Narkokarteller i Mexico har kastet sig over en ny type »handelsvarer« – illegale migranter på rejse gennem Mexico for at komme ind i USA. Mindst 140 lig af illegale migranter er fundet i den mexicanske delstat Taumalipas i april i år.

Illegale migranter hager sig fast på et tog. På vejen fra nøden i Latinamerika til rejsens mål i USA lurer farer for lidelse og død i hænderne på narkobander og et korrupt politi.

Amnesty International og Ricardo Ramírez Arriola

af Mette Hald Hundewadt medlem af Amnesty International

Pressen rapporterer jævnligt om spektakulære fund af massegrave i Mexico, massegrave som relateres til den verserende narkokrig. Narkokrigen i Mexico menes ifølge New York Times at have kostet mindst 34.000 menneskeliv inden for de sidste fire år.

I august 2010 kunne verdenspressen berette om et makabert fund af 72 lig i den mexicanske delstat Tamaulipas, der grænser op til USA. Pressen skriver, at massegravene skal sættes i forbindelse med narkokrigen. Ligene i Tamaulipas tilhørte imidlertid ikke medlemmer af rivaliserende kriminelle bander, som man kunne få indtrykket af. Der var tale om fattige, illegale centralamerikanske migranter, der var på vej til at søge lykken i det forjættede land, USA.

Siden har man alene i april i år fundet over 140 lig i Tamaulipas, som angiveligt skulle være ligene af buspassagerer, der den 25. marts var blevet kidnappet af kriminelle bander.

Fra narko til migranter

Banden »Los Zetas« menes at stå bag de seneste overgreb mod illegale migranter. Der er tale om en udbrydergruppe fra det såkaldte Gulf kartel. Men udbryderne kunne ikke opretholde forbindelsen til deres tidligere narkoleverandører og -smuglere. Derfor har de udvidet »forretningen« til andre former for organiseret kriminalitet, så som pengeafpresning og menneskesmugling. Mange af bandens ledere har ifølge New York Times gjort tjeneste i det mexicanske militær.

De bruger deres indflydelse til at sprede frygt i lokalsamfundet, så den lokale presse i Tamaulipas tør for eksempel ikke bringe billeder af personer, der er mistænkt for at stå bag de seneste mord.

På trods af regeringens erklærede hensigt om at komme den organiserede kriminalitet til livs, er problemet på det seneste blot blevet værre. Ofrenes pårørende har ikke megen tillid til myndighedernes indsats. For eksempel konstaterer faderen til to forsvundne, at de checkpoints, som myndighederne opstiller langs smuglerruterne, altid befinder sig på det samme sted, så de er lette at undgå.

Amnesty International gør i en rapport opmærksom på forbindelsen mellem organiseret kriminalitet og overgreb mod illegale, fattige migranter. Heri gives konkrete eksempler på, at politiet samarbejder med kriminelle bander om at kidnappe migranterne. Således var det engang lykkedes en gruppe illegale migranter at slippe væk fra deres fangevogtere. De var blevet anholdt på et tog, og politiet overførte dem senere til et sted, der blev bevogtet af medlemmer af »Los Zetas«.

Her blev de tvunget til at tage alt tøj af og skaffe telefonnumre på deres pårørende. De blev slået og brændt med cigaretter. Nøgne og sårede lykkedes det nogle at dem at slippe ud på gaden, hvor lokale gav dem førstehjælp.

Kommunale embedsmænd nægtede imidlertid at hjælpe med at identificere de bandemedlemmer og politifolk, som havde været involveret i kidnapningen.

Da den lokale anklagemyndighed ville anholde de migranter, som det ikke var lykkedes at flygte, intervenerede modige lokale beboere, fordi de frygtede, at migranterne blot ville blive overladt til »Los Zetas«.

Kritik fra FN

FN’s Særlige Rapporteur om Migranters Rettigheder rapporterer ligeledes, at narko- og menneskesmuglerne i mange tilfælde opererer i samarbejde med myndighederne.

Den officielle mexicanske Nationale Menneskerettighedskommission (CNDH) erkender for første gang i en rapport i 2009 problemets omfang. CNDH har interviewet 238 ofre for og vidner til kidnapninger af migranter. Det hedder i denne officielle kommissions rapport, at 9758 migranter er blevet kidnappet i perioden fra september 2008 til februar 2009. 91 af de interviewede hævdede, at officielle embedsmænd var direkte ansvarlige for kidnapningerne, og yderligere 99 havde i løbet af deres tilfangetagelse observeret, at politiet samarbejdede med kidnapperne.

Afpresningen af de illegale migranter foregår typisk på den måde, at de kidnappede tvinges til at opgive telefonnumre på familie i USA eller deres hjemland, hvorefter bandemedlemmer ringer til disse pårørende og forlanger løsepenge.

Den fattige familie, som havde håbet på indtægter fra en far, bror eller søster, kommer nu i stedet til at betale store summer i løsepenge for deres kære. Hvis den kidnappede ikke vil eller kan opgive navne på familiemedlemmer, har han eller hun ingen værdi for de kriminelle.

I en dokumentarfilm af den kendte og populære mexicanske skuespiller Gael García Bernal, fortæller et vidne, at gidslerne i nogle tilfælde smides i kogende olie, hvis de ikke kan skaffe kidnapperne den ønskede løsesum.

Myndighederne er tilsyneladende magtesløse. De er enten intimideret eller købt af de kriminelle bander. Helt galt står det til i delstaten Tamaulipas, hvor de retmæssige myndigheder efter nogle iagttageres mening helt har mistet kontrollen. New York Times hævder ligefrem, at bandernes pengeafpresning er mere regelmæssig end den lovlige skatteopkrævning.

USA’s udenrigsminister Hillary Clinton hævdede for nylig, at narkosmuglerne kontrollerede visse dele af Mexico, og da den amerikanske ambassadør Carlos Pascual yderligere satte spørgsmålstegn ved Mexicos evne til at bekæmpe kriminaliteten, førte det til en diplomatisk krise mellem USA og Mexico, hvor Carlos Pascual valgte at trække sig tilbage.

Seneste nyt er imidlertid, at de mexicanske myndigheder hævder at have arresteret 67 personer, der sættes i forbindelse med de omtalte kidnapninger. Forhåbentlig er det de skyldige, man har fået fat i. Det er en kendt sag blandt menneskerettigheds-forsvarere, at myndighederne undertiden arresterer ofrene eller folk, der forsøger at yde hjælp til ofrene, i dette tilfælde de sårbare og udsatte migranter.

Næstekærlighed forbudt

Amnestys rapport fortæller således, at politiet ved en bestemt lejlighed arresterede Fader Solalinde, præst ved det katolske herberg Hermanos en el Camino (Brødre på vejen), hvor man giver mad og husly et par dage til migranterne, så de kan samle kræfter til næste etape af deres farlige rejse. Mexico er desuden kendt for udbredt straffrihed for militær- og politifolk, som har gjort sig skyldige i overgreb mod civilbefolkningen.

Alligevel er der måske grund til moderat optimisme, idet den mexicanske avis La Jornada den 19. april skrev, at 16 kommunale politifolk i San Fernando, Taumalipas, var blevet arresteret og tilbageholdt foreløbig i 40 dage, mistænkt for at have forbindelser til »Los Zetas«. Senere beretter samme avis om arrestationen af en række navngivne personer, der mistænkes for at være medlemmer af den kriminelle bande »Los Zetas«, herunder bandens leder, som er kendt under navnet »El Kilo«.

Tiden vil vise, om retfærdigheden denne gang virkelig vil ske fyldest. Pårørende til de myrdede og forsvundne er fortsat skeptiske. De har ikke megen tillid til det mexicanske retsvæsen.

Der har i den seneste tid været omfattende demonstrationer i mexicanske storbyer mod narkokrigen og drabene på uskyldige centralamerikanske migranter.

Amnesty Internationals fotoudstilling »Usynlige ofre« kan ses hele maj måned i Enghave kirke, Søndre Boulevard 120 på Vesterbro i København.