23 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Korstog mod ledige

Korstog mod ledige

Lørdag, 21. september, 2002, 00:00:00

Så vær dog ærlige og kald en skovl for en skovl og en spade for en spade

Udtalelse fra a-kassemedarbejdere og socialrådgivere i Byggefagenes Samvirke
Dele af regeringens forslag til at få flere i arbejde er offentliggjort i dagspressen i de seneste dage. Indholdet er af den gamle skuffe; flere stramninger og sanktioner, fratagelse af rettigheder og nedsættelse af ydelser.
Forslagene indgår som hovedelement i regeringens plan for at få 87.000 flere i arbejde frem til 2010.
Regeringens tankegods må udspringe i en forestilling om, at ledige er dovne og ikke er villige til at arbejde, men reelt er der ikke arbejdspladser til rådighed for de ledige.
Vi er helt uforstående overfor, at regeringen postulerer, at der bliver mangel på arbejdskraft i de nærmeste år.
Der er p.t. 140.000 der modtager arbejdsløshedsdagpenge, 60.000 er i perspektivløs aktivering, 190.000 er på kontanthjælp, så der er arbejdskraftresurser nok at tage af.
Politikere og arbejdsgivere har ikke levet op til deres forpligtigelser overfor befolkningen og iværksat en massiv uddannelsesindsats, så de beskæftigede og ledige kan matche de job, der kommer i fremtiden.
Set fra et snævert økonomisk synspunkt er det en fordel for politikere og arbejdsgivere at fastholde en stor ledighed for at modvirke inflation og lønglidning - arbejdsgiverne bruger ledigheden til angreb på mindstelønnen.
Regeringens angreb på de ledige er et ideologisk korstog, som har til formål at underminere velfærdsstaten og fremme minimalstaten.
Så vær dog ærlige og kald en skovl for en skovl og en spade for en spade.

Vedtaget af a-kassemedarbejdere og socialrådgivere repræsenterende 24.000 bygningsarbejdere i København på konference den 17-18/9.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. sep. 2002 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp