I Dagbladet Arbejderen den 24. september havde Jørgen Petersen, DKP/ML en kronik, som forsøgte at lægge nogle brikker til en analyse af Globale Rødder. Den 12. oktober bragte vi et svar fra Anders Hassing, Globale Rødder. I dagens kronik fortsættes diskussionen.

af Jørgen Petersen, DKP/ML
Tak til Anders Hassing fordi han tog udfordringen op og gik ind i den diskussion jeg rejste i min kronik om Globale Rødder i Dagbladet Arbejderen den 24. september. Det er en spændende diskussion der udvikler sig, hvor mange vigtige og relevante problemer kastes på bordet. Jeg har forsøgt at samle en række løse ender op og koncentrere mit svar ind om nogle helt centrale kernespørgsmål.
'Samfundet og arbejderklassen har forandret sig på afgørende punkter, en gang for alle', skriver Anders Hassing. Han understreger, at man ikke kan dreje historien tilbage og sidde med hænderne i skødet og vente på at B & W genåbner, for at kunne styrke kampen mod kapitalismen. Det lyder jo meget rigtigt. Spørgsmålet er hvilke konklusioner man drager.
Hvis man ønsker at lave grundlæggende forandringer af samfundet, hvilken klasse er det så man skal basere sig på? Den kommunistiske bevægelse har konsekvent opbygget sig med rodfæste i arbejderklassen. Det har vi gjort fordi arbejderklassen er samfundets største og mest revolutionære klasse. Det er den mest udbyttede klasse og derfor også den klasse som objektivt set har størst interesse i at omstyrte kapitalismen og opbygge socialismen.

Selv om der er sket store samfundsforandringer og dermed også store forandringer af arbejderklassens sammensætning, er der ikke sket nogle grundlæggende forandringer af disse kernespørgsmål. Uanset om B & W eksisterer eller ej, er det stadig modsætningen mellem arbejderklassen og kapitalisterne som er den grundlæggende klassemodsætning i et kapitalistisk samfund. Derfor er det også stadig kampen mellem disse to klasser, som er den væsentligste drivkraft i samfundsudviklingen.
For at undgå nogen misforståelser vil jeg derfor spørge Anders Hassing direkte, hvilke konsekvenser han drager af sin klasseanalyse. På den ene side erkender han nemlig, at arbejderklassen er den største klasse i dag. Men både i hans debatindlæg og i Globale Rødders materiale og aktiviteter virker det som om, at man mere eller mindre lukker øjnene for arbejderklassen og søger nye alliancepartnere og målgrupper, præcist som de autonome tidligere gjorde det.
Globale Rødder vælger 'at udvide vores alliance og fokusere på de potentialer, som en lang række andre grupper og bevægelser besidder,' skriver Anders Hassing i Arbejderen. Konkret henviser han til 'de såkaldt illegale indvandrere', som han - med en indirekte omskrivning fra det kommunistiske manifest - betegner som et spøgelse der hjemsøger kapitalismen i dag. Ifølge Anders Hassing har disse illegale indvandrere den særlige kvalitet, at de er udtryk for antikapitalistisk ulydighed, fordi de passerer grænserne imod EU's regler.
Dette eksempel udtrykker meget præcist de problemer der opstår, når man tager et uklart klassemæssigt afsæt. Indvandrerne flytter ikke til et andet land, fordi de ønsker at udfordre kapitalismen. Deres handling er ikke en ulydighed på grund af en bevidst politisk beslutning. De handler af nød. På grund af deres udsatte stilling tvinges de i titusindvis til at optræde som løntrykkere og uorganiseret arbejdskraft, for overhovedet at få mad på bordet. Ofte overholder de ingen overenskomster og er mange gange blevet brugt af arbejdsgiverne imod arbejderklassen i det pågældende land.
Disse mennesker er ofte den dårligst stillede del af arbejderklassen, men det giver ikke i sig selv en høj politisk bevidsthed og da slet ikke hverken den politiske eller organisatoriske styrke til at udgøre en hovedkraft i et revolutionært projekt. Samtidigt er denne gruppe mennesker i Danmark en meget lille og marginaliseret gruppe.

I praksis er det nu heller ikke mit indtryk, at Globale Rødder i Danmark arbejder med illegale immigranter konkret i nogen nævneværdig målestok. De illegale indvandrere er en udsat gruppe, som lider under kapitalismen og har behov for solidaritet. Det er jeg ganske enig med Anders Hassing i, men det må ikke forveksles med hvilke kræfter der kan skabe samfundsmæssige forandringer.
Også her vil jeg bede Anders Hassing forklare konsekvensen af hans analyse. Hvad er det for illegale indvandrere i Danmark vi taler om, med så stort potentiale? Hvad er det han og Globale Rødder har draget som konsekvens af deres analyse?
Anders Hassing gør en dyd ud af, at Globale Rødder ikke bruger ord som socialisme og kommunisme. Når man skærer til benet er det imidlertid ikke en strid om ord, men om indhold. Når Globale Rødder ikke tager et konsekvent afsæt i arbejderklassen og dens objektive interesser, så fører det uundgåeligt til at også de langsigtede mål bliver uklare.
Der er unægtelig forskel på om man baserer sin kamp for samfundsforandring på klassekampen eller civil ulydighed. Der er forskel på, om man kæmper for arbejderklassens interesser og socialisme, eller har som mål at skabe en bevægelse af folk, der er ulydige i protest mod kapitalismens uretfærdigheder.

Civil ulydighed er blot en af mange kampformer, som vi må mestre. Globale Rødder har gjort kampformen i sig selv til et mantra. Derfor lægger Anders Hassing afstand til både 'impotent reformpolitik og umulig revolution.' (1) Vi er enige om reformpolitikkens begrænsninger, men hvad er det, der er galt med revolutionen? Lad os få argumenterne på bordet.
Målsætningen for Globale Rødder er ikke at nationalisere monopolkapitalen eller omstyrte den borgerlige stat. Målet er ikke at opbygge et socialistisk samfund. Nej Globale Rødder vil 'opbygge en ny verden nedefra gennem folkelige netværk og råd, der kan underminere de eksisterende neoliberale institutioner og tankemønstre og danne basis for et nyt græsrodsdemokrati. ' Det lyder som gammelt anarkistisk tankegods. Hvordan skal denne flyvske vision nogensinde kunne omsættes til konkret virkelighed?
Naturligvis kan man kæmpe for reformer og forbedringer og også vinde sejre under kapitalismen. Den danske arbejderklasses historie har mange eksempler på dette. Men Globale Rødders budskab er, at man skal kæmpe for at forandre samfundet uden at kæmpe for at tage magten. Den politiske udvikling i disse år viser med al tydelighed hvordan de vundne reformer hurtigt kan sættes over styr igen.
Naturligvis kan man ikke under kapitalismen opbygge en slagkraftig alternativ økonomi i Danmark, som er løsrevet fra den kapitalistiske økonomi og dens indbyggede lovmæssigheder. Det har været forsøgt - også i Danmark - aldrig med succes. Hvordan mener Globale Rødder det kan være muligt?
Man kan heller ikke skabe 'et nyt græsrodsdemokrati' der sætter den kapitalistiske udbytning og undertrykkelse ud af kraft. Man kan så at sige ikke melde sig ud af samfundet. Derimod kan man kæmpe for at erstatte kapitalismen med socialisme.
Demokrati er ikke noget der svæver højt hævet over klasser og samfundsforholdene. Et ægte demokrati for befolkningens flertal kræver at den har kontrol over de afgørende dele af samfundsøkonomien og kontrollerer statsmagten. Hvordan forestiller Globale Rødder sig deres demokratiske vision?

Til sidst lidt om EU-topmødet i København til december. Det er 'en historisk mulighed for at sætte en ny dagsorden - hvis vi ikke bedøver den med selvudslettende faneparader og traditionel politik'. Skriver Anders Hassing og opfordrer kommunisterne til at prøve noget nyt, både når det gælder aktionsformerne og politikken.
Når det gælder gode ideer til festlige indslag er det absolut positivt med et frisk pust af fornyelse. Det er en udfordring, som mange har taget seriøst op i forhold til det kommende topmøde, også DKP/ML. Det skal for eksempel nok blive en flot demonstration.
Når det gælder det noget upræcise forslag om en ny politik er jeg derimod langt mere skeptisk. Kommunisterne har arbejdet for gennem Stop Unionen at gøre den danske unionsmodstand og skepsis i hele sin bredde synlig under topmødet. Vi forventer en stor politisk kamp i 2004 om den kommende EU-forfatning. Vi ønsker at modstanden står bedst muligt rustet til dette opgør.
Når Anders Hassing foreslår at kommunisterne opgiver 'traditionel politik', virker det på mig som et forslag om at nedtone unionsmodstanden, til fordel for mere globale temaer. Efter min mening vil det være at svigte den unionsskeptiske danske befolkning, som ikke ønsker en ny europæisk superstat. Derfor mit sidste spørgsmål i denne omgang. Mener Globale Rødder at unionsmodstanden skal fremmes eller nedtones under EU-topmødet i København til december?

PS: Lad mig til sidst udrydde en misforståelse. Ron Ridenour påstår i et indlæg i Arbejderen den 17. oktober og i DKP's medlemsblad Skub, oktober 2002, at jeg har taget afstand fra civil ulydighed. Det har jeg selvfølgeligt aldrig gjort og jeg forstår ikke, at Ron forsøger at tillægge mig et sådant standpunkt. Hvad jeg har sagt er, at aktionsformer må vurderes konkret ud fra om de tjener de politiske målsætninger eller ej. De må ikke blive et mål i sig selv.

Note:
1. Gaia nummer 37, 2002

Deltag i debatten om topmødet