Mange konflikter er løbet løbsk. Som altid næres de af udefra kommende interesser.
Åbent brev fra Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed
Til regering og Folketinget
Dag for dag øges antallet af dræbte og lemlæstede verden over, uskyldige civile mennesker er ofre for krig, men også for sult og hensynsløs udbytning.
Det er ikke ukendt at en væsentlig del af disse menneskelige katastrofer er direkte relateret til de militære svar der gives på politiske problemer.
Samarbejdskomiteen påstår at FN's charter ikke er til diskussion! Alle FN's medlemslande har accepteret dette charter ved optagelsen, i erkendelse af erfaringerne fra to verdenskrige, og ikke mindst nødvendigheden af et internationalt anerkendt retsgrundlag for samvirket mellem nationer til løsning af tvistigheder.
Forsvarsforbeholdet overfor EU indikerer at den danske befolkning ikke ønsker en militarisering af det danske samfund. Samarbejdskomiteen mener at denne modvilje kan overføres direkte til forholdet overfor NATO.
Forsvarskommissionens redegørelse forud for sidste forsvarsforlig konkluderede at Danmark ikke i overskuelig fremtid kunne forventes at blive invaderet eller truet af udefra kommende fjender.
I den mellemliggende tid har NATO skiftet doktrin, og hævder nu at kriminalitet og terror som den der er overgået USA, udløser § 5, én for alle, alle for én. NATO stiller krav til de nye ansøgerlande, ikke alene på militære områder, men også politisk/økonomiske. Og der kræves nu en stående hær til øjeblikkelig indsats overalt på kloden når USA forlanger det. Hermed er det tidligere konsensus begreb borte. Disse tiltag skal gennemføres på novembermødet i Prag.
Det er en farlig udvikling. Læs USA's nye sikkerhedsdoktrin. Prøv at gennemtænke hvad konsekvenser af for eksempel præventiv bombning, forebyggende angreb, vil få for det der før var en forsvarspagt, men nu en aggressiv blok af verdens rigeste lande.
Er det i overensstemmelse med ånd og bogstav i FN's charter?
Mange konflikter er løbet løbsk. Som altid næres de af udefra kommende interesser. Geopolitiske, militære, ressourcemæssige og økonomiske. Vi vil her fremhæve Israels brutale okkupation af palæstinensisk land i strid med alle internationale regler og USA og Englands 10 årige bombekampagner i Irak, der nu efter Præsident Bush's mening skal fortsætte i den totale krig.
Også her søges FN sat ud på et sidespor. Magt er tilsyneladende blevet ret.
Vi mener at der skal værnes om FN's institutioner. Alt andet vil være tilbageskridt for verdenssamfundet.
Sig nej til militariseringen, sig nej til opgradering af Thule-radaren til brug for USA's militarisering af rummet, sig nej til millionbevillinger til nye jagerfly, sig nej til at sende danske soldater ud til nye slagmarker.
Giv freden en chance.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278