23 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kampen for fremtiden

Kampen for fremtiden

Onsdag, 04. september, 2002, 00:00:00

Det stærke redskab, der skal føre os til en sejr, er betingelsesløs solidaritet eleverne imellem

af Thor Möger Pedersen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Frederiksborg
Enhver nedskæring på gymnasieområdet er dybt uforståelig. Alle er netop enige om, at ungdommen er fremtiden. Fremtidens råstof. Internationale undersøgelser og sund fornuft fortæller, at et stærkt og ressourcefyldt uddannelsessystem vil skabe det bedste grundlag for fremtidens samfund. Hvorfor nedprioriterer man så gymnasieuddannelsen? Den skal opprioriteres.
Eleverne i Frederiksborg Amt, sammensluttet i DGS-Frederiksborg, står sammen
med resten af Danmarks gymnasieelever i kampen mod amtsaftalen 2003, der
medfører vanvittige besparelser på gymnasieområdet.
Vi modsætter os på det kraftigste enhver tanke om at forringe elevernes vilkår, og appellerer samtidig til regeringen om at ændre amtsaftalen til det bedre. Det er på tide, at fremtiden prioriteres!
Vi kæmper indædt for, at klassekvotienten forbliver på 28 - fuldstændigt ligesom vi støtter alle andre specifikke kampe imod nedskæringer på gymnasieområdet. Det er dog vigtigt at pointere, at kampens kerne er kravet om en ny amtsaftale.
Det stærke redskab, der skal føre os til en fremtidig sejr, er betingelsesløs solidaritet eleverne imellem. Hvad enten det gælder eleverne på et enkelt gymnasium, eleverne i amtet eller eleverne i landet så er de sikret støtte fra Frederiksborg Amts gymnasieelever i kamp for bedre vilkår.

I morgen torsdag gennemfører gymnasieelever landet over en aktionsdag mod amtsaftalen og de nedskæringer den medfører.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. sep. 2002 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp