Arbejdsgivere og politikere bruger myter om at det ikke kan betale sig at arbejde, til at kræve lavere løn til ufaglærte

af Karen Sunds, nationaløkonom
Arbejdsgivere og politikere bruger myter om at det ikke kan betale sig at arbejde, til at kræve lavere løn til ufaglærte
Hvorfor er der så megen debat om skattereformer? Hvad er det for nogle politiske dagsordner, der ligger bag?
Der er to helt centrale politiske mål, der styrer den skattepolitiske debat, fra de Konservative til Socialdemokratiet.
Den første er gennemførelsen af en EU-tilpasning af vores skattesystem.
Det andet politiske mål er, at tilfredsstille arbejdsgivernes ønske om rigelig og billig arbejdskraft i fremtiden.
Arbejdsgiverne frygter, at en situation med såkaldte små årgange vil betyde mangel på arbejdskraft i fremtiden, og dermed et pres for højere løn. Derfor har der længe været intensiv debat blandt politikere og økonomer om, hvordan udbuddet af arbejdskraft kan øges.
Nogle fokuserer på, at få dé, der allerede har et arbejde, til at arbejde endnu mere, tage overarbejde og weekendarbejde.
Derfor stiller de krav om at sænke topskat og mellemskat, så beskatningen af den sidst tjente krone bliver mindre. Dette er en vigtig ide i De Konservatives skatteudspil.
Men også Socialdemokratiet stiller i deres skatteoplæg forslag om, at grænsen for topskatten skal hæves.

Vi skal arbejde mere
Andre politikere og økonomer fokuserer på at få ufaglærte mennesker, der i øjeblikket er på kontanthjælp eller dagpenge, til at træde ind på arbejdsmarkedet. Eller at få ældre arbejdere, der overvejer pension, til at blive et par år længere.
Derfor stiller de krav om, at skatten på arbejde skal sænkes. Dette kan gøres, ved at give et skattefradrag til alle i fuldtidsjob, et såkaldt beskæftigelsesfradrag. Det svarer til, at indkomstforskellen mellem lavtlønnet arbejde og overførselsindkomst bliver større.
Forslaget bygger på dén teori, at der i Danmark er en såkaldt stor frivillig arbejdsløshed. Eller strukturel arbejdsløshed på ekspertsprog.
Men det er i høj grad tvivlsomt, om denne strukturelle arbejdsløshed overhovedet findes.
To økonomer, Peder Pedersen og Nina Smith, gennemførte i 1996 en undersøgelse, finansieret af Rockwool-fonden. Formålet var at afgøre, om arbejdsløse undlader at tage arbejde, fordi understøttelsen er for høj. Resultatet blev offentliggjort i artiklen Indkomstskatter og arbejdsudbud i Nationaløkonomisk Tidsskrift.
De to forskere mente selv, at det var et stort problem, at folk ikke havde 'incitament' til at arbejde, at det ikke kunne betale sig at arbejde.
Men undersøgelsen viste, til forskernes store overraskelse, at der ikke var tegn på dette. Undersøgelsen viste, at selve det at være på arbejdsmarkedet, har stor social værdi for folk og er højt prioriteret. De arbejdsløse havde masser af incitament. De manglede derimod job!

Kræver lavere løn
Undersøgelsen peger på, at arbejdsgivernes påståede frygt for mangel på arbejdskraft har et andet sigte, nemlig at få sænket lønomkostningerne for de ufaglærte arbejdere.
Kravet er rejst af EU-Kommissionen i utallige rapporter siden 1993. De økonomiske vismænd formulerer det også direkte i deres halvårlige rapport fra efteråret 1997.
Her hedder det: 'De institutionelle forhold på arbejdsmarkedet medfører sammen med skatte- og overførselssystemet, at lønspredningen er mindre end spredningen i arbejdsstyrkens. Ledigheden kan derfor ikke forventes at forsvinde uden strukturelle ændringer.'
Ifølge Vismændene bør man se på, om omlægninger i skattesystemet kan 'forbedre de lavtlønnedes incitament til at arbejde og øge efterspørgslen efter de kortuddannedes arbejdskraft'.
Ifølge vismændene er de ufaglærte arbejdere altså simpelthen for dyre, og lønnen skal sænkes for denne grupper. Dette er den reelle politiske dagsorden bag snakken, om at sænke skatten på arbejde.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at det ikke er muligt at frembringe et stort indtægtsspring mellem lavtlønnet arbejde og overførselsindkomster, uden at det får dramatiske konsekvenser for den sociale ulighed. Det er et politisk valg, hvilket socialt trygheds-niveau, der skal være i et samfund.

Myter
Der tales meget om, at de såkaldte samspilsproblemer - at arbejdsløse rammes så hårdt af stigende udgifter til transport og børnepasning, af boligsikringens bortfald med videre, at de reelt skal have penge med på arbejde.
Undersøgelsen, gennemført af Pedersen og Smith viste, at det var fire procent af de arbejdsløse, der havde dette problem. Altså en meget lille gruppe.
En enkel metode til at afhjælpe disse problemer, ville være at sikre billigere kollektiv trafik, og en nedsættelse af udgifterne til børnepasning. Det ville fjerne dårlige undskyldninger, for at fremtvinge et grundlæggende brud med vores solidariske velfærdssystem.