Regeringen vedtog i går den meget omdiskuterede lov om deltid med hjælp fra Dansk Folkeparti
Udtalelse fra CO Arbejdspladsnetværket
Det er et tilbageskridt for aftalefriheden i Danmark, vi ikke har set magen til. Den såkaldte danske model undermineres, og det bliver fremover vanskeligt at lave aftaler mellem to ligeværdige parter.
De mere end 400 tillidsrepræsentanter landet over, som er med i CO Arbejdspladsnetværket tager skarp afstand fra lovvedtagelsen, men accepterer de demokratiske spilleregler.
De mange deputationer til Folketinget Arbejdsmarkedsudvalg, de mange protester har tilsyneladende ikke gjort det store indtryk på lovgiverne. Her tænkes i særdeleshed på Claus Hjort Frederiksen som med sin arrogance gang på gang har overhørt ethvert godt argument mod loven.
Der er kun en måde hvorpå vi kan ændre tingene, og det er så hurtigt som muligt at få den siddende regering udskiftet med en regering, der ikke i den grad er så lønmodtagerfjendsk som V og K har vist sig at være.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278