Specielt i et udkantområde mærker vi centraliseringen af medierne. Fra at være lokale bliver de regionale med påfølgende forringelse af dækningen af lokalområderne.
fra Arne Hansen, formand for og aktiv medarbejder ved Frederikshavn Lokalradio
Til medieordførerne.
Da der går rygter om, at græsrodsradioer kan være i fare, og da disse normalt ikke har kommercielle mainstream mediers opmærksomhed, så tillader jeg mig som frivillig i en græsrodsradio at dele nogle relevante erfaringer fra mit arbejde med lokalradio i Frederikshavn samt nogle generelle betragtninger med jer.
Jeg bruger som frivillig megen tid på at lave radio på niende år, fordi det er meget meningsfuldt som et redskab i folkeoplysningens og demokratiets tjeneste – blandt andet ved at
* betjene og udfordre byråd (transmission af byrådsmøder, dækning af vælgermøder og andre politiske møder)
* betjene forenings- og frivilligt arbejde, både forhåndsinformation og dækning af arrangementer inklusiv information om landsdækkende humanitære indsamlinger
* betjene folkeskoler og ungdomsuddannelser – blandt andet relevante elevprojekter, dækning af åbent hus- og temadage og nye tiltag med mere, og
* dække væsentlige lokale begivenheder med vægt på nye initiativer med perspektiv for lokalsamfundets udvikling og alskens minoriteter, som ellers har svært ved at komme til orde eller formulere sig.
Det er radio på P1-niveau, der selvfølgelig har et begrænset lyttertal, hvilket dog i nogen grad kompenseres ved, at udsendelserne lægges permanent på internettet til brug efter behov og med mulighed for at linke til tidlig-gere udsendelser om samme emne.
I et relativt tyndt befolket udkantområde med megen bilkørsel er det under denne, at mange bliver opmærksomme på græsrodsradioens udsendelser.
På grund af at udsendelserne lægges på nettet, kan landsrelevante udsendelser spredes vidt omkring og give en frugtbar vekselvirkning i forhold til lokalsamfundet, når der inddrages ekspertise udenfor lokalsamfundet til lokal inspiration.
Det er især relevant i et udkantområde som Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev kommuner, som mere eller mindre er dækningsområdet.
Lokal Public Acces
Specielt i et udkantområde mærker vi centraliseringen af medierne. Fra at være lokale bliver de regionale med påfølgende forringelse af dækningen af lokalområderne.
Blandt andet derfor modtager jeg ofte spontane lyttertilkendegivelser med glæde over, at vore udsendelser er tilstrækkeligt lange til, at man kan få ordentlig besked om en problematik i stedet for mainstream mediernes korte overflade- og gentageindslag uden egentlig væsentligt nyt.
Men her kan jeg jo kun tale på egne vegne, da græsrodsradioer som helhed udgør en farverig mangfoldighed, farvet af de forskellige steders behov, og af hvilke typer ildsjæle der her gør sig gældende.
Radioen fungerer også som en public acces-radio med mulighed for, at aktører på alle interesseområder kan henvende sig om dækning af arrangementer eller komme til orde med den sag, de netop brænder for – hvilket de udtrykker glæde over.
I den forbindelse er det også relevant at nævne de speakede musikprogrammer, der kører hos alle deltagerne i sendesamvirket, og som dækker hovedparten af sendefladen. Her vil jeg påpege de indbyggede indslag med servicemeddelelser, hvor foreninger og andre arrangører kan få udsendt information om møder og andre arrangementer.
En speciel form for spontan service for beboerne i dækningsområdet er muligheden for at få efterlyst bortløbne kæledyr, hvilket lokalradioen hyppigt får anmodninger om.
Og den store hyppighed heraf tager vi som en fattig radios måling af et højt lyttertal til musikprogrammerne, der i nogen grad farves af ønskeprogrammer. Det giver samtidig en god kontakt til lytterne.
Det er også med til, at lytterne oplever lokalradioen med dens folkelige musik som en del af den lokale identitet.
Derfor – og på grund af de kommercielle mediers centralisering bort fra lokale oplysnings- og debatindslag og musik – er bevarelse og styrkelse af de lokale græsrodsradioer, kørt af alskens ildsjæle, en meget billig og konstruktiv måde at støtte den identitet i lokalsamfundene, som får folk til at synes, at det er skønt at bo på deres egn.
Og det samtidig med, at lokalradioen kan give engagerede, veluddannede radiomedarbejdere mulighed for at fremme oplysning (også udefra), debat og gennemskuelighed i lokalsamfundet.
Udkantområder
Det gælder altså især i udkantområderne, som i øjeblikket af gode grunde er kommet på den politiske dagsorden.
Derfor ville en slagtning af de lokale græsrodsradioer, som der er spredt rygter om, af udkantområdernes befolkninger blive oplevet som endnu et udslag af centralisering og afdemokratisering og politisk ligegyldighed over for udkantområdernes trivsel i en økonomisk vanskelig tid.
Og generelt for hele landet er græsrodsradioer en helt nødvendig del af civilsamfundets muligheder for at manifestere sig og opnå handlekraft, hvilket er meget væsentligt for et levende demokrati med langtidstendens til vigende fald i partimedlemskaber, som jo nu også støttes med offentlige midler.
Derfor opfordrer jeg, som lokalradioformand »med skoen på«, de politiske partier til at tilgodese græsrodsradioerne med en rimelig økonomi, da disse i øjeblikket allerede er skåret ind til benet, ikke mindst efter projektstøttens bortfald.
Den teknologiske udvikling, hvor lytterne generelt har vænnet sig til, at medier også er internetbaseret, og hvor netudgaven af indslaget bliver brugt, hvis man hører om en udsendelse, man er gået glip af – ja, den betyder ekstra udgifter for civilsamfundets græsrodsradioer.
For at være tidssvarende må vi nemlig kunne lægge radioudsendelserne på internettet efterfølgende, og derfor bør der også tilføres de ikke-kommercielle lokalradioer de nødvendige ekstra midler hertil, samt i et vist omfang til uddannelse heri – og generelt journalistisk efter behov.
Tryghed og økonomi
Det er væsentligt også at give økonomisk tryghed
– ved at give rimelig ens tilskud hvert år, så man kan budgettere, gerne i fem-års perioder.
– ved at driftstilskudspengene falder som aftalt, og ikke efter, om der er arbejdspres eller personalemangel i mediesekretariatet (de fleste af os har masser af gange lagt private penge ud for at kunne betale radioregninger til tiden) .
– også at give kreativ tryghed ved at forlænge sendetilladelsesperioder og have tilskudsaftaler kørende i længere tid ad gangen; ingen kan planlægge og for alvor investere teknisk, når man kun kan se radioens fremtid et år frem.
Det er værd at huske, at alene musikafgifter per time koster små 100 kroner, uanset lyttertal. Hvis man vil have, at græsrodsradioerne vedvarende skal lave lyttervenlig kvalitetsradio, må man give os mere stabile og trygge betingelser.
At tilgodese græsrodsradioerne betyder dernæst også at sørge for, at der bliver tilstrækkelig med plads til de nuværende sendefrekvenser på FM-båndet. En digitalisering vil nok kunne give mere plads til de ikke-kommercielle lokale græsrodsradioer.
Men det giver kun mening, hvis man sikrer, at der bliver økonomisk dækning af de merudgifter, der så vil blive, med etablering og drift heraf – inklusiv oplæring og journalistisk efteruddannelse i øvrigt.
Dette vil kræve nøje beregninger – i samarbejde med de ikke-kommercielle lokalradioers organisationer.
Man kunne i disse økonomisk vanskelige tider være bange for, at tilskud og frekvenser til civilsamfundets ikke-kommercielle græsrodsradioer blev sparet væk.
Men så skærer man drastisk i tilgængeligheden for alle – jævnfør brug af bilradioer – og især for den stadig betragtelige del af den ældre og til dels fattige befolkning, som stadig ikke har adgang til internettet. Det vil være endnu et slag imod især udkantområdernes befolkning.
Det vil bestemt også blive oplevet som sådan, og set fra hele samfundets vinkel også et anslag mod den oplysnings- og ytringsmulighed – og dermed reel ytringsfrihed – som er en grundpille i det danske demokrati.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
