Når man gennemlæser Globale Rødders materialer og udtalelser er der mange spørgsmål at tage op til debat, også langt flere end det er muligt i en kronik i Dagbladet Arbejderen. Min hensigt med denne kronik er derfor ikke at lave en udtømmende analyse, men i langt højere grad et afsæt for en fortsat diskussion.

af Jørgen Petersen, DKP/ML
I de sidste måneder har organisationen Globale Rødder fået meget omtale i medierne. Globale Rødder er først og fremmest blevet kendt, fordi organisationen har gjort sig til talsmand for civil ulydighed. Kombineret med et dygtigt mediearbejde har det muliggjort at Globale Rødder i løbet af kort tid har opbygget et netværk på 200 personer, som nu breder sig ud i landet.

Fra autonom til venstreradikal
For det autonome miljø, som længe har haft vanskeligt ved at finde sine egne ben og forny sig, blev Globale Rødder en redningsplanke til det nye årtusinde. Globale Rødder har lagt volden bag sig. Organisationen siger at brosten, maskering og gadekampe er gammeldags og erkender, at de førte til en stadigt mere udtalt marginalisering af bevægelsen.
I dag er navnet autonom er skiftet ud med venstreradikal. Nu er det angiveligt den civile ulydighed og de fredelige aktioner, der skal binde bevægelsen sammen.

Globale Rødder siger selv at organisationen blev dannet:
[citat]'fordi der i Danmark manglede et permanent udtryk for den sprælske aktivistiske globaliseringsbevægelse, som mange af os havde mødt i forbindelse med topmøderne i Prag, Göteborg og Genova.' (1) [/citat]
Men også at
[citat]'Politisk set er vi en meget svag organisation og vores medlemmer mangler politisk skoling.' (2) [/citat]
Globale Rødder har forsøgt at rejse en debat om aktionsformer, løsrevet fra et politisk indhold. Når man læser materiale og udtalelser fra organisationen virker det i høj grad som om den har valgt den civile ulydighed for at komme ud af den politiske isolation, som de mange gadekampe med politiet havde medført.

Unionsmodstanden skal styrkes
Diskussionen om aktionsformer må føres konkret og ikke generelt og abstrakt. Hvad der er rigtigt i et land, kan være forkert og direkte skadeligt i et andet. Derfor må man naturligvis vælge sine kampformer med omhu, således at de understøtter de politiske målsætninger man har.
Begivenhederne i Göteborg under det svenske EU-formandskab rejste også i Danmark en diskussion i hele samfundet om volden. Opbygningen af NGO-forum Stop Volden blev et bredt tværpolitisk samarbejde - hvor også Globale Rødder er tilsluttet - for at sikre, at det i Danmark bliver de politiske budskaber og ikke politivolden og stenkastere, der igen stjæler billedet.
Op til det danske EU-formandskab satte Globale Rødder sig for alvor i bevægelse. Med markante udtalelser om at organisationen ville udfordre magten under det danske EU-formandskab med civil ulydighed, kom organisationen for alvor i mediernes søgelys.
I det politiske grundlag Globale Rødder har vedtaget for organisationens kampagne under EU-formandskabet siger man kort og klart at:
[citat]Aktiviteterne under EU-formandskabet vil styrke den antikapitalistiske bevægelse i Danmark, samt modstanden mod EU. (3) [/citat]
DKP/ML er meget enig med Globale Rødder i betydningen af at bekæmpe EU. Frem til år 2004 er det utroligt vigtigt at styrke og synliggøre unionsmodstanden i Danmark, fordi der her vil blive et nyt stort opgør om EU-politikken og den nye traktat, der forberedes i øjeblikket.
For os har det derfor været meget vigtigt at kæmpe for at undgå, at det danske EU-formandskab drukner i vold, som vi så det under en række af de tidligere topmøder for eksempel i Göteborg. Her husker folk en lille bande rudeknusere man ikke den kendsgerning, at 20.000 mennesker demonstrerede direkte imod EU med krav om svensk udtræden.
Globale Rødder har valgt at udfordre politiet i medierne og med rette kritiseret den massive oprustning og undergravningen af demokratiet. Det er et mål i sig selv at udfordre magten så tit som muligt.
Da politiet forbød demonstrationer i den indre by i København, erklærede organisationen, at man ville trodse forbuddet. Da politiet rullede pigtråd ud omkring Bella Centret valgte Globale Rødder at udsende en pressemeddelelse hvor man skrev:
[citat]'hvis vi beslutter os for at aktionere ved Bella Centret, så vil vi gøre det uanset et pigtrådshegn. Den slags er tidligere blevet væltet (...) men vi har ingen konkrete planer om en sådan aktion.' [/citat]
Uanset hvilke hensigter der måtte ligge bag udtalelsen, holder den liv i diskussionen om gadekampe og brosten.

Klassesamfund eller ej
Globale Rødder er en del af et internationalt netværk 'Folkenes Globale Aktion' og støtter dets program. Forbilledet er organisationer som Ya Basta i Italien, som har gjort sig bemærket ved militante civile ulydighedsaktioner. Repræsentanter for Globale Rødder har også i medierne forklaret deres langsigtede målsætninger og ideologiske drivkræfter.
[citat]Det vigtigste er, at der for første gang i mange år er tale om en markant styrkelse af den antikapitalistiske bevægelse og samtidigt en dynamisk og nytænkende bevægelse, som i vid udstrækning har turdet gøre op med fortidens firkantede dogmer. (4) [/citat]
Derudover mener Globale Rødder, at det angiveligt er
[citat]'nødvendigt at gå ud over venstrefløjens traditionelle måder at positionere sig i forhold til hinanden.' (5) [/citat]
Hvad er det så for 'firkantede dogmer' Globale Rødder vil gøre op med?
[citat]'Vi forsøger for eksempel ikke at sige, at det kun er arbejderklassen, der kan forandre verden (...) modstanden mod kapitalismen må forstås langt bredere end den traditionelle fokus på konflikten mellem lønarbejde og kapital'. (6) [/citat] Globale Rødder understreger, at
[citat]'der også er så mange andre grupperinger og bevægelser rundt omkring i verden, der regerer, og som vi mener bør involveres i et forandringsprojekt.' (7) [/citat]
Der er ikke nogen nytænkning i sådanne overvejelser. De har ligget i den anarkistiske bevægelse helt tilbage fra sidste århundredes start og poppede op igen under ungdomsoprøret i 60'erne og 70'erne. Konklusionen ligger lige for: Hvorfor vente på arbejderklassen, når der findes grupper og bevægelser der virker mere radikale?
I bund og grund står vi her med et nøglespørgsmål i Globale Rødders tænkning og selvopfattelse og man må stille spørgsmålet om hvad det egentligt er for et 'forandringsprojekt' der tales om.
Efter Globale Rødders opfattelse bygger den eksisterende verdensorden ikke på klassesamfund hvor den internationale monopolkapitals kontrollerer produktionsmidlerne og statsapparatet, men
[citat] 'på menneskers accept og lydighed over for den måde, man får at vide, at man skal opføre sig på i vores samfund. Det er ved at bryde med den lydighed, at man kan forandre den eksisterende orden.' [/citat]
Det er altså ikke klassekampen som er historiens drivkraft. Der er den globale ulydighedsbevægelse, som man opfatter sig som en del af, som skal drive udviklingen frem. Det er denne forkerte opfattelse, der er roden til Globale Rødders overdrevne fokusering på civil ulydighed.
Med et sådant udgangspunkt er det ikke tilfældigt, at man kan hente ideologisk inspiration hos Ya Basta. Globale Rødder fremhæver selv at denne organisation siger, at målet ikke er
[citat] 'at overtage magten gennem impotent reformpolitik eller umulig revolution'. (8) [/citat]
Globale Rødder fremhæver i stedet Ya Bastas ide om, at opbygge en [citat]'ny verden nedefra gennem folkelige netværk og råd, der kan underminere de eksisterende neoliberale institutioner og tankemønstre og danne baggrund for et nyt græsrodsdemokrati. ' (9) [/citat]

Socialismen er ikke målsætning
Globale Rødder lægger distance til spørgsmålet om den nationale selvbestemmelse og kampen for demokratiet indenfor de nationale rammer. I stedet taler man om at [citat]'skabe et nyt og virkeligt demokratisk samfund lokalt og globalt.' (10) [/citat]
På Globale Rødders hjemmeside kan man læse mere om hvordan dette skal gøres:
[citat]'På et individuelt niveau behøver vi at omforme vores daglige liv, befri os selv fra markedets love og stræben efter privat profit. På det kollektive niveau må vi udvikle en mangesidighed i former for organisering på forskellige niveauer, vel vidende at der ikke er en enkel vej til at løse problemerne vi står overfor.' (11) [/citat]
Det er politisk tågesnak. Hvordan man kan befri sig selv fra 'markedets love' eller skabe et 'globalt demokrati' skylder Globale Rødder at forklare. Behovet for at befri sig selv fra ' stræben efter profit' virker absurd, hvis altså ikke Globale Rødder satser på at slå rod i Dansk Arbejdsgiverforening.
Globale Rødder lægger ikke op til et grundlæggende opgør med monopolkapitalen og det kapitalistiske system. Organisationens antikapitalisme rækker ikke til at opstille socialismen som målsætning, men kun til skabelsen af en ulydighedsbevægelse, der dybest set ikke har som mål at bryde kapitalismens rammer. Den venstreradikalisme, som Globale Rødder bryster sig af rækker således kun til aktionsformerne. Organisationens målsætninger bryder ikke med kapitalismens rammer.

Noter:
1. Gaia nummer 37, 2002
2. Dagbladet Arbejderen 31.07.02
3. www.ulydighed.dk
4. til 10: Gaia, nummer 37, 2002
11. www.ulydighed.dk Se Peoples Global Actions Manifest

Deltag i debatten om topmødet