I lørdags afholdt 16 fagforeninger, bevægelser og organisationer folkemøde på Christiansborg Slotsplads for et bedre Danmark. Dagbladet Arbejderen bringer her pluk fra en række af dagens taler

- Kan det være rigtigt at tusinder offentligt ansatte i daginstitutioner, skoler og hospitaler fyres - for at 1000 multinationale selskaber kan være skattefrie?
Vores velfærd er allerede beskåret alt for meget - der er ikke mere at skære af - medmindre man accepterer, at arbejdspladserne fungerer på 'nødberedskabslignende vilkår'.
Velfærd er et spørgsmål om at prioritere og foretage et valg - jeg mener ikke vi har 'råd' til at lade være med at foretage dette valg! Danmark har råd til velfærd!
Jeg foreslår, at vi slår en streg i sandet og siger:
Ikke flere forlig og kompromisser som betyder nedskæringer og besparelser!
Vores velfærd skal ikke på aktier eller udliciteres! - den skal blive på offentlige hænder!
Lisbeth Schmidt Jespersen, formand BUPL Fyn

- Jeg er en ud af de 8000 unge i København der mangler et sted at bo.
En ud af de 8000 unge som nu kan kalde en papkasse, sportstaske eller en hylde hos en bekendt for hjem.
Jeg er en af de unge som man om morgenen i s-tog eller busser ser slæbe på store tasker. På vej til arbejde eller skole med vores hjem. Igang med første etape af flytningen fra tante Anne til vennen Michael, som har fået lidt plads ledigt fordi kæresten er på studietur til Prag.
En af dem som nu er et let bytte for alverdens bolighajer. Som til overpriser kan leje vaskerum, kælderrum ja sågar garager ud, bare for at vi kan få et sted hvor man kan smække benene op og kalde det hjem.
Når det for tiden tider nærmest er blevet et mantra for regeringen at skære ned på ventelisterne, kan jeg ikke forstå, at man acceptere at over 8000 unge er på venteliste til et kollegieværelse bare i København
Tommy P Nielsen, sekretariatsleder Erhvervsskolernes Elevorganisation

- De mange organisationer som står bag dette arrangement er ikke af den opfattelse at alt var lutter idyl under den gamle regering.
Havde det været det det var den jo nok heller ikke blevet væltet.
Derimod er vi enige om at det på en lang række områder går den forkerte vej både med de initiativer regeringen allerede har fået vedtaget men i lige så høj grad med de initiativer der planlægges gennemført i det kommende år.
Vi vil en anden vej:
- Vi vil arbejde for at mennesker bliver bedre til at tage vare på hinanden.
- Vi vil arbejder for at alle kan få en god uddannelse med høj faglig, almen og kulturel kvalitet.
- Vi vil arbejde for en ordentlig integrationspolitik, hvor alle stilles lige med hensyn til bolig, uddannelse og arbejde....
- Vi vil arbejde for at alle kan komme i besiddelse af en god bolig de har råd til at benytte.
- Vi vil arbejde for et miljø og et arbejdsmiljø der beskytter mennesker og natur.
- Vi vil arbejde for global solidaritet og for at øge støtten til u-landene.
- Vi vil arbejde for et arbejdsmarked hvor der er plads til alle og hvor det sorte menneskesyn som hele tiden udvikler nye og skrappere sanktioner overfor de ledige bliver erstattet af reelle tilbud og troen på at størstedelen gerne vil være en del af arbejdsmarkedet....
Derfor vil organisationerne bag denne folkefest også fortsætte samarbejdet.
Vi håber at mange flere vil tilslutte sig det nye fællesskab.
Anders Olesen, Fagligt Ansvar

- Danmark har globalt været et symbol på international solidaritet, og har lyst op med en markant profil. Ikke kun en procent i bistand men også en målsætning om at give 0,5 procent i miljøbistand, fordi de rige lande på verdens topmødet om miljø og fattigdom i Rio i 1992 lovede ekstra midler til at gennemføre den dagsorden.
På mindre en ét år er det billede radikalt ændret. Danmark falder fra en absolut førerplads nedad i feltet, og man må frygte, at vi overhales af andre lande. Vi har allerede sat en væsentlig del af vores troværdighed over styr.
Først en markant nedskæring i forhold til 2002 som medførte, at en lang række fattige mennesker blev ladt i stikken på trods af løfter om langsigtet troskab og partnerskab. Nu et oplæg til finanslov for 2003 som udhuler den reelle bistand yderligere.
Vagn Berthelsen, generalsekretær i U-landsorganisationen IBIS

Peter Kay Mortensen formede sin tale som en brevveksling med sit barnebarn, der ikke kan forstå, at pædagogerne strejker.
- I øjeblikket har vi en regering, der vil lave deres eget velfærd.
De vil først gøre alle til bistandsklienter og bagefter til bankdirektører. Den nuværende regering ønsker ikke, at samfundet skal tage sig af de små, de siger at det må være forældrenes eget ansvar. Jeg tror faktisk at regeringen ønsker, at enten din mor eller far bliver hjemme og passe dig og tvillingerne medens i er små.
De vil meget gerne betale din far og mor for det.
Den nuværende regering mener, at velfærd er at give mere til dem har og tage fra dem der ikke har.
De har indført et skattestop.
Derfor skal din børnehave skære ned, der skal være færre pædagoger til at se efter flere børn.
Det mener dine pædagoger ikke er rigtigt, derfor holder de møder og siger til kommunen, at de ikke vil arbejde før du og tvillingerne får nogle ordentlige forhold at være under og de mener ikke at der skal spares.
Peter Kay Mortensen, formand for LO Storkøbenhavn

- Enhver kan sige sig selv, at en bæredygtig udvikling ikke kan overlades til et kommercielt profitmarked med en tidshorisont på fem til ti år. Men det generer ikke EU, som har vedtaget et direktiv, hvorefter energi skal behandles som enhver anden vare på et liberaliseret marked.
Hvad gør den danske regering så i den situation? Regeringen har lige spillet ud med to rapporter, som beskriver dens kommende energipolitik. Her er et af de centrale spørgsmål netop forsyningssikkerheden på et liberaliseret marked, hvor skandalen i Californien er et afskrækkende eksempel på, hvor galt det kan gå, når energiforsyningen overlades til kommercielle profitinteresser.
Regeringen peger i rapporterne selv på det californiske problem og erkender, at man faktisk ikke ved, om det kommercielle marked overhovedet vil være i stand til at sikre de fremtidige investeringer på energiområdet. Eller med andre ord: man ved ikke om et kommercielt marked uden samfundsstyring overhovedet kan sikre den nødvendige energiforsyning på længere sigt.
...Når valget står mellem en samfundsregulering af energiudbygningen og at overlade udviklingen til markedskræfterne, så vælger regeringen at tage chancen og lade det kommercielle marked selv bestemme, hvornår og hvordan der skal investeres. Det er ren hasard...
Niels I. Meyer, EnergiDebat

- Regeringen kom sidste år til magten med lånte ord og lånte fjer.
• - Vi vil afskaffe ventelisterne på sygehusene.
• - Vi skal bevare velfærdsstaten.
• - Vi skal tage vare på de svageste.
• - Vi giver halvanden milliarder til sundhedsvæsenet.
Ja det har været nogle af statsministerens velkendte formuleringer. Men det var lånte fjer.
Mindre end et år senere tegner virkeligheden et andet billede.
Vi der er ansat i sundhedsvæsenet, kan desværre ikke genkende regeringens retorik om skabelsen af et bedre Danmark.
Vi står tilbage med det indtryk, at regeringens udmeldinger snarere er et udtryk for spindoktorernes kreativitet, end det er et udtryk for den faktiske virkelighed.
Statsministeren sagde i åbningstalen, at der skulle være tilført tre milliarder ekstra til det danske sundhedsvæsen. Efterhånden står udsagnet som en sandhed.
Men sandheden er i virkeligheden den, at langt den største del af pengene endnu ikke er kommet til udbetaling og at de formodentlig heller aldrig kommer det.
Amterne blev som sagt lovet 1,5 milliarder til ventelister. Man glemte blot at sige, at det forudsatte at personalet var i stand til at yde en produktivtetsstigning op til 18 procent. At de ansatte reelt skulle løbe hurtigere. Samtidig var udmeldingerne skattestop og opstilling af snævre økonomiske rammer for amter og kommuner.
Økonomiske rammer der ikke stemmer overens med de faktiske behov for pleje og behandling, som er en del af virkeligheden indenfor sundhedsvæsenet.
Hvordan kan man forvente aktivitetsstigninger, når man samtidig sætter så snævre økonomiske rammer på amter og kommuners økonomi, at mange sygehuse må lukke.
Inger Hjort Kristensen, fællestillidsmand Grenå Centralsygehus

- Regeringens dagsorden i forhold til lønmodtagerne og fagbevægelsen er efterhånden så tydelig, at der må lægges ekstra røgslør ud.
Nu vil den sandelig til at bryde den 'negative sociale arv'!
Den regering, der har haft travlt med at lukke det ene ekspertudvalg efter det andet - i hvert fald dem, der havde en forkert hårfarve - nedsætter nu en ny kommission, der skal finde ud af, hvordan bistandsklienten kan få frit valg til at blive bankdirektør.
Det skal der bruges 2-300 millioner på.
Og hvor vil man tage de penge fra?
Fra satspuljen, såmænd - fra midler, som skulle være brugt til at forbedre levevilkårene for ledige, efterlønnere og pensionister!
Samtidig skæres der i erhvervsuddannelserne, i de lediges uddannelsesmuligheder og i kontanthjælpen til bistandsklienter, der er så uheldige at være gift med en der har arbejde.
Som følge af skattestoppet skæres der rundt om i kommunerne på daginstitutioner og folkeskoler, og regeringen giver grønt lys for at arbejdsløses børn sættes bag i køen til børnehave og vuggestuer.
Finn Sørensen, formand SiD/Bryggeriarbejdernes Fagforening for Kbh. og Omegn