Per Stig Møller kunne lige så godt mødes med bin Laden

af Anders Fenger, Århus
Vores udenrigsminister og EU-formand, Per Stig Møller har lige trykket hånd med en bøddel under sit besøg med den israelske leder Sharon. Det burde give en dårlig smag i munden at mødes med terroristen over alle terrorister. Lad os se, hvorfor.
Hans første terror begik han så langt tilbage som 1953. Her stiftede han en specialkommando '101' - som han også ledte. Denne kommando stod blandt andet bag massakren i byen Qibya på Vestbredden den 14 oktober 1953. 45 huse blev sprængt i luften og 69 palæstinensere blev skudt. Det amerikanske udenrigsministerium fordømte massakren.
Sharon blev i 1956 leder for en faldskærmsbrigade, som kæmpede i Sinai. Under Sharons og Rafael Eytans ledelse blev 273 tilfangetagne egyptere dræbt.

Ariel Sharon steg i graderne. Han blev øverstkommanderende for den nordlige hær i 1964 og chef for Army Training Department, hærens uddannelsesenhed. To år senere fik han kommandoen over den sydlige hærenhed.
Under Sharons ledelse blev 2000 palæstinensiske hjem i Gaza ødelagt i 1971. 12.000 mennesker blev hjemløse. Hundreder palæstinensere blev deporteret til Jordan og Libanon. 600 slægtninge til mistænkte guerillaer blev sendt i eksil i Sinai.
Høgen Sharon ledte i 1973 en væbnet division under Yom Kippurkrigen og ledte besættelsen af Suezkanalen.
1981 blev Sharon forsvarsminister og ledte året efter invasionen af Libanon, hvor adskillige tusinde civile døde, da israelske styrker forsøgte at smadre PLO's infrastruktur i landet. Ifølge Third World Quarterly var resultatet over 29.500 sårede eller døde palæstinensere og libanesere. 40 procent var børn.
I september 1982 slap Sharon den kristelige, libanesiske falangistmilits løs over to palæstinensiske flygtningelejre i Libanon. Røde Kors anslog, at over 2700 døde. Civile.
I seks timer myrdede og voldtog falangisterne uhindret, mens den israelske hær bevogtede indgangene til lejren og oplyste nattehimlen med lysraketter. FN fordømte massakren og Sharon blev holdt ansvarlig af en israelsk undersøgelseskommission.

Alligevel kunne han uhindret fortsætte sin karriere indenfor statsapparatet i Israel. Her blev han i 1990-92 boligminister og satte for alvor gang i de ulovlige bosættelser på Vestbredden og i Gaza. Antallet af bosættere steg her med over 2000 procent.
I 1992-96 var Sharon medlem i udenrigs- og forsvarskomiteen i Knesset. I 1998 blev han udenrigsminister. På et møde for det højreekstreme parti Tsome, lovede Sharon, at bosætterne vil få lov at beholde den jord, de har taget. Da Likudpartiet faldt fra magten i 1999 blev Sharon dets ordfører.
Året 2001 blev terroristen Sharon valgt til premierminister. Lige forinden havde han udløst den anden intifa ved at besøge islams tredjehelligste helligdom, Al-Haram Ash-Sharif i Jerusalem.
Velbekomme, Per Stig Møller. Når du kan trykke hånd med Sharon, kan du vel også tage en tur til Afghanistan og opspore bin Laden for en lille diplomatisk snak og et håndtryk. Eller hvad med at ringe til Pinochet eller Amin? De når ikke Sharon til sokkeholderne.