Vi opfordrer de ansvarlige politikere og den administrative ledelse til at samarbejde med tillidsrepræsentanter om at løse problemerne på en forsvarlig måde
Udtalelse fra tillidsrepræsentanter i Odenses ældrepleje
Ihærdige forsøg på at normalisere arbejdet har vist sig umulige. Personalet er ganske enkelt så vrede over nedskæringerne, der er gennemført hen over hovedet på personalets repræsentanter, at vore opfordringer til at genoptage arbejdet har vist sig nytteløse.
Vi opfordrer de ansvarlige politikere og den administrative ledelse til i et samarbejde med os tillidsrepræsentanter at sikre, at de problemer vi står overfor tackles på en ansvarlig måde. Også over for personalet!
* Drop skannerne - de visiterede tider skal alligevel ikke overholdes.
* Beskriv konsekvenserne af nedskæringerne, tag ansvar og meld ud direkte overfor borgerne. Vi vil ikke være gidsler overfor de ældre.
* Afsæt lønmidler der er realistiske, så der er overensstemmelse mellem normeringen og de opgaver der visiteres til. Og hold hvad I lover over for de ældre.
* Drop visitatorerne og læg visitationen tilbage i grupperne, så tildelingen af hjælp til de ældre bliver realistisk ud fra medarbejdernes kendskab til behovene.
* Ordentlige forhold til de ansatte. Tid til at udføre opgaverne forsvarligt. Tid til at give eleverne en god uddannelse og tid til et ordentligt psykisk arbejdsmiljø.
* Nødvendig afløsning ved fravær er et ledelsesansvar - syv dage om ugen. Synlig ledelse kræves.
Vedtaget af tillidsrepræsentanterne for FOA's 3000 ansatte i ældreplejen i Odense.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278