ESS er en planlagt - men endnu ikke bevilget - europæisk forskningsfacilitet, der kan sammenlignes med et kæmpe mikroskop. Det videnskabelige, økonomiske og miljømæssige udbytte af forskningen på ESS forventes at blive meget stort.

Af Bente Lebech, Seniorforsker, Forskningscenter Risø og Kurt N. Clausen, Direktør, European Spallation Source (ESS) Project.

'Barsebäckoffensiv' er i Arbejderen 6/9-2002 citeret for at en placering af anlægget ESS ved Lund vil forhindre den planlagte lukning af kernekraftværket i Barsebäck samt at ESS vil 'lægge op til, at der kan bygges et oparbejdningsanlæg for atomaffald samme sted'. Vi er helt uenige i dette synspunkt.

ESS er en planlagt - men endnu ikke bevilget - europæisk forskningsfacilitet, der kan sammenlignes med et kæmpe mikroskop. Det videnskabelige, økonomiske og miljømæssige udbytte af forskningen på ESS forventes at blive meget stort. F.eks. vil man forske i superledende materialer til tabsfri overførsel af strøm, i bedre katalysatorer til biler og industri, i materialer til energilagring, i lettere og kraftigere konstruktionsmaterialer til f.eks. tog, biler og møllevinger, i bedre medicin med færre bivirkninger, og i brændselsceller til renere energiproduktion.

ESS vil generere en begrænset mængde radioaktivitet - knapt 1% af det en reaktorbaseret facilitet til samme formål ville generere. Det forventede udbytte af forskningen ved ESS og de miljømæssige fremskridt den vil medføre har betydet at ESS anbefales af partiet De Grønne i Tyskland. ESS vil være en meget sikker forskningsfacilitet og sandsynligheden for at den vil være til fare for både nuværende og kommende generationer er så ekstrem lille at ESS uden problemer kan bygges i et tæt befolket område.

ESS vil når faciliteten er færdigbygget i 2011 bruge meget energi, men inden da må man både for Øresundsområdet og for hele Europa alligevel have en revideret plan for hvordan man fremover vil skaffe den energi som samfundet skal bruge. Set i det perspektiv vil ESS kun blive en mindre brik i et stort spil. En direkte kobling til datoen for lukning af Barsebäck værket er derfor at tillægge ESS en alt for stor betydning. På sigt vil forskningen på ESS føre til, at der kan spares mere energi end anlægget kommer til at bruge.

ESS vil anvende en protonaccelerator til at generere de neutronstråler, som er uundværlige til at udføre denne forskning. En proton-accelerator kan også bruges til nedbrydning af højradioaktivt brugt reaktorbrændsel eller i forbindelse med en såkaldt 'Rubbia reaktor'. En sådan mulig fælles anvendelse er blevet undersøgt og det er teknisk muligt at øge effekten af acceleratoren og bygge en sådan ekstra station ved et anlæg som ESS. Dette vil dog udover at koste mange hundrede millioner Euro også betyde at det fælles anlæg kun vil kunne placeres ganske få steder i Europa - nemlig i øde egne i nærheden af oparbejdningsanlæg for brugt atombrændsel. De ca. 4000 forskere der årligt vil benytte ESS kommer imidlertid fra universitets- og innovations-miljøer og for dem er det vigtigt at anlægget placeres i et aktivt forsknings- og innovations-miljø som for eksempel Lund området. De to anvendelser er derfor meget svære at kombinere og allerede i 2001 blev det besluttet at adskille dem. Det foreslåede ESS projekt er derfor baseret på at der ikke forekommer hverken nyt eller brugt reaktorbrændsel på faciliteten. Derfor er steder som Lund blevet en oplagt kandidat til placering af forskningsfaciliteten ESS. De mange tusind forskere der skal benytte ESS samt kommune- og amts-styre, interesseorganisationer og beboerne i hele Øresundsområdet vil have en meget stor fælles interesse i at anlægget indgår på en naturlig måde i det øvrige miljø og bidrager til at gøre området endnu mere attraktivt. At kombinere det med oparbejdning af atomaffald eller en 'Rubbia' type reaktor er derfor fuldkommen udelukket.

Vi stiller gerne op til diskussion for at forsvare vores synspunkter, og vi ser frem til at deltage i det symposium om ESS, som Barsebäckoffensiv vil afholde i november.