Betydningen af at miste sin barndom og det følelsesmæssige kaos det fører med sig, er kun ofrene i stand til at beskrive. Og her synes jeg ofte, at medierne svigter og bærer en del af ansvaret.
af Dorte Ørsted Petersen, København
Tak til Ole Ree for din artikel og tegning i Dagbladet Arbejderen den 3. september Stop incest overalt. Billeder taler deres eget sprog og definerer en hændelse på andre betingelser end det skrevne ord.
De senere års debat omkring misbrug af børn og unge har overset en vigtig faktor - at åbne folks øjne og give en forståelse af hvad der sker hos et barn/ung, der har været udsat for incest. Betydningen af at miste sin barndom og det følelsesmæssige kaos det fører med sig, er kun ofrene i stand til at beskrive. Og her synes jeg ofte, at medierne svigter og bærer en del af ansvaret. Artiklerne får ofte en karakter af vulgaritet i sproget som vækker afsky og handlingslammer læseren. Etikken bliver sat i baggrunden til fordel for at 'vi har en god historie at sælge'.
At sætte ord på incesten bliver derfor ofte de udenforståendes værk. Essensen i dette meget følsomme og tabubelagte emne kunne være, at ofrene i langt højere grad begyndte at skabe deres egne ord og billeder. Billeder er netop stærke i deres eget udtryk og er med til at skærpe folks bevidsthed og sanser. Men det er en svær balancegang.
Jeg er enig i, at der bør skabes en større opmærksomhed om dette område. Jeg er fortaler for, at krænkeren også får den nødvendige hjælp. Det er faktisk muligt at hjælpe krænkeren ud af hans/hendes misbrug.
Men i lige så høj grad handler det ikke kun om at udmåle en eventuel straf og sætte spot på 'ugerningen', men også om de konsekvenser der er ved at have været udsat for incest. Og den indgangsvinkel synes journalister til tider at have problemer med at mestre. At undgå at ofrene gøres til ofre endnu engang.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278