Misbrug af udenlandsk arbejdskraft, plat, svindel og sort arbejde er en stor trussel mod løn og arbejdsvilkår og mod hele samfundets sammenhængskraft.
af Finn Sørensen, folketingskandidat i Københavns Storkreds for Enhedslisten
Alle forbund i byggebranchen er gået sammen om at sparke spørgsmålet om misbrug af udenlandsk arbejdskraft og plat og svindel ind i valgkampen.
Det skete ved en storstilet aktionsdag den 5. september landet over, hvor byggepladser blev besøgt, og »platuglerne blev rystet ned af træet« – som Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet) så malerisk udtrykker det.
LÆS ARTIKEL: "Tillidsfolk ransager byggepladser for svindel"
I samme forbindelse har byggefagenes organisationer, samlet i BAT-kartellet, fremsat en liste med 12 kon-krete initiativer, som de vil have en ny regering til at sætte i værk.
Den røde tråd i udspillet er at styrke registrering og kontrol med de udenlandske virksomheder og – som noget helt nyt – at indføre skrappe sanktioner, som for eksempel at virksomheden bliver udvist af Danmark, hvis reglerne bliver overtrådt.
BAT-kartellet foreslår og-så at udvide det såkaldte »hvervgiveransvar« til flere områder. »Hvervgiveransvaret« betyder i dag, at den, der bestiller en tjenesteydelse (»hvervgiveren«), på forhånd skal betale momsen for leverandøren, så staten kan være sikker på at få sine penge.
Dette ansvar vil BAT udvide til andre områder, for eksempel dækning af hospitalsophold for de udstationerede arbejdere.
Fuld opbakning fra Enhedslisten
Enhedslisten bakker fuldt og helt op om BAT-kartellets 12 punkter og vil meget gerne forpligte sig til at omsætte dem til konkret lovgivning efter valget.
LÆS ARTIKEL: "Ø vil stoppe misbrug på byggepladser"
Det mindste, man kan forlange, er, at de gældende regler om udstationering af virksomheder bliver overholdt. Det bliver de langt fra i dag.
Det er for længst dokumenteret, at det kun er en meget lille procentdel af de udenlandske virksomheder, der overhovedet lader sig registrere. Der skal skrappe sanktioner til, for at sikre dette, ingen tvivl om det.
Man må forvente, at også Socialdemokraterne og SF vil bakke op om dette, da spørgsmålet om at bekæmpe social dumping i forvejen er en del af de to partiers fælles udspil »Fair løsning«.
Et af de helt store problemer i byggebranchen er de såkaldte »falske selvstændige« eller »arme-og-ben«-firmaer. Er der reelt tale om en virksomhed, eller er der i virkeligheden tale om en underbetalt lønarbejder, der snydes for feriepenge, pension og andre rettigheder, fordi han pludselig er »selvstændig«?
På den faglige konference om social dumping den 2. december 2010 fremsatte formanden for Byggefagenes Samvirke, Anders Olesen, et forslag om, at relevante myndigheder (SKAT, Arbejdstilsyn, Politi med flere) i fællesskab opretter en »udrykningsstyrke«.
En sådan styrke skal – inden for 48 timer – træffe afgørelse om, hvorvidt der er tale om en lovlig virksomhed eller en »falsk selvstændig«.
På samme konferencen sagde arbejdsmarkedsordførerne for S, SF og Enhedslisten ja til dette, og Enhedslisten har efterfølgende udarbejdet et konkret forslag, som vi selvfølgelig meget gerne gør til lovgivning efter valget – sammen med de to andre partier.
Denne enighed mellem arbejderpartierne er meget vigtig. Misbrug af udenlandsk arbejdskraft, plat, svindel og sort arbejde er en stor trussel mod løn og arbejdsvilkår og mod hele samfundets sammenhængskraft.
Jeg håber derfor, at vi kan lave et fælles træk for at få sat dette problem på dagsordenen i valgkampen, for det er et af de spørgsmål, hvor vælgerne helt tydeligt kan se forskel.
Dansk Folkeparti og regeringens »bidrag« til kampen mod social dumping har været at skære ned på Arbejdstilsynet og SKAT og trække opstarten af det nødvendige register (RUT) i langdrag.
De taler meget om at værne om den danske model, men det er svært at få andet indtryk, end at det hele egentlig passer dem meget godt, fordi det også hjælper danske virksomheder med at trykke lønningerne.
Er prisen de 12 minutter?
Jeg er dog lidt i tvivl om, hvad betingelserne bliver for at gennemføre de nødvendige løsninger på dette område.
I »Fair løsning« er kampen for social dumping en del af den trepartsaftale, som S-SF vil forhandle med arbejdsmarkedets parter. Her er flere gode punkter, som Enhedslisten kan støtte.
Men en anden del af trepartsaftalen er ideen om de famøse »12 minutter mere om dagen«.
Jeg håber sandelig ikke, det betyder, at prisen for nogle fremskridt i kampen mod social dumping er, at fag-bevægelsen skal sige ja til at forringe overenskomsternes regler om arbejdstid.
Enhedslisten er uenig i, at folk skal arbejde længere, det samme er FOA og mange andre faglige tillidsfolk. Jeg håber, at S og SF er enige i, at uenighed om de dette spørgsmål ikke må stå i vejen for, at fagforeningerne får nogle bedre redskaber til at beskytte medlemmernes løn og arbejdsvilkår.
Det har Enhedslisten i øvrigt en række andre forslag til.
Et af dem er forslaget om »bestilleransvar«, som i princippet er det samme som det før nævnte »hvervgiveransvar« med hensyn til momsbetaling; det vil sige »hvervgiverens« eller »bestillerens« ansvar for at inddrive momsen hos underleverandøren.
Men hvorfor ikke udstrække dette ansvar, så det også gælder hvervgiverens/bestillerens ansvar for, at de ansatte får den løn, de har aftalt med den virksomhed, der leverer tjenesteydelsen?
Eller ansvaret for, at leverandører/underleverandører i det hele taget betaler skat, sociale bidrag og overholder arbejdsmiljøloven? Det mener Enhedslisten, som har udarbejdet et konkret forslag til »bestilleransvar«.
Vigtigheden af et sådant krav understreges af, at fagbevægelsen har cirka 30 millioner kroner til gode hos østeuropæiske (især polske) virksomheder vedrørende efterbetalinger og bod. Penge, som aldrig kommer ind, fordi virksomheden er over alle bjerge.
Social dumping skal på EU’s dagsorden
Men der er også nogle EU-regler, der skal laves om. Vi skal have rullet EU-domstolens indgreb i konfliktretten tilbage.
Udstationeringsdirektivet skal ændres, så fagbevægelsen genvinder retten til at stille nøjagtig de samme krav til udenlandske som til danske virksomheder – en ret som forsvandt med EU-domstolens Laval-dom og den efterfølgende danske lovgivning.
Vi skal i det hele taget have slået fast, at faglige og sociale rettigheder kommer før kravet om fri bevægelighed for tjenesteydelser. Den europæiske fagbevægelse har for længst fremsat et forslag om en »social protokol« til EU-Traktaten (Lissabon-traktaten, red.), som kan sikre dette.
De faglige hovedorganisationer fra Polen, Cypern og Danmark har i fællesskab opfordret det nye formandskab til at sætte dette forslag på EU’s dagsorden. Danmark overtager formandskabet den 1. januar 2012 – forhåbentlig med socialdemokratisk statsminister i spidsen.
Så hvad er mere nærliggende, end at det bliver Helle Thorning Schmidt, der tager skridt til at indfri den europæiske fagbevægelses krav? Enhedslisten vil i hvert fald bidrage til, at hele spørgsmålet om misbrug af udenlandsk arbejdskraft, plat og svindel og sort arbejde kommer på dagsordenen både før og efter valget.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
