De grafiske overenskomster indeholder en ret for de ansatte om to ugers efteruddannelse per år samt enighed om en systematisk uddannelsesplanlægning på hver virksomhed.
Udtalelse fra SiD-Grafisk Randers/Århus
Alle parter på arbejdsmarkedet er enige om at uddannelse er nødvendig - der gælder selvfølgelig også alle arbejdsgivere og lønmodtagere indenfor det grafiske område.
Uddannelsesmuligheder indenfor branchen spænder over blandt andet:
* Vores nye grunduddannelse som sikrer branchen faglært arbejdskraft.
* Vores efteruddannelseskurser med et indhold tilrettet branchens arbejdsområder.
* Almen uddannelse som kan hjælpe den enkelte ansatte videre i dagligdagen.
* Specielle kurser for ordblinde og medlemmer med læse-staveproblemer.
* Fagbevægelsens kurser (FIU) styrker viden om arbejdsmarkedet.
Kurserne giver altså både mere kvalificerede og tilfredse medarbejdere til gavn for såvel den enkelte ansatte som arbejdsgiverne.
Kurserne giver generelt den ansatte fuld løn og er omkostningsfri for arbejdsgiveren.
De grafiske overenskomster indeholder en ret for de ansatte om to ugers efteruddannelse per år samt enighed om en systematisk uddannelsesplanlægning på hver virksomhed.
Herudover anbefaler overenskomstparterne både grund- og efteruddannelsen.
Alligevel sker der næsten intet og vi opfordrer alle tillidsfolk til nu at gøre noget aktivt og kræve punktet uddannelse sat på dagsordenen på næste SU-møde og stille disse krav:
* Alle ansatte har ret til deltagelse på branchens grunduddannelse.
* Alle ansatte har ret til deltagelse på minimum to ugers årlig efteruddannelse.
* Alle ansatte har ret til deltagelse i almen uddannelse og FIU kurser.
* Samarbejdsudvalget udarbejder en systematisk uddannelsesplan for alle ansatte.
* Virksomheden søger godkendelse som lærested for branchens grunduddannelse. * Virksomheden tilbyder læreplads til unge som vil ind i faget.
* Virksomheden giver fortrinsret til ledige, der har uddannet sig.
Vedtaget af SiD-Grafisk, Randers/Århus afdeling på generalforsamling den 26. oktober.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278