Styret i Rusland er ikke sikker på nok fremmøde ved valget på søndag og bruger mange ressourcer på at få høj valgdeltagelse og sikre »Forenet Rusland« en klar sejr før forårets præsidentvalg.

Hidtil har Putins partis absolutte magt i Dumaen gjort det muligt at ændre forfatningen til gavn for eliten. Alligevel har Putin opfattet Dumaen som en klods om benet. For nylig indrømmede han, at han havde overvejet at overføre parlamentets lovgivende opgaver til regeringen under finanskrisen for at træffe hurtige beslutninger!

World Economic Forum

af Aksel V. Carlsen, ph.d.

På søndag er der valg til Ruslands parlament, Duma. Myndighederne har accepteret syv partiers opstilling. Andre, der ellers har indsamlet underskrifter nok, er sorteret fra.

Det gælder blandt andet alliancen »ROT FRONT«, Ruslands forenede Arbejderfront, hvis stillerlister seks gange er blevet afvist, fordi alliancen bruger et »ekstremistisk« partisymbol, En knyttet næve og en rød stjerne.

Alliancen opfordrer nu til valgboykot. Ruslands kommunistiske parti (KPRF), landets næststørste, opstiller og står i dag bag protestdemonstrationer under parolen: »Nej til stemme-tyveri«.

Valgkampen

Officielt har valgkampen varet flere uger. De fleste russiske medier er enige om, at tre-fire partier kommer over den nye spærregrænse på syv procent, og at det regerende konservative parti, »Forenet Rusland«, atter bliver valgets sejrherre. KPRF spås at fastholde sin andenplads, og Zhirinovskijs højrepopulister, tredjepladsen. Det socialdemokratiske SR-parti er nær spærregrænsen.

I hverdagen interesserer Dumaen og de politiske partier kun ganske få. De opfattes som overflødige brikker i et korrupt system, hvor en økonomisk-politisk elite tager de vigtige beslutninger. At mange russere alligevel stemmer, skyldes, at de ser valget som en borgerpligt og et bidrag til stabilitet.

Styret er dog ikke sikker på tilstrækkeligt fremmøde og bruger mange ressourcer på at opnå høj valgdeltagelse og på at skaffe »Forenet Rusland« en klar sejr før forårets præsidentvalg. 

Russisk demokratisering?

At Rusland har et parlament og flere partier og er på vej ind i verdenshandels­organisationen WTO, udråbes ofte som udtryk for en overgang fra »sovjet-diktatur« til »vestlig demokrati«.

Man overser dog de spirer til nyt demokrati, der opstod i sidste fase af Sovjets eksistens, med medbestemmelse på arbejdspladsen og folkelig politisk deltagelse i hverdagen.

Man overser, at disse svage spirer, med støtte fra Vesten, blev trådt under fode af de autoritære kræfter, der har styret Rusland siden Boris Jeltsins statskup. Hans  forfatning fra 1993 blev grundlaget for et autoritært styre, der i dag er præget af omfattende korruption og manipulation ved hjælp af nationalistisk retorik og symbolik.  

Ruslands befolkning er splittet. Både socialt, geografisk og i bevidstheden mellem fortid og nutid.

Det tankesæt, som det autoritære regime forsøger at samle nationen om, er ofte en pralende stolthed over fortidens storhed og styrke, i tæt samarbejde med en statspriviligeret russisk ortodoks kirke. Ved Dumavalget anvender mindst fire af de syv partier en larmende nationalisme. Alt kan bruges. Putins seneste valgtale blev for eksempel afsluttet med et patriotisk patos-citat af Stalin.

Stok og gulerod

Regimet bruger stok og gulerod for at bevare magten. Regionale myndigheder lægger pres på offentligt ansatte for at opnå »et godt« resultat for Forenet Rusland. I modsat fald forventer man, at centralmagten vil reducere bloktilskud til lokale projekter.

I Moskva og i Penza har rektorer presset de studerende til at bidrage til »et godt« valgresultat for styret. I flere regioner har embedsfolk fået besked på at skrive deres opsigelse dateret den 4. december og aflevere den før valget. Hvis Forenet Rusland lokalt ikke får »de planlagte« 60-70 procent af stemmerne, vil »opsigelsen« straks træde i kraft. På kaserner presser officerer de menige op til valget. Mange aviser afslører dagligt falske stemmesedler.

I Tomsk blev der indkaldt til pressemøde, hvor en Igor Putjkov fra SR-partiet skulle proklamere sin udmeldelse. Ved mødets start fortalte han, at han skulle underskrive sin udmeldelse af partiet og »afsløre« dets ledelse. Han underskrev udmeldelsen, hvorefter han rev den itu og oplæste en erklæring om de trusler, som Forenet Rusland har udsat ham for. I Nizhnij Novgorod fik  KPRF beslaglagt  sit valgmateriale, fordi det omfattede en karikatur af Putin, som han ikke havde givet grønt lys for.

Regimet har ofret store beløb på at støtte pilgrimme, der fra hele landet kom til Moskva for at se et religiøst relikvie fra et græsk kloster, der er udstillet i Frelserkirken. Tusinder har døgnet rundt i slud og sjap holdt ud for at nå frem. Selv om udgifterne ikke indgår i det officielle valgbudget, håber magthaverne at score ekstra point blandt de troende.

Det kan virke paradoksalt, at styret gør sig så stor umage med at fastholde superpartiets dominans i et parlament, der mest fungerer som et ekspeditionskontor. Men valget giver styret en grad af legitimitet.

Hidtil har superpartiets absolutte magt i Dumaen gjort det muligt at ændre forfatningen til gavn for eliten. Alligevel har premierminister Putin opfattet Dumaen som en klods om benet. For nylig indrømmede han, at han havde  overvejet at overføre parlamentets lovgivende opgaver til regeringen under finanskrisen for at træffe hurtige beslutninger!

Man kan være uenig med Sovjets præsident Gorbatjov i meget. Han udtalte i 2000, da Putin kom til magten, at han nu håbede på et stabilt Rusland efter Jeltsins kasinokapitalisme. Men i dag betegner han Putins styre som autoritært og kræver »genskabelse af demokrati, afholdelse af fair valg og etablering af et uafhængigt retssystem«.

Egentlig blev det autoritære styre skabt på ruinerne af Sovjetunionen. Efter den lokale borgerkrig i Moskva i 1993 blev der vedtaget en forfatning, der gav præsidenten magt til at herske bag demokratiske kulisser. Jeltsin brugte magten til vilkårlig at udskifte den ene premierminister efter den anden, til at efterkomme oligarkernes grådighed og til sidst til at udpege sin arvtager bag folkets ryg.

Uenige venstrekræfter

En uenig russisk venstrefløj er skeptisk over for det eksisterende pseudodemokrati. KPRF har i de seneste år undladt at stemme for finansloven, men bliver kritiseret af andre venstrekræfter for sin nationalpatriotiske ideologi og for at på sin liste at opstille tvivlsomme forretningsfolk.

Mindre venstrefløjspartier opfordrer til total boykot. Det marxistiske RKP-KPSS har peget på fem kandidater fra andre partier, som betragtes som hæderlige, og som vælgerne opfordres til at støtte.

Men alt i alt er næppe mange i tvivl om, at valget vil være præget af fusk. Spørgsmålet er blot, hvor meget? Man husker mundheldet: »Vigtigst er ikke hvor mange stemmer, der afgives, men hvem, der tæller dem«.