En ny regering må stoppe bureaukratiseringen og genindføre det solidariske forvaltningsprincip, hvor de offentligt ansatte opfatter sig som forvaltere af borgernes kollektive og solidariske ejendom.
af Hans-Henrik Hansen, formand for HK Kommunal Østjylland
Det sidste år er 12.000 kommunale stillinger skåret væk. Antallet af kommunalansatte er nu nede på 380.000, hvilket er lavere end før Kommunalreformen trådte i kraft (januar 2007).
Ifølge kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole, professor Roger Buch, er der ikke i nævneværdig grad tale om effektiviseringer, men derimod om forringelser i velfærden.
Han mener, at Kommunalreformen har ført til »en organisation, der skal bruge en masse energi på groft sagt at styre sig selv«.
Og tilføjer, at kommunerne formentlig godt kan »stramme endnu mere, men man skal ikke tro, at det er fedt, der skæres væk« (Politiken den 17. april).
Hvis fortiden var slem, kan fremtiden let blive værre. Regeringens mål er et offentligt udgiftsloft på 27 procent af bruttonationalproduktet (BNP) i 2020 mod 29 procent i dag.
Midlet er dels nulvækst i perioden frem til 2013, hvor den offentlige økonomi alene må vokse med pris- og lønudviklingen, som vedtaget af regeringen og Dansk Folkeparti med sidste års genopretningspakke; og dels den 2020-pakke, som Folketinget forhandler i øjeblikket.
Ifølge den skal de offentlige udgifter højst stige 0,8 procent fra 2014 til 2020 – halvt så meget som de seneste 30 år.
Regeringen har lagt 2020-pakken frem, som var der tale om en naturlov. De økonomiske data og målsætninger præsenteres som indiskutable og hævet over politisk indflydelse.
De forslag, der ikke accepterer hverken forudsætninger eller målsætninger, affærdiges ikke med politiske modargumenter, men derimod som urealistiske og uden hold i den virkelige verden.
forudsætningerne
Men lad os se på forudsætningerne for regeringens planer.De er afgørende.
Det offentlige forbrugs andel af samfundsøkonomien er rigtig nok steget. Men det skyldes ikke mindst, at BNP er faldet som følge af krisen i den private sektor.
Altså fylder det offentlige forbrug i dag relativt mere end tidligere, fordi der ikke er så meget gang i den private sektor.
De offentlige finanser er rigtig nok forværret i de senere år. Men det skyldes ikke mindst, at de offentlige indtægter – skatter og afgifter – er faldet som følge af krisen og den stigende ledighed; og som følge af regeringens skattepolitik.
Regeringen har lagt 2020-pakken frem, som var der tale om en naturlov. De økonomiske data og målsætninger præsenteres som indiskutable og hævet over politisk indflydelse.
På den baggrund forekommer det ulogisk at lade den offentlige sektor bære alle omkostningerne ved den økonomiske krise.
Desuden forudsætter regeringens prognoser om fremtiden for den offentlige sektor, at skattestoppet fortsætter, at det private forbrug favoriseres, at produktivitetstilvæksten fortsat er lav, og at ledigheden stabiliserer sig på 3,5 procent; forudsætninger, som betinger 2020-planens nedskæringer. Men vel at mærke politisk valgte forudsætninger, som langt hen ad vejen kan ændres.
Oppositionen har med »Fair løsning« fremlagt sit forslag til en alternativ politik. Ifølge S og SF’s plan skal vi først sikre vækst og beskæftigelse, derefter – ved hjælp af en trepartsaftale – lukke hullet i statskassen med en større arbejdsindsats for at kunne undgå nedskæringer, dagpengeforringelser eller endnu højere efterløns- og pensionsalder.
Set ud fra HK-medlemmernes interesse i beskæftigelse, social tryghed og fælles velfærd, vil et sådant vækstperspektiv være at foretrække frem for regeringens sparevej.
endnu mere «fair«
Og måske kan det gøres endnu bedre. Her følger tre gode ideer, som en ny regering hellere end gerne må gøre brug af – kvit og frit – til gavn for de offentlige finanser:
Beskat de store selskaber. Hvordan kan man år efter år omsætte for et milliardbeløb uden at betale skat – og uden at nogen gør noget ved det?
Satsen for selskabsskat er halveret fra 50 til 25 procent på 25 år. Andelen af skatteydende selskaber er faldet fra 60 procent for 10 år siden til 26 procent i dag. Skatteindtægterne er også faldet – fra 60 milliarder kroner for fem år siden til lige godt 30 milliarder kroner i dag.
Stop for udlicitering og privatisering. Hvorfor vil man fortsætte med at udlicitere og privatisere, selv om det hverken gavner borgerne eller forbedrer økonomien? Flere og flere eksempler viser, at udlicitering betyder privatisering af indtægterne og socialisering af udgifterne. Senest har vi hørt om det private selskab, som har overtaget Kastrup Lufthavn og kvitteret med at påføre staten et skattetab på flere hundrede millioner.
Stop bureaukratiseringen af den offentlige sektor. Hvorfor bruger man pengene på resultatkontrakter, aktivitetsbaserede budgetter, primitive kvantitetsmål, tests og dokumentation på snart sagt alt – frem for velfærd?
Konkurrencestaten har i dag spillet fallit. Den har ført til mere bureaukrati og mindre velfærd.
En ny regering må stoppe bureaukratiseringen og genindføre det solidariske forvaltningsprincip, hvor de offentligt ansatte opfatter sig som forvaltere af borgernes kollektive og solidariske ejendom.
Og skal vi spare, så lad os skabe et ordentligt arbejdsmiljø, bedre uddannelse, større social lighed, mindre forurening og så videre – så presset på den offentlige sektor mindskes, fordi vi tager fat om problemerne, inden de når at vokse sig store og dyre.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
