26 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kun socialisterne kan skabe fred i Tyrkiet

Kun socialisterne kan skabe fred i Tyrkiet

Lørdag, 02. november, 2002, 00:00:00

Det ser ud til at systemet ikke tolererer socialisternes fremgang. Alt tyder på at der vil forekomme forhindringer. Derfor har HADEP opfordret demokratiske kredse i Europa til at sende observatører til Tyrkiet under valget.

af Imdat Yilmaz, formand for FEY-KURD
Tyrkiet går til valg på søndag. Der kører som altid en hektisk kamp. Forskellen denne gang er, at de venstreorienterede blokke er nogenlunde velorganiserede.
I Tyrkiet har de statslige socialdemokratiske partier som CHP (Republikansk Folkeparti), SHP (Socialdemokratisk Folkeparti) og DSP (Demokratisk Venstreparti) i årtier lanceret sig som venstreorienterede.
Jeg husker at vi som børn skrev CHP på væggene i vores landsby, fordi vi troede at disse partier var vores fremtid.
I dag er alt ændret.
Både den tyrkiske og kurdiske venstrefløj er oganiseret i deres egne partier og mange af dem danner valgalliance for at komme over spærregrænsen på ti procent. (Findes der andre lande i verden med så høj en spærregrænse?) Disse partier deltager i valget under DEHAP's liste. DEHAP er forkortelsen for Demokratisk Folkeparti.
Alliancen omfatter HADEP (Folkets Demokratiske Parti), SDP (Socialistisk Demokratisk Parti) og EMEP (Arbejderpartiet). Denne alliance støttes af en række fagforeninger, forfattere, kunstnere, menneskeretsforeningerne IHD og TIHV.
Det ser ud til at DEHAP kommer over spærregrænsen, hvis der ikke kommer nogen hindringer i vejen. For eksempel har det tyrkiske retsstystem udelukket formanden for HADEP, Murat Bozlak, og formanden for SDP, Akin Birdal, på grund af en tidligere retssag, hvor de begge blev frifundet.
Det ser ud til at systemet ikke tolererer socialisternes fremgang. Alt tyder på at der vil forekomme forhindringer. Derfor har HADEP opfordret demokratiske kredse i Europa til at sende observatører til Tyrkiet under valget.
Hvis DEHAP kommer over spærregrænsen kommer der mange kendte personligheder i parlamentet. DEHAP er samtidig det eneste parti, der har flest kvindelige kandidater - mange af dem er spidskandidater.
Herboende kurdiske indvandrere følger valget med stor bevågenhed, og ser det som et af Tyrkiets største muligheder for demokrati og varig fred i landet. Kun de socialistiske blokke i Tyrkiet er vejen for forandringer, reformer og minoriteternes rettigheder.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. nov. 2002 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp