Billedet bekræfter, at regeringens primære middel til at få flygtninge og indvandrere i arbejdet er gennem piskemetoden; nedsættelsen af introduktionsydelsen.

Udtalelse fra Dansk Socialrådgiverforening
Det er meget vanskeligt at vurdere det samlede indhold i finanslov 2003 vedrørende den aktive socialpolitik. Der mangler et afgørende element, nemlig konkretiseringen af planen 'Flere i arbejde'.
I budgetforudsætningerne i finanslov 2003 er der en lille stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, fra 83.000 til 84.000. Der budgetteres med et ret stort fald i antallet af aktiverede kontanthjælpsmodtagere fra 62.800 til 57.800.
Antallet af revalidender på revalideringsydelse forventes at falde fra 19.000 til 17.000 og antallet på forrevalidering fra 7400 til 7000. Antallet på virksomhedsrevalidering forventes at stige fra 4000 til 4600. Disse forudsætninger signalerer ikke nogen offensive satsninger for at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde og uddannelse. Den aktive indsats forventes at falde og det samlede antal modtagere at stige.
Finanslov 2003 indeholder en negativ budgetreguleringskonto på 350 millioner kroner i 2003 - stigende til 550 millioner i 2006 - som skal skaffes til veje gennem ændringerne i 'Flere i arbejde'. Men det er umuligt at se, hvordan det skal ske.
Det nævnes, 'at der i efteråret vil blive foretaget justeringer i beskæftigelsespolitikken med henblik på at fremme tilskyndelsen til at søge ordinært arbejde eller uddannelse'. I de få ting, der er sluppet ud fra forhandlingerne om planen, er nævnt ændringer som: Nedsættelse af revalideringsydelsen, stramninger i rådighedsforpligtelsen, udstrækning af ungeindsatsen til de 25-29-årige samt indgreb i dimittenders dagpengeret.
Sådanne nedskæringer skal ses sammen med de nedskæringer, der på flere områder allerede er lavet i kontanthjælpen. Satspuljen og indsatsen overfor de svageste grupper.
Som vi også så det i forbindelse med den borgerlige regerings reviderede finanslovsforslag for år 2002, foregår regeringens 'prioritering' af de svageste borgere igen i finanslov 2003 gennem inddragelse af satspuljemidler, som alligevel ville være gået til svage grupper.
I finanslov 2003 lægges hele satspuljen ind under Socialministeriet og den medregnes i den offentlige fremstilling som en særlig satsning overfor de svageste grupper.
Umiddelbart betyder placeringen under Socialministeriet, at puljen ikke kan bruges til aktiviteter i forbindelse med det rummelige arbejdsmarked. Samtidig har regeringen spillet ud med konkrete udspil til, hvad pengene skal bruges til. Fokus er de allersvageste grupper. Der peges på psykiatriaftalen (250 mio.), behandlingsgaranti for narkomaner (75 mio.) og 'øvrige initiativer for svage grupper' (150 mio.).
Disse midler skaffes til veje, dels med de 75 mio. i satspuljen for 2003, der ikke er disponeret over, og dels fordi der frigøres 350-400 mio. fra satsfinansierede puljer og initiativer, der stopper i 2003.
Der er flere ting at være opmærksom på med dette udspil.
Det er ikke sikkert, at regeringen kan få sit forslag igennem i praksis. Fordelingen af satspuljemidlerne skal forhandles særskilt af alle satspuljepartierne, og de kan vælge at fordele dem anderledes, end regeringen ønsker. For eksempel at fastholde aktiviteter rettet mod de ældre - der leverer størstedelen af pengene til puljen - eller mod det rummelige arbejdsmarked.
Man skal også være opmærksom på, at nogle af de puljer, der løber ud, er vigtige, og at et bortfald uden kompensation på anden måde vil få mærkbare konsekvenser. Det gælder for eksempel KRIB-puljen, der finansierer børnepersonerne på kvindekrisecentrene; puljen til udbygning af døgninstitutioner til børn og unge; projekter for børn og familier; samt projekter for ældre.
Der er ikke i regeringens forslag noget, der særskilt kan styrke udvikling og udbygning på børn- og ungeområdet. Heller ikke noget i relation til den proklamerede målsætning om at 'bryde den sociale arv', som ellers fremføres med stor styrke. Der er også et markant hul vedrørende ældreområdet. Der er således flere områder der bør tilgodeses på anden måde, hvis regeringens forslag om udmøntning af satspuljemidlerne vedtages.
Endelig kan man nævne, at udgrænsningen af arbejdsmarkedsrettede aktiviteter fra regeringens udspil til fordeling af satspuljemidlerne ikke falder i god jord alle steder. HK er således kritisk overfor det, og bemærker i et notat, at der fortsat bør være mulighed for, at midlerne bruges til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked.
Integrationsministeriets bevilling på finanslov 2003 reduceres med 254,2 millioner kroner i forhold til 2002. Nedjusteringen i 2003 og budgetoverslagsårene er sket på grundlag af faldende indrejsetal i 2002. Blandt andet forventer man, at antallet af asylansøgere i 2003 vil være på 5494 personer, mens man i finanslov 2002 forventede, at tallet ville være 9216.
Udover store besparelser på indkvartering, forventer regeringen også, at statens udgifter til introduktionsydelse falder fremover - grundet det lavere antal udlændinge, den nye, lave starthjælp samt 'flere i arbejde'. Det er i finanslov 2003 uklart, hvor mange udlændinge, der forventes at komme i arbejde.
Den besparelse, man opnår gennem de nedjusterede tal, bliver ikke brugt til at forstærke integrationsindsatsen. Snarere peger tendensen i den anden retning, hvad angår integrationsinitiativer. Til eksempel reduceres 'Indsats vedrørende integration på arbejdsmarkeder' med 41 procent - fra 38,8 millioner kroner til 22,9 millioner kroner - fra den borgerlige regerings 2002-finanslov til den foreliggende.
To puljer, der skulle fremme et mere rummeligt arbejdsmarked for udlændinge bortfalder. Det drejer sig dels om et forsøg med en tovholderfunktion på arbejdspladserne, der skulle hjælpe udlændinge til en lettere integration, dels om et projekt, der skulle understøtte udviklingsprojekter omkring integration af svage grupper på arbejdsmarkedet, særligt indvandrere og flygtninge. Forøgelsen af udgifterne til integration i finanslov 2003 er på 25,9 millioner kroner.
Regeringen forventer en stigning i antallet af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelser. Dette er inklusive familiesammenføringssager og erhvervssager. Mens man i finanslov 2002 forventede at modtage 48.518 ansøgninger i 2003 er forventningen nu 59.200.
Billedet bekræfter, at regeringens primære middel til at få flygtninge og indvandrere i arbejdet er gennem piskemetoden; nedsættelsen af introduktionsydelsen. Der er derfor grund til skærpet opmærksomhed omkring udmøntningen af regeringens integrationsplan i lovforslag, som vil finde sted i løbet af efteråret.