Verden må sige nej til enhver form for terrorisme, uanset om den udføres af enkeltpersoner eller af stater

af Lotte Hansen, El Salvador
Den 11. september på årsdagen for terrorangrebet på World Trade Center mindedes USA sine døde og resten af verden var deltagende. Om få dage på 20 års dagen for massakren på de palæstinensiske flygtningelejre Sabra og Chatila (var i mandags - red.) kan palæstinenserne mindes deres døde.
Ganske som det var tilfældet med ofrene i New York måtte flere tusinde uskyldige mænd, kvinder og børn lade livet i en bestialsk uerklæret krig, som de selvsagt ikke var del af. Mennesker af kød og blod, som amerikanere og mennesker over resten af verden. Blot med den forskel, at palæstinenserne må mindes deres døde uden resten af verdens deltagelse.

Dagen derpå den 12 september kom Bush's på forhånd meget omdiskuterede tale på FN's generalforsamling. En dundertale til det Irak, der af selvsamme præsident - i øvrigt uden reel dokumentation - sammen med Iran og Nordkorea er udråbt som ondskabens akse.
Vel kan vi da ikke blive meget uenige om, at resolutioner vedtaget i FN's sikkerhedsråd skal overholdes og efterkommes af samtlige verdens regeringer også af Irak. Der eksisterer flere FN-resolutioner, som Irak med Sadam Hussein i spidsen, ikke har efterlevet og FN må selvfølgelig lægge pres på landet, så kravene efterkommes.
Men diplomatiet har trange kår og præsident Bush har på vegne af USA stillet et ultimatum: Efterlev kravene eller krigen er uundgåelig - med eller uden FN.
Til sammenligning kan det undre, at den selv samme politibetjent sidder ganske overhøring, at staten Israel gennem 35 år har undladt at efterkomme resolutioner fra FN. I dette tilfælde løftes end ikke politistaven. Og så vidt jeg husker resulterede afsløringen af Israels terrorangreb på de palæstinensiske flygtningelejre ikke i trusler om amerikanske angreb på staten Israel.
Et godt borgerligt princip som 'lighed for loven', eller i hvert fald lighed i forhold til overholdelse af udstedte FN-resolutioner, er vel det mindste man kan forlange også af verdens selvbestaltede politibetjent.

Tysklands kansler Gerhard Schröders udtalelse: 'Vi har brug for fred, ikke mere krig' synes betydelig mere velovervejet og gennemtænkt end udtalelsen fra Anders Fogh Rasmussen, der på vegne af EU bedyrer, at USA end ikke behøver at afvente en ny FN-beslutning før et eventuelt angreb på Irak - at mandatet faktisk allerede eksisterer. En udtalelse som ikke ligefrem synes at styrke enigheden i et EU, hvor en haledikkende Tony Blair indtil videre er den eneste statsleder, som har erklæret sin ubetingede støtte og kærlighed til de amerikanske høge.
'Enten er I med os eller også er I imod os' har det amerikanske overhoved gang på gang udtalt efter den 11. september sidste år. Men sådan ser verden ikke ud, Hr. Præsident. Vi er mange som er med de amerikanske familier, som mistede deres kære den 11. september 2001, vi er mange som er med de palæstinensere som stadig mindes ofrene for Israels angreb på Sabra og Chatila, vi er mange som er med de utallige irakere, koreanere og vietnamesere, som har mistet deres kære under regnen af amerikanske bomber, men det er ikke ensbetydende med, at vi er med disse landes statsledere.
Til gengæld er vi imod nationalisme og undertrykkelse uanset oprindelsessted.

Verden skal styres efter retsprincipper. Dette kan kun ske gennem FN. Verden må sige nej til enhver form for terrorisme, uanset om den udføres af enkeltpersoner eller af stater.

Forkortet af redaktionen