27 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Møde med Pia Kjærsgaard

Møde med Pia Kjærsgaard

Mandag, 11. november, 2002, 00:00:00

Jeg truede ikke på nogen måde Pia Kjærsgaard. Men jeg fandt hurtigt ud af, at hun ikke ville i dialog om sin egen politik. Hun trak hurtigt en lille sort spray frem med en rød knap til at trykke på. Der gik stort set kun to sekunder, så havde hun sprayen fremme. Hvad den indeholdt, fandt jeg aldrig ud af, men den virkede truende. Derfor cyklede jeg væk. Men Pia Kjærsgaard fulgte efter mig..

af Rebekka Ema, København
Fredag den 8. november mødte jeg Pia Kjærsgaard på gaden og ville spørge hende angående den hetz, hun er med til at piske op mod indvandrere fra ikke-vestlige lande. Den rammer jo også afrodanskere, som jeg er, idet hetzen går ind i folks hjerner og skaber politisk vildledning.
Jeg truede ikke på nogen måde Pia Kjærsgaard. Men jeg fandt hurtigt ud af, at hun ikke ville i dialog om sin egen politik. Hun trak hurtigt en lille sort spray frem med en rød knap til at trykke på. Der gik stort set kun to sekunder, så havde hun sprayen fremme. Hvad den indeholdt, fandt jeg aldrig ud af, men den virkede truende. Derfor cyklede jeg væk.
Men Pia Kjærsgaard fulgte efter mig til Kvæsthusgade 3, hvor jeg skulle aflevere et brev til advokat Henrik Karl Nielsen, da jeg blandt andet ønsker at købe hans bog om arbejdsret.
Da jeg kom ned på gaden, havde Pia Kjærsgaard sendt bud efter politiet, såmænd cirka 20 mand høj. Det er måske en meget almindelig procedure at folkevalgte politikere går med sprays og følger efter mennesker, som stiller spørgsmål til deres politik, for derefter at sende bud efter politiet!
Efter min mening handler det her ikke om, at Pia Kjærsgaard har følt sig truet, men om at hun har skabt et påskud til at styre hele Folketinget hen mod tilladelse af disse sprays.
Med mit lille læserbrev vil jeg opfordre de folkevalgte politikere til at komme frit frem om deres forhold til sprays og om de bærer noget sådant på sig og så videre. For så er jeg helt færdig med at stemme.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. nov. 2002 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp