24 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Regeringen må give ekstrabevilling

Regeringen må give ekstrabevilling

Lørdag, 28. september, 2002, 00:00:00

Regeringen må give en ekstrabevilling til Hovedstadens Sygehusfællesskab for at sikre optimal Patientbehandling

Støtteudtalelse fra Velfærdsgruppen i København)
Til ansatte i Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS)
Den offentlige sektor er under et hårdt pres af Fogh-regeringens skattestop og nedskæringer. Alle områder indenfor den offentlige sektor rammes. Den offentlige sektor er rygraden i velfærdssamfundet. Ødelægges den offentlige sektor vil det blive en ødelæggelse af velfærdssamfundet.
Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) har særlige problemer, som forstærkes af, at regeringen nedtrapper statstilskuddet med 100 millioner kroner årligt. Det kommende budget indeholder store og uacceptable nedskæringer for alle HS-hospitaler.
Særlig alvorlig synes problemerne at være for Rigshospitalet og Hvidovre Hospital, hvor store nedskæringer truer med sengelukninger, fyringer af personale og alvorlige forringelser af patienternes behandling. Vi ved, at personalet er trængt efter mange års omstruktureringer og personalereduktioner til alvorlig skade for det psykiske arbejdsmiljø.
Det er uacceptabelt, at patienter i det 21. århundrede fortsat må leve med et nedslidt hospitalsvæsen, ventelister og en overbelægning, der fører til for tidlig udskrivning af patienter, som dermed fratages den nødvendige behandling.
Regeringen har et særligt ansvar for HS, idet regeringen har den afgørende politiske indflydelse i HS's bestyrelse.
Anders Fogh kom til regeringsmagten ved at give løfter om at forbedre velfærdssamfundet og især forbedringer af sygehusområdet.
Alvorlige forringelser på HS-hopitaler som følge af manglende bevillinger er et klokkeklart løftebrud til den danske befolkning, som bør få konsekvenser for statsminister Anders Fogh.
Vi støtter jeres krav om, at Fogh-regeringen og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen giver en ekstrabevilling til HS, der kan sikre en optimal behandling af patienterne og sikre et godt arbejdsmiljø for personalet.
JERES KAMP ER OGSÅ VORES KAMP.

Velfærdsgruppen består af tillidsfolk samt repræsentanter fra fagforeninger og andre organisationer.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. sep. 2002 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp