Vi efterspørger ikke »røde lejesvende«, vi efterspørger redelighed og sandhedssøgen i DR’s journalistik. Det er vel det mindste, man kan forlange af en skattefinansieret statsinstitution.
af Enid Riemenschneider, medlem af Kommunistisk Parti, København
DR meddeler med lanceringen af en ny dokumentarserie, at nu skal vi endelig have opklaret, om det er røde lejesvende, der befolker Danmarks Radio.
Ifølge en artikel på DR’s hjemmeside har diskussionen nemlig raset siden 1960’erne. Det lyder voldsomt, men man har jo nok mærket, at DF gerne tager arven efter Erhard Jacobsen op.
Professor frikender DR for partiskhed
Tidligere på året har ellers Syddansk Universitet i bogform offentliggjort en undersøgelse, der ifølge en af forfatterne, professor Erik Albæk, godtgør, at »DR er lige så upartisk som alle andre danske medier«. – Tak for kaffe.
Bogen har titlen »Kunsten at holde balancen«, og undersøgelsens genstand er DR’s og TV2’s dækning af folketingsvalgene fra 1994 og til nu.
I et interview den 3. maj på dr.dk/Nyheder/kultur siger Albæk: »Tendensen er, at både borgere og politikere mener, at deres synspunkt ikke kommer nok med, og derfor vil der nok altid være kritik af mediet.«
Ja – vi er en del, der har svært ved i programmerne at genkende vores og den øvrige verdens virkelighed. Vi ser den som oftest forvrænget og beklikket.
Mikrofonholderi
Vi er oprørte over mikrofonholdere og telegramoplæsere.
Vi er en del, som hver dag ønsker, at journalisterne ville tage deres fag alvorligt og altid krydstjekke deres telegrammer med de alternative og seriøse kilder, som nettet vrimler med.
Vi efterspørger ikke »røde lejesvende«, vi efterspørger redelighed og sandhedssøgen i DR’s journalistik. Det er vel det mindste, man kan forlange af en skattefinansieret statsinstitution.
Men tilbage til dokumentarserien om de »røde lejesvende«.
Efter foromtalen at dømme befatter serien sig ikke med nutiden, hvor modstandens røst konsekvent forbigås eller forvrænges, og hvor uvidenhed sidder i højsædet.
Serien omhandler derimod en periode i DR’s historie, hvor det kulturelle og politiske klima trods alt tålte noget mere åbenhed, nemlig 1970’erne.
DR lover dokumentation for »de rødes« infiltration og hærgen. Hvilken dokumentation, mon?
I min ungdom lærte jeg, at i historieforskning er en af de svageste kilder memoirerne, den bedste er konstaterbare gerninger og autentiske dokumenter.
Det ville da være fint og debatskabende, hvis serien kunne vise og analysere nogle af »de rødes« udsendelser – med skyldig hensyntagen til den samtid, hvori de blev til.
Og man kunne måske få at vide, om de var rigtige lejesvende, betalt af andre for at infiltrere?
Hvor røde var lejesvendene?
Nogle vil også spørge: Hvor røde var de i grunden? Var de alle organiserede kommunister?
Men serien synes i alt væsentligt at bestå af en række interviews, hvor synderne bliver konfronteret med deres onde eller latterlige gerninger, krydret med klip fra deres udsendelser.
Blandt »svendene« er Jens Nauntofte, der efter redelige og sympatiske reportager og bøger om Vietnam-krigen og om palæstinensernes kamp, for år tilbage har skiftet side.
En anden er Kjeld Koplev. Ifølge en sensationel foromtale må interviewet med ham afbrydes i forbindelse med drøftelsen af et program om DDR!
Hvad sker der? Bekender Nauntofte sine synder? Går Koplev - som én af de få, der stadig holder redeligheden i hævd – amok på intervieweren, eller bryder han grædende sammen?
Er det reality-show eller dokumentation? Jeg forudser en gang følelses- og sindelagsporno – men ta’r jeg fejl, skal jeg nok gå til bekendelse.
Anti-kommunisme
Hvad er så meningen med udsendelsen af »røde lejesvende«-serien? Man må undskylde mig, men jeg ser den som et led i det antikommunistiske felttog, der i disse år tramper frem over alt i verden.
Efter socialismens nederlag i Sovjetunionen og Østeuropa, efter de socialistiske kræfters fatale svækkelse over alt i verden var det nok at fortsætte propagandaen om socialismens forbrydelser.
Men nu - hvor bevægelsen jorden rundt vokser frem igen, efter Kinas nye rolle som stormagt, efter rejsningerne i Latinamerika, med Vesten fanget i en sump af klimakatastrofer og ulovlige, på forhånd tabte krige – nu intensiveres hetzen, antikommunismen.
Ikke fordi DR’s sendeflade er eller har været befolket af organiserede kommunister. De kan vel tælles på én eller halvanden hånd. Men den ideologiske kamp føres på enhver front, der byder sig til som egnet.
Her er et historisk eksempel på en modstandsrøst:
»‘De andre’ – det er ikke kun kommunister og folk med formodet socialistisk sindelag. Det er også de borgerligt frisindede, liberale demokrater, radikale humanister, tolerante åndsarbejdere.
Det drejer sig om kamp mod kulturen. Forfølgelse af intelligens. Krig mod kunsten. Bekæmpelse af talent. Den småborgerlige afsky for åndsliv.«
Således tordnede den dybt savnede Hans Scherfig i 1977 i Land og Folk mod Erhard Jacobsen og hans forening af »Aktive Lyttere«, vendt mod »røde lejesvende« som Jesper Klein og Jacob Ludvigsen.
Scherfig var manden, der om sit tilsyneladende lovligt fantasifulde forfatterskab sagde, at det dog i litteraturen slet ikke går an at skrive sandheden, for den er for usandsynlig for læseren.
Et udsagn, som desværre ofte bekræftes, når i dag man på mediernes net-debatsider læser de hadefulde og skræmte reaktioner på selv det mindste progressive pip.
Ved et underligt tilfælde har Kurt Strand – en anden af de redelige få – netop for nylig meddelt, at han forlader DR. På Politiken.net uddybede han den 28. august den grund, han har givet til sin beslutning, nemlig at han ikke føler sig brugt til opgaver, han mener sig kapabel til at løfte:
»For eksempel debatprogrammer eller politiske programmer op til valg, som jeg ellers har givet udtryk for, at jeg gerne ville lave. Samtidig er det, som om rigtig mange nyheds- og aktualitetsprogrammer har fået et anstrøg, som er mere let, end godt er.
Jeg synes, der er tendens til, at nyhedsstof ikke må være svært og kompliceret, og i stedet fylder historier om, at Mary skal have tvillinger, store dele af nyhedsudsendelser.
Det er lidt, som om hele væsentlighedskriteriet er sat ud af kraft. ...
Derfor bliver jeg i tvivl, om der vil blive ved med at være plads til mig på DR.«
Kig nu bare på serien om »de røde lejesvende«, og forsøm ikke bagefter at give dit pip med.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
