Boligejere skal ikke være solidariske overfor boligløse - det skal kun lejerne

af Per Benny Paulsen, formand for Aktive Lejere
Regeringen er fortørnet over, at du ikke flytter.., og der er også alt for mange gamle lejere. Alt for mange bor alene, ligesom regeringen mener, at du har for mange kvadratmeter.
Derfor vil regeringen have større 'mobilitet' på boligmarkedet, og vil give huslejerne fri. 'Vismændene' støtter regeringens ønske om, at det skal være pengemændene, der bestyrer boligmarkedet, og 50 kvadratmeter kommer op over 4000 kroner om måneden.
'Vismændene' har nemlig også opdaget, at hvis man endelig har fået en drømmebolig, flytter man meget nødigt igen. Derfor ønsker også OECD casinoøkonomien indført på hele boligmarkedet i Danmark.
Regeringens huslejedrømme starter dog med privatiseringen af det almennyttige boligbyggeri og 'fri huslejefastsættelse', sådan at kapitalmagten kan tvinge dig ud af din drømmebolig. Derved frembringes 'mobiliteten', der medfører ledige lejligheder. Vurderingerne fra byggeriets entreprenører er, at der mangler cirka 60.000 boliger.

Tyveri kaldes solidaritet
Ved boligforliget mente Bendt Bendtsen da også, at de almennyttige lejere skulle være 'solidariske', og så snuppede han lidt over én milliard fra disse lejere til nybyggeriet.
Selvfølgelig erkender han, at generationen af ejerboligtagere der i 1960'erne og 1970'erne har nydt godt af rentefradragene også har tjent kæmpe kapitalgevinster. Men ejerboligerne og andelsboliger slipper for at være 'solidariske'. Skattestoppet var altså bare ikke gældende for de almennyttige lejere!
Man erkender dog, at de unge med en timeløn på 115 kroner, ikke kan finansiere en bolig, fordi huspriserne/huslejerne er steget kolossalt. Det har medført, at folk pendler over store afstande, og slider bil og vejbaner op. Al denne dårligdom vil regeringen afskaffe ved at privatisere de almennyttige boliger, og give huslejerne fri.
Men salget af Københavns kommunes 19.000 udlejningsboliger medførte et stort offentligt økonomisk tab, og i England skabte udsalget af de sociale boliger ghettodannelser, øgede boligspekulation og klassedeling.

Boligforliget

Boligforliget for de næste fem år indeholder intentioner om 3500 nye boliger til unge under uddannelse, 4000 nye private udlejningsboliger og 2500 nye taglejligheder. Kun Enhedslisten og SF stod udenfor boligforliget. I de 4000 nye private udlejningsboliger og 2500 nye taglejligheder er huslejen givet 'fri'. Disse boliger kan kun betales af mennesker med dynen fuld af penge. Begge boligtyper får en husleje på 8000-9000 kroner om måneden eksklusiv varme.

På årsbasis bliver merbyggeriet af nyt privat udlejningsbyggeri altså kun på cirka 800 boliger om året, og knap 500 nyindrettede taglejligheder per år. Antallet af nye boliger til unge under uddannelse udgør cirka 750 boliger om året, og dette byggeri støttes med en milliard kroner over de næste fem år, og pengene tages fra den offentlige andel af byfornyelsen, der nedtrappes.
Antallet af private udlejningsboliger, der byfornyes med offentlig penge falder fra cirka 2700 boliger i 200l til 1650 boliger i 2002. Det skønnes samtidigt, at der nedlægges omkring 1500 boliger årligt, hvoraf byfornyelsen nedlægger mellem 500-1000 boliger.
Pensionskassernes nybyggeri bliver opført for en lukket gruppe af befolkningen, nemlig af medlemmerne af pensionskasserne. Så de fleste boligsøgende kan kikke langt efter hjælp.

Hvorfor kun lejerne...
Det almennyttige boligbyggeri forventes i 2002 at blive på 3850 almene familieboliger og på 3900 ældreboliger. Men de almennyttige lejere, skal nu over en tre-årig periode via Landsbyggefonden finansiere hele den statslige merudgift med 2,6 milliarder kroner. Staten skulle ellers overtage nedsættelse af den kommunale grundkapital fra 14 procent til syv procent af anskaffelsesudgiften, men forligsparterne lader nu de almennyttige lejere betale denne statsandel.
Det er uacceptabelt, at det kun er de almennyttige lejerne, der gennem deres opsparing i Landsbyggefonden, skal betale til dette nye boligbyggeri. De almennyttige lejere, skal også via Landsbyggefonden betale 8,7 milliarder kroner til renovering og forbedring i perioden 2003-2008.
Hvorfor opretter Bendt Bendtsen ikke en andelshavernes, parcelhusejernes og erhvervsbyggeriets Boligfond, så disse grupper også kan være 'solidariske'? Bendt Bendtsen kunne også gennemføre en tvangsskat på alt byggeri i dette land, og hvorfor tvinger man ikke pensionskasserne til hvert år at investere tre milliarder kroner i jord og fast ejendom i Danmark?
Boligforliget er bare til fordel for de private investorer og pensionskasserne, og for den politiske udvikling, der fratager os vore kollektive værdier og som fjerner vores demokratiske rettigheder, omend disse allerede i dag er mangelfulde.

Containerpolitik

Kommunerne har allerede i dag problemer med at finde erstatningslejligheder til boligsociale opgaver, og regeringen kan allerede nu konstatere, at boligkvarterer med lavindkomster er steget betydeligt, medens andre vokser op i familier med fast arbejde, villa, biler, fritidsrejser og masser af forbrugsgoder. Jo, klassedelingen er tydelig på boligmarkedet, og måske skal vi i fremtiden bo i Hong Kong-bure, containere og mobilhomes?
Thi Venstre mener, at danskerne er det folk i Europa, der har flest kvadratmeter per indbygger. Og det vil Venstre gøre noget ved, sådan at 50 kvadratmeter kommer op over 4000 kroner om måneden. Men Bruttoarealregisteret påviser, at opmålingen af 90 procent af ejendommene er forkert, og det vil man ikke rette op på. Her var ellers arbejde nok til de mange ledige kontorfolk.
Og boligmangelen løses ikke ved at cirka 6000 'billige' privatejede udlejningsboliger forsvinder årligt, fordi de gamle private udlejningsboliger bliver fupmoderniseret. En gammel lejebolig til omkring 450 kroner om året per kvadratmeter udlejes efter fupmodernisering nu til over 800 kroner per kvadratmeter årligt.
'Vismændene' har regnet sig frem til, at fri markedsdannelse i gennemsnit vil medføre huslejestigninger på cirka 40 procent og på 90 procent i storbyerne. Men med prisudviklingen for ejerlejlighederne vil huslejen tredobles i København og fordobles i de større provinsbyer. Fra 1980 til i dag er de almindelige priser steget til det dobbelte, mens lejernes huslejer er steget to en halv gang.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen har ellers udtalt, at vi skal udvikle et samfund, hvor det er muligt at bevæge sig fra bistandsklient til bankdirektør. Men det bliver nu lidt vanskeligt for lejerne, når man hugger vores penge og vores boliger.

Foreningen Aktive Lejere dækker Syd- og Midtjylland