Fra den 21. og til den 23. juni mødtes kommunistiske partier og arbejderpartier i Athen. 62 partier deltog i mødet med titlen: ´Den nye verdenssituation efter den 11. september 2001´. Fra Danmark deltog Betty Frydensbjerg Carlsson fra KPiD og Henrik Stamer Hedin fra DKP.

Denne erklæring er vedtaget på 'Internationalt møde for kommunistiske partier og arbejderpartier', afholdt i Athen den 21.-23. juni. Den er oversat og let forkortet af Dagbladet Arbejderen. Mellemoverskrifter er indsat af redaktionen:

Fra den 21. og til den 23. juni mødtes kommunistiske partier og arbejderpartier i Athen. 62 partier deltog i mødet med titlen: 'Den nye verdenssituation efter den 11. september 2001'.
Under evalueringen af den internationale udvikling fordømte deltagerne terroristaktionerne den 11. september. De fordømte også enstemmigt den farlige eskalering af USA's og NATO's aggressivitet og de statsterroristiske forholdsregler, der fulgte. Deltagerne konkluderede, at alle folkeslag og deres massebevægelser trues af monopolkapitalens globale dominans, med USA som den ledende kraft.
Partierne gjorde opmærksom på, at begivenhederne den 11. september også gav anledning til at igangsætte en uhørt offensiv mod folkenes frihed og rettigheder under påskud af at erklære krig mod terrorismen.
Imperialisterne stempler som terrorister enhver modstandsbevægelse, der kæmper mod den kapitalistiske globalisering og mod de beslutninger, der træffes i strid mod folkenes interesser af internationale organisationer som IMF, Verdensbanken, WTO, EU. Tilsvarende stemples antiimperialistiske bevægelser, der kæmper mod imperialistiske interventioner og krige og mod NATO, samt enhver social og national frihedsbevægelse og kampene mod diktatur og fascistiske regimer.
Deltagerne understregede, at folkenes og bevægelsernes kampe for social frigørelse, national uafhængighed, fred og demokrati, intet har at gøre med terroristmetoder.
Ud fra deres lange erfaring kender kommunister særligt godt til de metoder, som imperialisterne og de reaktionære kræfter tager i brug for at bagvaske disse bevægelser.
Deltagerne fordømte terrorisme. Kun de mest reaktionære, umenneskelige, rascistiske og imperialistiske kræfter, der er fjendtligt indstillet over for folkene, drager nytte af terrorisme.
Samtidig fastslog de deres fulde støtte til folkenes kamp for sociale rettigheder og national uafhængighed.

Krise og krige
Deltagerne fordømte krigen mod Afghanistan, truslerne om at udvide krigen, Bush's udtalelser om 'ondskabens akse', truslen om at anvende atomvåben samt optrapningen af våbenprogrammerne og stjernekrigsprojektet (NMD).
Militariseringen af internationale forbindelser får et endnu farligere perspektiv, og faren for nye konflikter vokser på grund af rivaliseringer og interventioner.
NATO med sin nye doktrin og udvidelsen er ved at ændre sig til et verdenspoliti under USA-imperialismens overherredømme.
Deltagerne understregede, at hele menneskeheden står over for en farlig situation, der truer fred, sikkerhed og stabilitet i mange regioner på jorden.
Intensiteten i den imperialistiske aggression under betegnelsen terrorbekæmpelse vokser i sammenhæng med den skærpede økonomiske krise i de imperialistiske systemers centre. Den begrænser sig ikke til de internationale forbindelser og den militære sektor, men omfatter alle det sociale livs områder.
Den angriber arbejdernes rettigheder og sociale landvindinger. Den influerer på det politiske system og skaber endnu mere reaktionære politiske og ideologiske karakteristika i kulturen og i arbejdernes fritid.
Mange talere understregede det lovende faktum, at på trods af imperialismens voksende aggression efter den 11. september, så har folkelige demonstrationer og modstand taget til.
Mobiliseringen mod den imperialistiske krig mod Afghanistans folk er vokset. Det samme gælder modstanden mod en ny krig mod det irakiske folk og mod andre, som USA-imperialismen medregner i 'ondskabens akse'.

Palæstina-solidaritet
Deltagerne gentog deres støtte til det palæstinensiske folks kamp, afviste betegnelsen af denne kamp som terroristisk og anser den israelske besættelse som kilden til vold i området.
Demonstrationer og solidaritet med det palæstinensiske folks retfærdige kamp for selvstændighed og en egen levedygtig stat, med Østjerusalem som hovedstad, er blevet stærkere og har bredt sig ud over hele verden.
Deltagerne fordømte den fortsatte besættelse af syriske og libanesiske territorier og kræver Israels betingelsesløse tilbagetrækning af tropper samt alle flygtninges tilbagevenden, i overensstemmelse med FN resolutionerne 242, 338 og 194.
Mange talere understregede behovet for i deres lande at øge støtten til denne kamp, og også behovet for at organisere solidaritetsmissioner til de besatte område og til de palæstinensiske selvstyre-områder.
Deltagerne fordømte den uhyrlige vold begået af den israelske regering på besat palæstinensisk territorium samt massearrestationerne og indespærringen af palæstinensere - her iblandt af ledende medlemmer af den palæstinensiske befrielsesbevægelse. Behovet for en omfattende kampagne med krav om deres frigivelse blev understreget.
Deltagerne udtrykte deres bekymring over de fortsatte krænkelser af FN's resolutioner og den internationale lovs principper.

Vilje til kamp
En del talere henviste til en øget kampånd og modstand i arbejder- og fagbevægelsen med forstærket tilstedeværelsen af klassekræfterne i bevægelsen, som udvikler nye initiativer og fremsætter deres krav. Denne udvikling skal yderligere forstærkes for at skabe handling på arbejdspladserne.
Det blev endvidere anført, at den mangfoldige bevægelse mod kapitalistisk globalisering er vokset i styrke. Det samme er processen med at fastlægge bevægelsens retning og krav.
Det blev understreget, at det er nødvendigt med en aktiv solidaritets-politik og støtte fra kommunistiske partier og arbejderpartier. Der blev udtrykt behov for støtte et antal konkrete initiativer. Blandt disse blev følgende nævnt:
* International mobilisering for at kræve løsladelse af de fem cubanske patrioter, som sidder fængslet i USA fordi de bekæmpede terroristgrupperne i Miami, såvel som kravet om ophævelse af den amerikanske blokade af Cuba.
* Initiativet fra Böhmen-Mährens Kommunistiske Parti i Prag til november 2002 mod NATO's udvidelse.
* Modstanden mod en nyliberal rekonstruktion af Latinamerikas økonomi i form af 1) FTAA - USA's plan om et frihandelsområde for hele Nord- og Sydamerika, minus Cuba og 2) 'Plan Colombia' som sigter mod at knuse modstanden fra de sociale kræfter, isolere og eliminere Colombias guerilla-bevægelse og omstyrte den lovlige og demokratiske Bolivarianske Republik Venezuela.
* Modstanden mod USA's og EU's planer om at undertvinge de arabiske landes økonomier.
* Bestræbelserne på at koordinere vore partiers aktioner mod kapitalistisk globalisering i alliance med den nye og voksende bevægelse mod imperialistiske regeringers og multinationale selskabers politik.

Kommunisternes opgave
Deltagerne gav udtryk for nødvendigheden af, at disse møder mellem kommunister og arbejderpartier fortsætter, mens behovet for bredere møder på internationalt plan og regionalt blev understreget.
Behovet for at partierne mødes i forbindelse med større internationale begivenheder - med henblik på at udvikle en fælles politik - blev også påpeget.
Mødet fastslog, at et forstærket samarbejde mellem de kommunistiske partier og arbejderpartierne ikke er i modstrid med bestræbelserne på at udvikle alliancen med den brede demokratiske bevægelse mod imperialisme, mod monopolerne, for national selvbestemmelse og mod kapitalistisk globalisering - tværtimod er det en forudsætning for at sikre en god udvikling.
Det blev påpeget, at det et nyttigt at udveksle synspunkter og teoretiske overvejelser om samfundsforandring og det socialistiske perspektiv under de nuværende betingelser.