Det offentliges ydelser skal gøres til et tag-selv-bord for det private initiativ
Kommentar af Dennis Kristensen, formand for Forbundet af Offentligt Ansatte, Afdeling 1, Storkøbenhavn
Kommuner og amter skal arbejde mere systematisk med overvejelser om, hvordan kvalitet og effektivitet i løsningen af de kommunale opgaver kan udvikles, og borgerne skal have et bedre indblik i politikernes overvejelser og beslutninger.
Det er et af elementerne i et lovforslag - og i sig selv en fornuftigt tanke - som regeringen netop har fremsat. Men lovforslaget har tydeligvis også et andet sigte.
Det skal gøres nemmere for private servicevirksomheder at komme til fadet i forhold til produktionen af de kommunale og amtslige serviceydelser.
Forslaget lægger op til, at kommunalbestyrelsen eller amtsrådet skal udarbejde en samlet strategi for, hvordan kvaliteten og effektiviteten i serviceydelserne skal udvikles. Og de lokale politikere skal forpligtes til at tage stilling til brugen af udbud.
De lokale politikere skal imidlertid ikke have eneret på at beslutte, om opgaverne fortsat skal løses af kommunen eller amtet selv.
Tværtimod skal de private servicevirksomheder have ret til uopfordret at afgive tilbud på udførelsen af opgaver, som kommunen eller amtet hidtil selv har løst.
Og som hovedregel skal kommunalbestyrelsen eller amtet herefter smække hælene sammen og gå i gang med at holde tilbuddet op mod kommunens eller amtets egen opgaveudførelse. Fravælges det private tilbud, skal ikke alene virksomheden underrettes om årsagen, men årsagen skal tillige indgå i en serviceredegørelse til borgerne.
Regeringen forsøger i virkeligheden med denne ret til at udfordre de kommunale og amtslige institutioner at gøre produktionen af offentlige serviceydelser til et tag-selv-bord for det private initiativ.
Føres forslaget ud i livet, vil en privat servicevirksomhed på et hvilket som helst tidspunkt kunne tvinge kommuner og amter til at sætte hele det administrative apparat i gang med at vurdere og beregne på enhver opgave, der koster mere end 250.000 kr. om året, med mindre tilbuddet tydeligvis er helt i skoven eller den private tilbudsgiver befinder sig nogenlunde samme sted.
Konsekvenser vil ikke blot være forøgede administrative udgifter i kommuner og amter, men vil også betyde en fuldstændig smadring af det arbejde med forbedring af kvaliteten og billiggørelse af de kommunale og amtslige ydelser, som institutionernes ledelser og ansatte i gennem et par årtier har engageret sig særdeles stærkt i.
De kommunale og amtslige institutioner har gennemført og gennemfører fortsat omstillingsprojekter, kvalitetsudvikling og effektiviseringer for at levere den bedst mulige ydelser til borgerne til den lavest mulige omkostning.
For de offentligt ansatte har aktivt medspil til forbedring af den offentlige sektor ikke været en bydel i Farum. Tværtimod!
De ansatte har på trods af ofte urimelige vilkår positivt været med på vognen.
Regeringens udspil om udfordringsret er - på trods af den pæne indpakning i målsætningen om at sætte servicestrategi på dagsordenen - rent liberalistisk tankegods.
Det havde været langt mere ærligt, om Venstre og de Konservative i valgkampen havde lagt den midtsøgende og velfærdsorienterede forklædning på hylden, og i stedet havde tonet rent flag og sagt det, de mener, lige ud: De offentligt ansatte gør det for dårligt, og løsningen skal lægges i det private initiativs hænder.
Det ville have været ærlig liberalistisk snak unden indpakning.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278