03 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Regeringen leger med ilden

Regeringen leger med ilden

Mandag, 08. juli, 2002, 00:00:00

Den borgerlige regering har nu for alvor løftet sløret for, hvad vi har i vente på den faglige og politiske front.

Udtalelse fra Autobranchens Fagforening, Metal København, afdeling 14

Den borgerlige regering har nu for alvor løftet sløret for, hvad vi har i vente på den faglige og politiske front.

VC-regeringens tilblivelse er desværre en realitet. vi kan med al tydelighed konstatere, at det Konservative folkeparti kun vil blive et dikkende og lallende halehæng til det Venstre, der vil det ideologiske felttog mod den danske fagbevægelse.
Venstres meget hadefulde angreb mof fagbevægelsen har medført forslag om: Fjernelse af eksklusivbestemmelserne, fjernelse af retten til at fremsende krav om oprettelse af overenskomster hos uorganiserede arbejdsgivere, oprettelse af tværfaglige a-kasser og lovforslag om deltid, der i virkelighedens verden skulle hedde 'Lov om tvangsdeltid'.
generalforsamlingen ser med stor alvor på de meget kraftige og vanvittige besparelser og nedskæringer, der sker på det arbejdsmiljømæssige område, med tiltag som stop for udbygningen af BST og nedskæringer på personalegrupper i Arbejdstilsynet, hvor der skal fyres 130 medarbejdere.
Nedskæringerne gælder også den videre forskning i og omkring forbedringer af det almindelige arbejdsmiljø, herunder stop for uddannelse af sikkerhedsrepræsentanter, samt valg af sikkerhedsrepræsentanter på mindre arbejdspladser. Regeringen vil med denne plan kun skabe flere arbejdsskader, der skal efterbehandles i stedet for at forebygge.
Generalforsamlingen skal på det skarpeste tage afstand fra VC-regeringen og dens forslag.
De forslag og indgreb, der er kommet, er så målrettet forringelser for den danske lønmodtager, at vi vil opfordre alle alle politiske kræfter til at værne om den danske aftalemodel. Arbejdsmarkedets parter har igennem årtier opbygget et fornuftigt og afbalanceret aftalesæt, der har fungeret som fundament indtil i dag. Et aftalesæt der har været respekteret i hele det danske samfund.

* Nej til tværfaglige a-kasser!
* Væk med lov om tvungen deltid!
* Afstand fra forringelser på arbejdsmiljøområdet!
* Bekæmp på alle måder angreb på de faglige rettigheder!

Vedtaget enstemmigt på generalforsamlingen den 23. april.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. jul. 2002 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp