Der er gode og rigtige elementer i udspillene til folkeskolereform fra henholdsvis S-SF og RV. Desværre er ingen af udspillene udelt gode.

I både udspillet fra S-SF og RV savnes et klarere opgør med VK’s eliteorientering. Der er fornuftige ansatser hertil hos S-F i forslaget om en mere praktisk orienteret udskoling. Og det er også godt, når RV betoner folkeskolens almendannende opgaver. Men der er brug for et dybere og mere grundlæggende opgør med folkeskolen for de ressourcestærke.

Helene Meden Hansen

af Henrik Herløv Lund, økonom, cand. scient. adm.

Som modspil til VK’s udspil til folkeskolereform »Faglighed og frihed« har partier i oppositionen også udsendt udspil herom.

Det drejer sig om »En ny start for folkeskolen« fra S-SF, respektive om »Vores skole« fra Det Radikale Venstre (RV).

Det må anerkendes, at der er gode og rigtige elementer i udspillene til folkeskolereform fra begge dele af oppositionen. Desværre er ingen af udspillene udelt gode. Der er i nogen grad for begge udspil tale om to skridt frem og to skridt tilbage.

Det må anerkendes og ubetinget roses, at begge udspil på nogle – om end forskellige – punkter gør op med dårlige sider af VK’s skolepolitik og forslag til skolereform (Faglighed og frihed). 

Mindre godt er det for begge udspils vedkommende, at dette opgør ikke er gennemført, og at betydelige svagheder ved også VK’s skoleudspil går igen hos både S-SF, respektive hos RV.

S-SF’s udspil

Som værende bedst må nok udspillet fra S-SF vurderes (En ny start for folkeskolen).

Det må for det første heri anerkendes som rigtigt godt og en væsentlig faktuel styrkelse af folkeskolen, at der skal gives et højst tiltrængt løft af de statslige økonomiske midler til folkeskolen på to milliarder kroner.

Dog taler S-SF samtidig om krav til øget effektivisering i folkeskolen, og det efterlader en usikkerhed, om S-SF vil give med den ene hånd og tage med den anden?

Et definitivt fremskridt i udspillet fra S-SF er for det andet, at de flere midler direkte vil komme undervisningen og eleverne til gode gennem lavere klassekvotient, flere undervisningsassistenter og læseløft efter 2. klasse.

En svaghed i den forbindelse er dog, at S-SF ikke direkte imødekommer behovet for et øget timetal.

Derimod er der for det tredje ikke tale om frem-, men tilbageskridt, når SF er gået med på Socialdemokraternes insisteren på fortsat New Public Management (NPM)-styring og kontrol i folkeskolen gennem for eksempel nationale tests.

SF har tidligere helt berettiget været imod hele VK’s NPM-styring og kontrol og dokumentationsbureaukrati i folkeskolen, men har altså nu af hensyn til samarbejdet med S bøjet af.

Det er rigtigt skidt, fordi der hermed ikke sker et meget tiltrængt opgør med NPM i folkeskolen. SF har i den forbindelse anført, at det så kan blive ændret ved den aftalte evaluering i 2013.

Det er imidlertid højst tvivlsomt, om de har grundlag herfor i det fælles udspil med S, som ganske utvetydigt fastslår, at »De nationale tests skal evalueres i 2013. Hvis evalueringen peger på væsentlige problemer, skal problemerne løses, hvilket kan medføre ændringer, men de nationale tests fortsætter som et internt pædagogisk evalueringsredskab også efter et regeringsskifte« (min fremhævning).

Endelig er det for det fjerde heller ikke noget frem-, men decideret et tilbageskridt, når S-SF køber hele VK’s plan om at lægge specialundervisningen tilbage i folkeskolen. Man synes tilmed oven i købet at tilslutte sig VK’s plan for herigennem at spare på specialundervisningen.

Men enhver kan sige sig selv, at det ikke bliver mindre ressourcekrævende, men snarere mere ressourcekrævende, hvis de almindelige lærere skal oprustes til at tage sig af de elever, som speciallærere hidtil har taget sig af.

Og at det meget let også kan gå ud over begge grupper af elever – specialelever såvel som normalelever, når specialelever med særlige behov puttes ind i normalklasser med dalende timetal og stigende elevtal.

Herved kan der kun blive mindre tid til alle og øget risiko for, at de stærke elevers afvandring fra folkeskolen til privatskoler forstærkes.

de radikales udspil

Også hos RV’s udspil til skolereform (Vores skole) må det anerkendes, at der er styrker, og at de på nogle punkter vil repræsentere fremskridt i forhold VK’s hidtidige skolepolitik og udspil til skolereform.

Et definitivt fremskridt i udspillet hos RV er for det første, at man vil gøre op med hele VK’s mistillidsregime og NPM-baserede styringsmodel med mål, tests og kvalitetsrapporter. 

I stedet skal folkeskolen helt rigtigt baseres på tillid til lærerne, og deres faglighed skal styrkes, ligesom det givet er rigtigt, at et sådant opgør med hele VK’s bureaukratisering af styringen af folkeskolen vil frigøre ressourcer til selve undervisningen.

Det udgør for det andet også et fremskridt i RV’s udspil, at RV ligesom S-SF vil tilføre folkeskolen flere statslige midler, i alt 1,5 milliarder kroner.  Det er godt og vil givet være med til at løfte folkeskolen. Der er heri navnlig godt, at man vil styrke lærernes uddannelse og efteruddannelse.

Det er dog på den anden side en svaghed ved RV’s udspil, at det kun i mindre grad direkte styrker undervisningen og kommer eleverne direkte til gode og i højere grad går på hjørner i og udenomsværker for undervisningen.

Og man savner en klar og utvetydig afstandtagen fra hele VK’s og kommunernes besparelsesfelttog med nedlæggelse af lærerstillinger, højere elevtal og lavere timetal i skolerne.

Endvidere kan det for det fjerde næppe heller betegnes som et fremskridt – heller ikke hos RV, når også de vil lægge specialundervisningen tilbage i folkeskolens almenundervisning.

Det må dog betragtes som en positivt formildende omstændighed, at RV anerkender, at det faktisk vil kræver flere midler til specialundervisningen.

Det er befriende, at RV her ikke deltager i det almindelige hykleri fra VK om, at man både kan spare og forbedre undervisningen herigennem. Det kan kun blive en forringelse af undervisningen.

En fælles svaghed

Og sidst savner man i begge udspil til en vis grad et klarere opgør med VK’s eliteorientering.

Der er fornuftige ansatser hertil hos S-F i forslaget om en mere praktisk orienteret udskoling. Og det er også godt, når RV for eksempel betoner folkeskolens almendannende opgaver i modsætning til VK’s snævre dyrkelse af boglighed og faglighed.

Men der er brug for dybere og mere grundlæggende opgør med folkeskolen for de ressourcestærke.

Endelig savner man i denne forbindelse også helt klart et opgør med favoriseringen af privatskolerne.

Læs den samlede rapport på www.henrikherloevlund.dk