Motorvejene er ikke et af de steder, hvor regeringen sparer
af Svend Vestergaard Jensen, Jyder mod Overflødige Motorveje
Tid til forandring var VK-regeringens valgslogan. Men hvad er forandret i trafikpolitiken? Samme politik blot i et højere gear. Mere motorvej, flere biler i højere fart. De midt- og vestjyske jernbaner udsultes ved discount-udlicitering til det multinationale busselskab, Arriva. Vejen er banet for at Arrivas busser kan udkonkurrere togene, så endnu flere vælger risikoen og miljøbelastningen på landevejene.
Afskaffelsen af overflødige nævn og råd lyder som fornuft, men handler i virkeligheden om at fjerne en række råd og nævn, som gennem forskning og konkrete forslag vil være et stadigt irritationselement for regeringen, når denne eksempelvis vil gennemføre forslag om højere hastighed på vejene.
Senest er miljøstatistik blevet slagtet. Der skal fra næste år ikke mere udgives statistik om luftkvaliteten i byerne, ozonlagets tilstand med videre. Ligeledes forsvinder den månedlige og kvartalsvise opgørelse over færdselsuheld.
Den administrative slankning på Miljøministeriets område blev suppleret med oprettelsen af et institut, der skal sørge for, at vi får så meget miljø for pengene som muligt. Tilsyneladende et smukt og fornuftigt tiltag, men i virkeligheden handler det om at underordne miljøinteresser under de økonomiske interesser, hvilket understreges af at miljøet stort set har været fraværende i statsministerens taler.
Planlægning af drab og lemlæstelse
Regeringen vil øge hastigheden på motorveje på trods af videnskabelig dokumentation for at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken dermed vil stige. Regeringen vil hæve hastighedsgrænsen på motorveje til 130 kilometer i timen. Dog gradvist indtil motorvejene er lavet dertil.
Store dele af motorvejsnettet er simpelt hen ikke bygget til den slags hastigheder. Det er ikke kun et spørgsmål om vejbanens hældning, men tilkørselsramperne er mange steder for korte ligesom udsynet begrænses af kurver. Det bekymrer ikke alle de fartglade regeringspartier. Helge Adam Møller fra de konservative har hævdet, at alle eksperter taget fejl, og at de ikke har læst på lektien.
I Sverige og Norge nedsættes fartgrænserne, selv om antallet af dræbte i forhold til indbyggertallet i forvejen er langt lavere end i Danmark, fordi en lang række fakta taler imod høje hastigheder. Ved en øgning af farten med ti procent øges antallet af personskader for eksempel med 20 procent.
Ombygning af det danske motorvejsnet, så der kan køres 130 km/t vil kræve meget store investeringer - helt i strid med selvsamme regerings sparebestræbelser.
Aktuelle tal fra østjyske motorveje med de nuværende fartgrænser viser en alvorlig udvikling. 28 alvorlige ulykker i 1999. 35 i 2000. Og 50 i 2001. En stigning på 39 procent.
Antallet af trafikdræbte er steget med 14 procent i første halvår af 2002 i forhold til samme periode sidste år. Om det skyldes den fartglade eller -gale regerings ideologiske påvirkning skal her stå udokumenteret.
Trafikulykker er udover den dybe menneskelige tragedie ligeledes en økonomisk belastning for samfundet. I gennemsnit koster et drab ved en trafikulykke otte millioner kroner og cirka 0,8 millioner per alvorligt tilskadekommen. Hvad med besparelser her?
Øget hastighed på motorvejene smitter af på det øvrige vejnet, fordi bilister let bliver fartblinde med den høje hastighed.
Mere asfalt
Regeringen var hurtig med forslag til nye motorvejsstrækninger. Udover Femerbælt-broen nævnes Holstebro-Herning-Vejle samt udbygning omkring København. Især Holstebro-Herning-Vejle har vagt opsigt.
Trafikminister Flemming Hansen er valgt i Vejle! Der er kun lidt trafik samtidig med, at en motorvej vil gå parallelt med hovedlandevejen og jernbanen. I dag kører der kun 6-9000 biler i døgnet på strækningen. Vejdirektoratet forventer, at trafikken vil være 6-13.000 i 2010, og 'at Herning-Holstebro området tilføres dynamik samtidig med, at der opnås langt bedre trafiksikkerhed på nævnte strækninger', som trafikministeren har sagt det. Beviset for denne tilførelse af 'dynamik' via udbygning af motorvejsnettet har vi endnu til gode.
Intet i trafikudviklingen berettiger anlæggelse af motorveje mellem Holstebro og Vejle. Eller mellem Århus og Herning.
Regeringen og dens støtteparti har fart i blodet. De vil køre hurtigt for at få tid til mere? Tid til hvad? Mere fart, men hvorhen?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278