Den stort anlagte reform af førtidspensionen fik kun otte års levetid. Nu truer politikerne igen med sparekniven. Det skal være endnu sværere at få bevilget førtidspension eller fleksjob.

Mennesker, der bliver ramt af sygdom, arbejdsskader eller ulykker, risikerer fortsat at falde gennem systemet og stå uden forsørgelsesgrundlag, hvis de får afslag på pension.

Mette Kramer Kristensen

^Kronik_{af Elma Lindberg}

Det blev for dyrt! Derfor skal den højt opreklamerede reform af førtidspensionen, som snart kan fejre otte års fødselsdag, forringes.

Da den blev vedtaget, blev der ikke sparet på visionerne: Ulykkesramte, handicappede, nedslidte og kronisk syge mennesker skulle ikke længere holdes uden for arbejdsmarkedet. I stedet skulle mange sikres et job med løntilskud.

Reglerne om fleksjob blev udvidet, og politikerne bag reformen satte flere penge af til job på særlige vilkår. Sideløbende strammede de også kriterierne for at få førtidspension. Planen var også, at der skulle spares penge. Færre skulle tilkendes pension, og flere skulle forsørge sig selv ved hjælp af et fleksjob.

Antallet af førtidspensionister faldt langsomt fra over 260.000 i årene før reformen blev vedtaget i 2003 til 241.000 i 2009. Men det er ikke nok for regeringen, som nu har udmeldt en ny besparelse i milliard-klassen på førtidspension og fleksjob.

Skånehensyn slettes

Fleksjob-ordningen er på sin vis blevet en succes. Cirka 65.000 mennesker, der var på vej til at ryge ud af  arbejdsmarkedet, har fået en chance til. Men politikerne hævder, at de mange fleksjob koster alt for meget. Derfor skal vilkårene for folk i fleksjob forringes.

De egentlige forhandlinger om ændring af førtidspension og fleksjob starter op i morgen. Regeringen fastslår i sit udspil, der blev fremlagt i starten af september, at der ikke længere skal betales fuld løn, hvis den ansatte i fleksjob ikke kan klare et fuldtidsjob.

Fleksjob-ansatte risikerer dermed, at deres levestandard bliver forringet endnu mere. I øjeblikket betaler det offentlige 50 eller 75 procent af den overenskomstmæssige løn, men regeringen vil reducere tilskuddet, så det fremover ikke overstiger dagpengeniveau. Hvis det vedtages, bryder politikerne med de fundamentale skånehensyn, som fleksjob-ordningen bygger på.

Syge ender i sort hul

Regeringen klager over, at den har fået en ekstra regning på 8,6 milliarder kroner årligt, fordi den samlede reform af førtidspension og fleksjob ikke gav tilstrækkeligt store besparelser.

Endnu en gang skal nogle af samfundets dårligst stillede betale for krisen. Før pensionsreformen i 2003 fik tusindvis af nedslidte og syge mennesker afslag på førtidspension. De nye regler ændrede ikke på dette. Det  var, og er, umådelig svært at komme gennem nåleøjet, såvel til førtidspension som til fleksjob.

Mennesker, der bliver ramt af sygdom, arbejdsskader eller ulykker, risikerer fortsat at falde gennem systemet og stå uden forsørgelsesgrundlag, hvis de får afslag på pension. Sygedagpenge stopper senest efter 52 uger. Mange kan heller ikke få kontanthjælp, fordi de har en ægtefælle, som ifølge lovgivningen har forsørgelsespligt. Desværre har regeringen ikke tænkt sig at lukke disse sorte huller i systemet.

I de senere år har vi gang på gang hørt politikere og eksperter henvise til den påståede mangel på arbejdskraft, som venter forude. Men intet tyder på, at arbejdsgiverne foreløbigt kommer til at stå i kø for at give nedslidte og kronisk syge et job.

Tværtimod er det et problem, at der ikke er tilstrækkeligt med fleksjob. Til trods for at der følger et stort løntilskud i halen på et fleksjob, har arbejdsgiverne ikke fundet plads til alle dem, der er behov for. Derfor får 13.000 personer midlertidigt en social overgangsydelse, mens de venter på et fleksjob – den såkaldte ledighedsydelse.

Længere arbejdstid i fleksjob

Som vi har set mange gange før, så undgår regeringen at stille arbejdsgiverne til ansvar for, at tusindvis af mennesker i disse år kasseres fra arbejdsmarkedet. I stedet skal nedslidte og syge i fleksjob presses på økonomien, så de bliver nødt til at arbejde flere timer.

»Der er brug for en ordning, som giver ansatte i fleksjob de rette tilskyndelser til at øge arbejdsmængden i fleksjobbet eller skifte det ud med et almindeligt job, hvis de over tid får det bedre,« lyder det fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).

Hun forbigår i stilhed det faktum, at fleksjob efter de nuværende regler kun kan bevilges til personer med varig og væsentlig nedsat arbejdsevne. Fremover skal fleksjob være tidsbegrænsede. Det første kan kun bevilges i op til fem år:

Hvis regeringen får opbakning til sit 16-punkts udspil, bliver den refusion, som kommunerne får for førtidspension, sat ned fra 35 procent til 20 procent. Med hensyn til fleksjob så betaler staten 50 procent af udgifterne de første fem år, men kun 30 procent, hvis kommunen forlænger bevillingen.

Disse ændringer vil øge presset på kommunernes pengekasse, og betyde at det bliver endnu sværere at få såvel førtidspension som fleksjob.

Oven i følger en række nye stramninger af reglerne for sygedagpenge og en planlagt forringelse af revalideringen. Blandt andet skal den særligt lave revalideringsydelse til unge under 25 år fremover gælde helt frem til 30 år. Den stramme økonomi vil givetvis tvinge flere unge væk fra uddannelsessystemet.

Regeringens egne tal viser også, at antallet af personer, der får bevilget revalidering, er faldet med hele 59 procent – fra 32.000 i 2003 til 13.000 i 2009. Revalidering er ellers et godt redskab til at få folk tilbage til arbejdsmarkedet.

Ingen pension til unge 

Ifølge regeringens udspil skal unge under 40 år fremover ikke kunne få førtidspension.

I stedet indføres et såkaldt »udviklingsforløb«, der kan vare op til fem år. Hvis det ikke lykkes for vedkommende at komme i job, bliver der herefter mulighed for at søge pension.

Indførelsen af et forebyggende forløb rettet mod unge med sociale og psykiske vanskeligheder er en rigtig god ide, som dog forudsætter, at regeringen sikrer ekstra resurser.

Desværre kan man frygte, at kommunerne selv må skaffe pengene til at virkeliggøre de flotte ord om coaching-forløb,  psykologsamtaler, misbrugsbehandling og så videre.

Udviklingsforløbene og regeringens nye påfund »lær at leve med«-kurser kan meget vel blive en guldgrube for smarte private konsulentfirmaer i stil med de mange nyttesløse aktiveringskurser, som vi har hørt om de senere år.

I udviklingsperioden skal den unge leve af en særlig ydelse, som tager udgangspunkt i det beløb, som vedkommende fik før. Eksempelvis SU eller de lave kontanthjælps- og dagpengesatser for unge.

Forebyggelse halter

Regeringen påstår, at »tilbud om behandling og støtte er i de senere år blevet udvidet og forbedret på både sundhedsområdet og det sociale område«. Det stemmer meget dårligt med den virkelighed, der hersker på sociale institutioner og behandlingssteder inden for psykiatrien. Disse har gennem de seneste år gang på gang fået et snit af sparekniven.

Hvis man her ved starten af 2011 tager temperaturen på det sociale system, som skal støtte unge, der er på vej til at blive parkeret på førtidspensionen, konstaterer man, at det står meget sløjt til. Regeringen har brugt århundredets første årti til at udsulte og privatisere den offentlige sektor. Forebyggelse og tidlig indsats er langt hen ad vejen erstattet af sanktioner og straf. 

Hvis regeringen reelt vil forhindre, at et stigende antal unge med psykiske lidelser parkeres på førtidspension, bør den satse på en kraftig omlægning af psykiatrisk behandling. Det stærke fokus på medicin skal nedtones, og kræfterne skal i stedet bruges på at udvikle alternative metoder. Samtidig skal kontanthjælpens og dagpengenes særligt lave satser til unge afskaffes, og mulighederne for at tage uddannelse skal forbedres i form af revalidering og forbedret SU.

Og sidst men ikke mindst skal unge under 40 år ikke fratages muligheden for at få førtidspension. Økonomisk usikkerhed trækker ofte i den forkerte retning og fastholder  mennesker i sygdom og pessimisme.