Bologna-processen er vel til for at fremme en konvergering af uddannelsesstrukturer og en øgning af mobilitet og gensidig anerkendelse af uddannelser – eller?

Mirco Riemer på campus i Leeds, hvor han har fået en række høje karakterer, men er fortørnet over, at disse i Danmark kun fremstår som »bestået«. Det kan spænde ben for at forfølge den ønskede kandidat-uddannelse.

Privatfoto

af Mirco Reimer, p.t. Leeds, England

År efter år opfordrer politikere og Dansk Erhverv én til at tage på udlandsophold. Og ifølge dem er der mange gode grunde:

»Et globalt udsyn er noget nær det vigtigste, man kan give unge i dag.« Sådan udtaler i hvert fald Dansk Erhvervs Jannik Schack Linnemann i et indlæg i Politiken den 21. januar.

Også undervisningsminister Morten Østergaard har nogle visioner i forhold til udlandsophold: »Min vision er, at alle danske studerende har et udlandsophold i forbindelse med deres videregående uddannelse«

Ja, det er jo ganske fint, kære erhvervsliv og kære udannelsesminister, men så burde I måske også sørge for, at det bliver lettere for studerende, når de så befinder sig i udlandet.

Jeg tog på udlandsophold til England på sidste semester og læser nu i et år ved University of Leeds. Det er et fantastisk sted at læse, og jeg vil helt sikkert anbefale alle studerende at tage ud, såfremt muligheden er der for dem.

Men der er bare også nogle ulemper ved det: Når man tager til udlandsdag på Københavns Universitet (KU), får man at vide, at det kan tage op til halvandet år at forberede et udlandsophold udenfor Europa.

Det betyder, at hvis jeg vil af sted på det femte semester, skal jeg begynde at planlægge dette ophold på andet semester. Det giver jo ingen mening.

På andet semester er folk stadigvæk i gang med at falde til på studiet, mange er ikke engang sikre på, at de har valgt rigtigt, og overvejer at droppe ud igen. Så på andet semester skal man altså begynde på at søge legater, visum, informationer om universiteterne, fag, man vil læse med mere.

Hvorfor er der ingen politikere, som selv kan høre, hvor absurd det er? Jeg spørger mig virkelig en gang imellem, hvor mange politikere der nogensinde har læst i udlandet.

Erasmus-udveksling

Så jeg valgte at søge en Erasmus-plads, selvom jeg altid havde drømt om at læse i USA. Men risikoen for, at jeg søgte forgæves, og den skuffelse, der så ville følge med efter halvandet års forberedelse, var for stor en risiko.

Det var heldigvis nemt nok at blive nomineret til en Erasmus-plads, hvilket er et samarbejde mellem europæiske universiteter. Det tog kun små to uger, fra jeg havde sendt min ansøgning af sted, til jeg blev indstillet fra KU til en udvekslingsplads i Leeds.

Men så kom selve processen med at blive optaget i Leeds og få forhåndsgodkendt sine fag. Og husk, vi snakker Erasmus-udvekslingsophold, som skulle være den nemmeste måde at komme af sted på!

Det tog mit studienævn fire måneder at godkende de fag, jeg skulle læse i Leeds. Det eneste, de skal gøre, er at tjekke, om fagene kan godkendes ifølge studieordningen, og så give mig en underskrift. 

Fagene er i forvejen blevet godkendt fra Erasmus-koordinatorens side, da det jo er ham, der i første omgang har nomineret mig til en plads.

Da jeg læser både på femte og sjette semester i Leeds, skal jeg skrive min bachelor, mens jeg er i England. Det betyder, at jeg ikke følger noget bachelorfag herovre, men er afhængig af fjernvejledning fra en bachelorvejleder tilknyttet Københavns universitet.

Jeg kan godt se, at der ikke er andre muligheder for dette, så det må jeg bare leve med.

Så kommer næste problem. Danske ECTS-points tæller kun halvdelen i forhold til det engelske credits system. Jeg er på sjette semester nu, hvor jeg skal skrive min bachelor, og samtidig har jeg tre fag, som jeg også skal knokle for. Og i England skal man knokle.

Det er ikke som på KU, hvor man smider alle udvekslingsstuderende på ét hold, fordi man knapt nok har fag på engelsk. Nej, i Leeds er man en almindelig del af undervisningen, og forventningerne er nøjagtig de samme som for alle engelske studerende.

Men da meningen med udlandsophold jo også skal være at give den en skalle og lære, hvordan man gør i andre lande, burde det jo være fint.

Og så bliver man jo også belønnet med gode karakterer, når man knokler for det, og det ser jo godt ud på ens CV, når man kommer tilbage til Danmark. Troede jeg.

Utilfredsstillende konvergens

Jeg har lige været til eksamen herovre i januar måned, så jeg tænkte, at det kunne være interessant at vide, hvordan karaktererne omregnes fra den engelske til den danske skala.

Så jeg skriver til min eksamenssekretær på KU og han giver mig følgende svar: »Der findes ingen omregningsskala fra det engelske til det danske karaktersystem. Karakterer taget i udlandet overføres kun som ‘bestået’.«

Jeg var ved at få min cola galt i halsen. Her havde jeg siddet og knoklet i et fremmed land, på et fremmed universitet og fået karakterer, der var langt bedre, end dem jeg fik i København – og så blev den præstation ikke anerkendt?

Rystet skrev jeg en sur mail til ham igen: »Jeg må indrømme, at det forarger mig kraftigt, at mine karakterer herovre bare bliver omregnet til bestået/ikke bestået. Hvorfor er der ingen omregningsskala? Så er det jo til en hvis grad meningsløst at knokle for gode karakter i udlandet.

Eller formuleret på en anden måde: Hvis man vil forbedre sine karakterer, skal man da i hvert fald ikke tage på udlandsophold. Det synes jeg virkelig er besynderligt. Jeg synes heller ikke det kan være rigtigt, at man ikke får dette at vide, når man søger. Undskyld det sure opstød.«

Der går ikke lang tid, før jeg får en mail med hans svar. Diplomatisk velformuleret orienterer han mig om følgende: »Karakteroverførsler er der ikke noget, som vi kan gøre noget ved, det er sådan reglerne er.«

Sådan er reglerne. Hvor er det bare flot.

Blev Bologna-processen ikke skudt i gang, for at der kunne ske en såkaldt konvergering af uddannelsessystemernes strukturer, sådan at mobilitet og den gensidige anerkendelse af uddannelser kunne øges?

Fint at mine karakterer kan overføres tilbage til Danmark, men hvorfor bliver jeg ikke belønnet for, at jeg har knoklet sindssygt hårdt, mens jeg har været på udvekslingsophold?

Mangelfuld vejledning

Som vejledningen i Leeds rigtigt påpegede, så er der er en grund til, at mange studerende på udlandsophold ikke gør andet end at rejse og feste – og det kan jeg da godt forstå nu.

Det ærgrer mig så grænseløst, at min studievejledning i København ikke engang har nævnt, at mine karakter i Leeds ikke bliver omregnet, tak for hjælpen!

Lige i dag fik jeg et 12-tal for et essay jeg havde skrevet herover. Værdiløst.

Jeg havde overvejet at tage min kandidat i udlandet, så jeg må jo være et pragteksemplar på det, som Dansk Erhverv og den siddende regering gerne vil have – en studerende, der internationaliserer sig.

Men det er jo ligesom lidt svært med de omstændigheder, jeg har. Når jeg afslutter min bachelor i historie på KU, har jeg seks karakterer, der er andet end bestået/ikke bestået. Seks karakter. På tre år.

Disse seks karakter danner ramme for det, jeg så kan kalde mit gennemsnit. Alene mine karakterer fra mit første semester i Leeds ville gøre, at jeg kunne komme ind på de uddannelser i udlandet, jeg godt kunne tænke mig.

Kære politikere, jeg forstår udmærket, at I vil have folk ud. Men så må I også tænke Jer lidt om. For mig har det at tage et udlandsophold ødelagt mine muligheder for at tage en kandidat i udlandet.

Havde min studievejledning orienteret mig om det, havde jeg ikke siddet med et kæmpestort problem i dag. Men jeg var nok heller aldrig taget af sted. Fordi jeres »konvergerings«-politik har ødelagt mine drømme.

Jeg håber I kan høre, hvor selvmodsigende jeres snak er i forhold til de ting, studerende møder, når de kommer ud.