23 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hold fingrene væk, EU og andre

Hold fingrene væk, EU og andre

Lørdag, 22. juni, 2002, 00:00:00

Fri os for indblanding fra EU og andre i den danske aftalemodel

af Løsarbejderklubben ved Aalborg og Nørresundby Havn

Løsarbejderklubben ved Aalborg og Nørresundby Havn i dag (den 14. juni, red.) nedlagt arbejdet i protest mod et EU-direktiv om Markedsadgang for Havnetjenester.
Protesten er specielt rettet mod afsnittet omkring selservicering. Selvservicering betyder, at alle kan og får ret til at udføre arbejdsopgaver på havnen, såsom losning og lastning af skibe.
Det betyder, at overenskomsterne bliver sat ud af kraft, alle kan hyres til havnearbejde, uanset kendskab til arbejdsområdet, hvor blandt andet sikkerheden er af stor betydning. Arbejdsgiverne kan se stort på alle nuværende aftaler og underbetale uorganiseret arbejdskraft.
I værste kan underbetalte søfolk komme til at udføre arbejdet, så rederne kan tjene endnu flere penge.
Da det jo er en kendt sag, at der er mange brodne kar inden for stevedore- og skibsbranchen, vil det med stor sandsynlighed medføre menneskelige tragedier, når uerfarne skal udføre arbejdsopgaver, som kræver stort kendskab til sikkerhed og erfaring.
Denne lov er ikke bare en bombe under et enkelt fag, men også et direkte angreb på Danmarks velfungerende aftalesystem.
Med andre ord er påstandene om, at EU ikke blander sig i medlemsstaternes indre anliggender, endnu engang bevist at være løgn. Dette direktiv viser med al tydelighed liberalismens grimme ansigt. Der stjæles fra de fattige så de rige kan få endnu mere.
Dette indgreb er faktisk endnu værre end regeringens indgreb i de frie forhandlinger omkring deltidsloven, dette indgreb kan faktisk udslette et helt arbejdsområde.
Havnearbejdere har ikke noget imod fair konkurrence på lige vilkår, men tager dybt afstand for indgriben i vores aftalesystem, som medfører skruebrækkeri, underbetaling, udnyttelse af svage grupper. Derfor opfordrer vi til, at alle tager afstand fra direktivet og respekterer den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter, som hidtil og på bedste vis aftaler løn- og arbejdsforhold.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. jun. 2002 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp