Enhedslisten mener, at pengene i Landsbyggefonden skal bruges til et tiltrængt kvalitetsløft i de almene boligafdelinger, der trænger til renovering og moderniseringer

af Keld Albrechtsen, Enhedslistens boligordfører
At vi skulle skives af forhandlingerne, lå i kortene fra det første forhandlingsmøde om et boligforlig, Enhedslisten deltog i. Det var svært at se, hvilke elementer der kunne være til gavn for almindelige mennesker, og dermed var det svært at se, hvad Enhedslisten skulle kunne støtte. Allerede regeringens udspil gik ud over lejerne og indebar gavmilde støtteordninger til pensionskasser og private bygherrer.
Og det forlig, regeringen fik Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti med på, var ikke bedre.
Forliget betyder, at staten inddrager lejernes opsparede penge i Landsbyggefonden og bruger dem til at betale statens andel af det almene nybyggeri i kommunerne. Erhvervs- og boligminister Bendt Bendtsen kunne ikke forhandle sig til en løsning med fonden. I stedet gennemfører han det nu med opbakning fra forligspartierne som en lovændring. Med hjælp af 2,6 milliarder, som var tænkt til fornyelse og renovering i det eksisterende almennyttige boligbyggeri, lejer Bendt Bendtsen på lejernes regning..

Enhedslisten mener, at pengene i Landsbyggefonden skal bruges til et tiltrængt kvalitetsløft i de almene boligafdelinger, der trænger til renovering og moderniseringer. Det er den oprindelige mening med indbetalingerne. Lejerorganisationernes klare udmeldinger har da heller ikke været til at misforstå. Det er både tyveri og makværk.
Oveni vedtog forligspartierne en skatterabat til pensionskasser og private investorer på trods af, at det er dokumenteret, at pensionskasserne i dag allerede tjener mere på at bygge boliger end på at investere de samme penge i obligationer. For forligspartierne er det ikke nok, at pensionskasserne tjener penge; de skal fremover tjene rigtig mange penge.
Enhedslisten gik til forhandlingerne med forslag om, at pensionskasserne skulle pålægges at bygge boliger for tre milliarder om året - uden modydelser. Det vil kun være rimeligt til gengæld for de store skattefradrag for pensionsindbetalinger, som kassernes medlemmer nyder godt af.

Begrundelsen for tyveriet i Landsbyggefonden og gaverne til pensionskasserne er, at det vil skaffe flere boliger. Men forliget vil ikke tilnærmelsesvist løse de kolossale boligproblemer.
Det igangværende og planlagte byggeri frem til 2004 er slet ikke nok.. I år gives der tilsagn om 8350 nye almene boliger, mens tallet forudsiges at falde i 2003 og 2004 til kun 6600. Det forslår simpelthen ikke til at afskaffe de lange boligkøer. For få, for lidt og for dårligt.
Alt i alt var boligforliget så usmageligt og lejerfjendsk, at Enhedslisten ikke havde svært ved at sige nej. Ser man regeringens boligpolitik i sammenhæng med skattepolitikken og arbejdsmarkedsreformen, tegner det sig et billede af en liberalistisk samfundsreform, der overgår de værste mareridt. Siden regeringsdannelsen er det lykkedes at smadre så meget, at det vil tage mange år og mange penge at genoprette skaderne.
Også i det lys er det forstemmende at se Socialdemokratiet med i et forlig, der rundbarberer byfornyelsen og forgylder ejerne med lejernes penge..