23 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fodbold og faglig undertrykkelse

Fodbold og faglig undertrykkelse

Lørdag, 22. juni, 2002, 00:00:00

´Vores hold deltager ikke i VM´. Vores hold - altså de fagligt aktive - sidder nemlig i fængsel.

Fodbold og faglig undertrykkelse
Fodboldglade danskere oplever i denne tid Sydkorea - men får kun et meget snævert kig på landet - der af gode grunde koger af glæde og begejstring over det nationale fodboldholds succes ved VW i fodbold.
Danskerne hører ikke et ord om, at de faglige forhold i Sydkorea. Mindst 30 fagforeningsledere sidder i fængsel for faglige aktiviteter, som internationalt betragtes som almindelig menneskerettigheder - altså ret til organisering, demonstrationsfrihed og strejkefrihed.

Sydkoreas præsident Kim Dae-Jung er en hyppig gæst på fodboldstation, hvor han hylder fodboldspillerne og forsøger at profitere på den good-will, som foboldrusen kaster af sig.
Kim Dae-Jung bliver i Vesten berømmet som manden, der selv har siddet i fængsel for sine demokratiske holdninger. Han har formuleret den såkaldte Solskins-politik, og han har fået Nobels Fredspris for at åbne for dialog med Nordkorea - en dialog, som Nordkorea har presset på for i flere årtier.
For under et halvt år siden præsenterede den ene at Sydkoreas to store faglige LO'er (KCTU) en liste over aktive fagforeningsledere, som var blevet fængslet de fire år under solskins-præsidenten. Tallet var dengang på 663, hvoraf 67 stadig sad i fængsel.
I løbet af fem år under den tidligere præsident var 632 fagforeningsfolk blevet arresteret. Konklusionen er klar; flere fagligt aktive er blevet arresteret under den præsident, som i Vesten berømmes for sit demokratiske sindelag og sin angivelige respekt for menneskerettighederne.

'Vores hold deltager ikke i VM' lyder overskriften for en international kampagne til forsvar for faglige rettigheder i Sydkorea. 'Vores hold' - altså de fagligt aktive - sidder nemlig i fængsel.
Den Internationale Metalarbejder-Sammenslutning og offentligt ansattes internationale sammenslutning (PSI) støtter kampagnen. De fleste offentligt ansatte i Sydkorea, har ikke ret til faglig organisering eller strejker. Nogle af de hårdeste faglige kampe i Sydkorea netop har været inden for bil- og metalindustrien.
Mange faglige ledere fra bilindustrien må følge deres lands fodboldsucces fra en lille fængselscelle, hvor de opholder sig 23 timer i døgnet - med ret til syv minutters besøg af en advokat eller et familiemedlem om ugen.
De elsker sikkert fodbold lige så meget som resten af befolkningen - men må bittert se til, at præsidenten og det USA-støttede regime forsøger at score - om ikke mål - så uberettiget popularitet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. jun. 2002 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp