Kollektivet i Baldersgade blev mandag udsat for ransagning af politiet under påskud af, at huset var central for omfattende hashhandel.
fra Kollektivet Bumzen, Baldersgade, Nørrebro
Kollektivet i Baldersgade blev mandag udsat for ransagning af politiet under påskud af, at huset var central for omfattende hashhandel.
Kollektivet i Baldersgade er et politisk kollektiv med politisk aktive beboere. Vi er imod enhver sammenblanding af narkotika og politik, og afviser beskyldningerne om, at vi skulle være tilknyttet 'de brune bude'.
Ransagningen kom ikke som en overraskelse for os, da Danmark om mindre end tre uger overtager formandskabet for EU. Dog havde vi ikke forstillet os, at den ville blive på et så søgt et grundlag.
Ransagningen kommer på et tidspunkt, hvor politiet med alle midler forsøger at skabe et fjendebillede af den autonome bevægelse.
Beskyldninger om brug af teaterblod under demonstrationer, påstande om at demonstranter 'indøver' skader for at få sympati fra pressen og nu beskyldningerne om, at hashhandel finansierer politiske aktiviteter, er en del af samme taktik, hvis formål er at fratage det venstreradikale miljø dets politiske legitimitet og saglighed.
For at øge dramatikken omkring ransagningen blev bombeeksperter og brandvæsen vanen tro da også tilkaldt.
Resultatet af ransagningen i Baldersgade viser med al ønskelig tydelighed, at anklagerne om involvering i hashhandel er baseret på et falskt grundlag.
Der blev intet fundet, der indikerer en sammenhæng mellem det politiske miljø i og omkring Baldersgade og organiseret hashhandel.
Politiets interesse var da også koncentreret omkring personlige papirer, telefonbøger og adresselister, efter at de havde konstateret, at der ikke fandtes hash i huset. Dette forstærker vores formodning om, at politiet havde en anden dagsorden end blot jagten efter hash.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278