Ifølge Danmarks statistik er der forsvundet 740 jobs indenfor børnepasningen indenfor det sidste år.

af Karen Sunds, nationaløkonom
Ifølge Danmarks statistik er der forsvundet 740 jobs indenfor børnepasningen indenfor det sidste år.
Da busser med protesterende sygehusansatte, og andre borgere ved Folketingets åbning rullede ind på Christiansborg Slotsplads, stillede Statsminister Anders Fogh Rasmussen og finansminister Thor Pedersen sig meget uforstående.
Vi skærer jo ikke ned i den offentlige service. Vi giver tværtimod flere penge til den borgernære service, lød det fra finansministeren på tv.
Thor Pedersens udtalelser bygger på, at der ifølge Finansministeriets budgetoversigt fra august 2002, er tilført i alt 5,5 milliarder kroner med det nye finanslovsforslag.
Knap halvdelen af disse penge skaffes gennem de besparelser, som arbejdsmarkedsreformen giver, via nedskæringer og brugerbetaling på VUC, samt på udlændingeområdet.
Af disse 5,5 milliarder kroner går de 3,5 milliarder til amter og kommuner. Det er dette, der får Thor Pedersen til at sige, at han dermed har opprioriteret den såkaldte borgernære service.
Påstanden holder dog ikke til en nærmere undersøgelse. For det er naturligvis det offentlige forbrugs relative andel af den samlede samfundsøkonomi, vi skal se på.

Der bliver skåret
Der er forskellige kilder til økonomisk vækst. En kilde er befolkningstilvæksten. Flere mennesker betyder flere børn,der skal passes, gå i skole og så videre.
En anden kilde til økonomisk vækst er, når den økonomiske aktivitet i samfundet øges, når forbrug og investering vokser. Når der er gang i produktion, beskæftigelse, skal der også passes flere børn udenfor hjemmet, flere mennesker kommer til skade og bliver slidt ned.
Der er mere vedligeholdelse af offentlige veje, havne med mere. Derfor vil de opgaver, som dækkes via det offentlig forbrug automatisk stige, i takt med den økonomiske vækst.
Og derfor skal realvæksten i det offentlige forbrug sammenlignes med realvæksten i den samlede økonomi, nemlig bruttonationalproduktet.
Det er denne sammenligning, der vil afsløre, om der er tale om en reel nedskæring.
Af regeringens budgetoversigt fremgår det, at den reelle vækst, renset for prisstigninger, for det offentlige forbrug vil være 1,3 procent i 2002, men kun 0,7 procent i 2003.
Til sammenligning er realvæksten i den samlede samfundsøkonomi 1,5 procent i 2002, mens den er beregnet til at være 2,2 procent i 2003.
Vi ser altså, at udviklingen i det offentlige forbrug i år ligger 0,2 procent efter den samlede økonomis udvikling. Det offentlige forbrugs andel af samfundsøkonomien er altså faldet svagt.
Derimod er billedet markant anderledes, hvis vi betragter budgettet for året 2003.
Det offentlige forbrug i 2003 halter 1,5 vækst-procenter efter den samlede økonomi. Dette vækstefterslæb er altså den reelle nedskæring. Og dette er lige præcis årsagen til, at der er tale om en nedskæringsfinanslov.

Sorteper til kommuner og amter
Fogh Rasmussens og Thor Pedersens udsagn holder altså ikke vand, og VC-regeringen har sendt sorteper og nedskæringskniven, ud til kommuner og amter.
For den aftale, der er lavet mellem regeringen og Kommunernes Landsforening i juni, pålægger netop kommunerne at holde sig indenfor en ramme for det offentlige forbrug, der svarer til en realvækst på 0,7 procent.
De omfattende nedskæringer i amter og kommuner, der har affødt så massive protester ud i den mindste kommune, har altså en direkte afsender: VC-regeringen.
På trods af dette, har de fleste kommunalpolitikere accepteret at administrere en politisk bestemt nedskæringsramme.
En undersøgelse, foretaget af Morgenavisen Jyllands-Posten viser, at over 80 procent af kommunerne nu er i gang med drastiske nedskæringer for at kunne leve op til kommuneaftalen med regeringen.
Det er først og fremmest ældrepleje og børnepasning, der kommer under kniven. Mellem 66 og 78 procent af kommunerne vil spare på disse to områder. 40 procent af kommunerne skærer ned på sundhedsområdet.

Færre offentlige ansatte.
Det samme billede tegner sig, når man ser på antallet af offentlige ansatte.
Regeringen siger, at den skaffer plads til 6000 nye offentlige jobs i år. Men dette svarer kun til en vækst i den offentlige beskæftigelse på 1,16 procent.
Den offentlige beskæftigelse holder altså ikke engang trit med væksten på 1,3 procent i samfundsøkonomien i år.
For 2003 ser det langt værre ud. Her er der planlagt 3000 nye stillinger indenfor det offentlige, hvilket svarer til en vækst på 0,57 procent mod en økonomisk vækst på 2,2 procent. Relativt bliver der altså markant færre offentlige ansatte.
Regeringen siger, at den vil flytte offentlige ansatte fra administration og til borgernær service. Det er også korrekt, at der er barberet i de statslige ansatte. Allerede i år er der gennemført fyringsrunder.
Men finansministerens budgetoversigt viser, at det bliver værre endnu. For i den statslige del af den offentlige økonomi er der planlagt en nedskæring i lønsummen fra 26,6 milliarder kroner i 2003 til 24,8 milliarder i 2006. Det er altså en nedskæring på 6,8 procent.
Men hvordan står det til i regeringens højt prioriterede borgernære service-områder?
På børnepasningsområdet, er der allerede i år tale om en faktisk tilbagegang i antallet af ansatte. Ifølge Danmarks statistik er der forsvundet 740 jobs indenfor børnepasningen indenfor det sidste år.

Nedskæringerne fortsætter
På sygehusområdet, viser opgørelsen, at der i 2002 sker en stigning på cirka 800 stillinger. Det svarer til en vækst på 1,1 procent. Altså langt mindre end væksten i økonomien som sådan.
For 2003 er der ikke beregninger over det forventede antal sygehus-ansatte. Men man skal næppe være økonomisk vismand for at regne ud, at der vil være nedskæringer i personalet.
Alene i Århus Amt forventes mellem 400 og 700 arbejdspladser at forsvinde, når de budgetterede sygehuslukninger er gennemført.
Kun på et område er der tale om en reel opprioritering af indsatsen via flere ansatte. Det drejer sig om døgninstitutioner for børn og unge, handicap-området med videre.
Er der tale om et enkeltstående tilfælde, hvor VC-regeringens spareiver er løbet lidt ud af kontrol?
Desværre, nej. Regeringen har lagt en budgetramme frem til 2010, der fastlægger at den gennemsnitlige realvækst i den offentlige forbrug ikke må overstige én procent.
Til sammenligning var i perioden 1993-98 en gennemsnitlig realvækst i det offentlige forbrug på 2,2 procent. Fra 1999 satte sparerunderne ind, og realvæksten for perioden 1999-2002 har været 1,3 procent.
VC-regeringen planlægger altså, at der der hvert eneste år fremover skal skæres en skive af den offentlige sektor.
Dén udvikling, som vi har set i lande som Storbritannien og New Zealand, hvor den offentlige sektor skæres dramatisk ned, er begyndt i Danmark. Thor Pedersen manipulerer simpelthen med tallene.