Min positive anmeldelse bunder i, at bogen efter min mening rejser nogle vigtige problemstillinger, som vi er nødt til at diskutere selvom det er svært. For eksempel kan vi ikke lukke øjnene for, at folkeskolerne på Nørrebro er ved at udvikle sig til rene indvandrerskoler

af Ulla Rosenvold, København
Flere læserbrevsskribenter har reageret på min anmeldelse af Kåre Bluitgens bog 'Til gavn for de sorte' den 21. september, hvor jeg betegner bogen som modig, selvom jeg ikke er enig i alt hvad der står i den.
Min positive anmeldelse bunder i, at bogen efter min mening rejser nogle vigtige problemstillinger, som vi er nødt til at diskutere selvom det er svært.
For eksempel kan vi ikke lukke øjnene for, at folkeskolerne på Nørrebro er ved at udvikle sig til rene indvandrerskoler. Vi må da kæmpe imod en udvikling, hvor vi har særlige skoler for børn med anden hudfarve, mens de danske børn går i privatskoler eller skoler i andre bydele. Det problem løser vi ikke, ved at benægte at der er et problem.
Vi er også nødt til at forholde os til, at islamiske fundamentalister på Nørrebro med trusler og vold fordriver progressive flygtninge/indvandrere fra bydelen.
Det bekymrer masser af danskere, når de oplever dybt reaktionære fundamentalistiske kræfter agitere for et sort kvindesyn og så videre.
Det er vi da nødt til at forholde os til. Hvis vi ikke gør det overlader vi banen til Dansk Folkeparti og co. som har forstået at udnytte situationen til fordel for egen fundamentalisme.
Nogle af Kåre Bluitgens pointer er, at vi svigter de progressive kræfter blandt indvandrere og flygtninge, hvis vi ikke i tilstrækkelig grad tager afstand fra islamisk fundamentalisme. Og at vi samtidig kaster mange lige i armene på Pia Kjærsgaard.
Det er da en vigtig diskussion at tage i lyset af valgresultatet sidste år.
Efter min mening har nogen gemt kritikken af religionen for langt væk, når det gælder islam. Jeg har hørt venstrefløjsfolk, ikke mindst fra Enhedslisten, argumentere til støtte for byggeri af moskeer, sikring af muslimske gravpladser og indretning af den danske folkeskole efter religiøse retningslinier. Bluitgen nævner mange konkrete eksempler i bogen.
For eksempel at en islamisk imman var taler ved demonstrationen mod Moses Hansen. Det er helt forkert, hvis vi i kampen mod den ene fundamentalist alliere os med en anden fundamentalist.
Som progressive skal vi bekæmpe religionens gift, uanset hvor den kommer fra.
Inden det her indlæg bliver for langt, vil jeg præcisere to ting i min anmeldelse som er forkert/uklart. Det ene er at jeg i for høj grad skærer venstrefløjen over en kam, men der er store forskelle på de forskellige partiers indvandrerpolitik. Kritikken i Bluitgens bog rammer, efter min mening, især dele af Enhedslisten og den danske humanistiske elite.
Det andet er at jeg skriver, at nogen fra venstrefløjen har kæmpet for tvangsægteskaber. Det er en overdrivelse. Kritikken i bogen går på, at venstrefløjen ikke i tilstrækkelig grad har bekæmpet tvangsægteskaberne.
I øvrigt synes jeg, det er en meget spændende debat der er kommet i avisen på baggrund af interviewet og anmeldelsen. En debat der kan gøre os alle sammen klogere.