23 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

HUR = Hærværk

HUR = Hærværk

Onsdag, 18. september, 2002, 00:00:00

Vi splittes op og påtvinges nye arbejdsgivere og nye arbejdssteder. Uden noget valg for chaufførerne. Uden at en bustime har været i udbud!

Udtalelse fra chauffører hos City Trafik Bryggen, København
12. udbud viser udliciteringen på busområdet i København fra sin hidtil mest menneskefjendske side.
Med metroåbningen som anledning introduceres en sammenblanding af udlicitering og overflytninger, der åbner for en omfattende utryghed og uro.
Vores arbejdsplads bliver smadret. Der gives ingen garantier.
Man 'regner med at der er arbejde til alle', hedder det.
Buslinierne skal fortsat køres - men nu af andre. Chaufførerne hos City- Bryggen fratages deres arbejdssted, deres kolleger, deres buslinie (nogle har kørt på samme linie i op mod 20 år) og deres plads på plan. Vi splittes op og påtvinges nye arbejdsgivere og nye arbejdssteder. Uden noget valg for chaufførerne. Uden at en bustime har været i udbud!
Linierne gives som 'kompensation' til Connex og Arriva. Det betyder, at de få rettigheder der gælder ved normalt udbud, ikke automatisk kommer os til gode. Det er slut nu.
Netop muligheden for at 'følge sin linie' har været en væsentlig årsag til, at HUR (hovedstadens Udviklingsråd) har haft arbejdsro ved de hidtidige udliciteringer. Det er også slut nu!
De chauffører, der under stadig uslere forhold har kæmpet for at levere varen hver time døgnet rundt - året rundt, kan man åbenbart smide rundt med, forære- og smide væk, som det nu passer i det aktuelle HUR-regnskab.
Denne gang er det os, og andre City-garager. Andre firmaer står for tur.
Hvis der er en flig af anstændig og troværdighed tilbage i HUR må der omgående tages skridt til at sikre, at følgende helt basale krav fra chaufførerne imødekommes:
* Forhold der svarer til den beskyttelse der normalt gælder ved udbud. (løn-anciennitet, anciennitet i forhold til indplacering i planer, accept af planlagt ferie med mere (lov om virksomhedsoverdragelse).
* Mulighed for fortsat tilknytning til egen buslinie.
* Omgående, skriftlige garantier, der kan fjerne utrygheden på arbejdsplads og i familie.
Åbningen af metroen kunne betyde en klar forbedring af den kollektive trafik i København.
At HUR bruger lejligheden til at skære ned i busdriften i stedet for at give den et tiltrængt løft, kan vi kun beklage.
Og den holdning til chaufførerne som HUR demonstrerer, vil vi simpelthen ikke finde os i.

Enstemmigt vedtaget af chauffører ansat hos City Trafik Bryggen, forsamlet til stationsmøde den 11. september.

Yderligere informationer:
Peter Pedersen t.m. 20826053
Lars Lund s.i.r. 24222421

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. sep. 2002 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp