Carlsbergs fremtidige vækst ligger i udlandet. Derfor har Carlsberg ikke længere interesse i at bevare det kollektive velfærdssamfund herhjemme.

Økonomikommentar af Carl-Aage Jensen

De 100 største danske virksomheder klarer sig generelt set bedre end andre danske virksomheder.

Det konkluderer Berlingske Nyhedsmagasin på baggrund af magasinets årlige analyse af de 1000 største danske virksomheder målt på omsætning. Nyhedsmagasinet har sammenlignet gruppen af de 100 største selskaber med de 400 næststørste samt gruppen af de 500 øvrige selskaber.

De 100 største virksomheder klarer sig bedre på alle analysens områder. Forrentningen af den samlede kapital i virksomhederne – profitraten – er højere. De store virksomheder har større vækst i omsætningen, en større andel af dem har overskud og har forbedret resultatet i forhold til sidste år, ligesom flere har øget antallet af ansatte.

Årsagen, til at de større selskaber klarer sig bedre, er blandt andet, at de har en monopolagtig stilling på nogle markeder, ligesom de er rodfæstet på flere markeder verden over og ikke kun i de kriseramte økonomier i EU og USA.

Nu er et års regnskabstal ikke nok til at drage større konklusioner, men det faktum, at de store klare sig bedre end resten af de danske selskaber, er helt i overensstemmelse med resultater i tidligere undersøgelser.

Fødevaregiganter

Da Nyrup kom til i 1993 lavede hans økonomiske ministerier en tilsvarende analyse med stort set samme resultat – at de store klare sig bedre, men analysen var den gang lavet på baggrund af en 10 års periode.

Undersøgelsen fra 1993 viste også, at store virksomheder bruger relativt flere ressourcer på forskning og udvikling, som netop underbygger, at de kan klare sig på markeder i stadig udvikling.

Da Marx analyserede det kapitalistiske samfund tilbage i 1800-tallet var virksomhederne små i forhold til markedet, hvorfor markedet var dominerende i forhold til den enkelte virksomhed, så varerne blev solgt til markedspris, og virksomhederne producerede med en gennemsnitsprofit.

Marx analyserede også eksempler på prisdannelse og kapitalens forrentning under monopollignende produktionsformer blandt andet indenfor landbruget, men den gang var markedet og den fri konkurrence imidlertid normen, mens monopolet var et særtilfælde. I dag er det omvendt.

Inden for fødevareindustrien er det rene giganter set med danske øjne, der dominerer dansk erhvervsliv. I gruppen »kød og fjerkræ«, hvor de16 største virksomheder havde en samlet omsætning på knap 59 milliarder kroner i 2010, præsterede Danish Crown alene en omsætning på over 45 milliarder kroner.

Indenfor gruppen »mejeriprodukter« sidder Arla Foods på 49 milliarder kroner af gruppens samlede omsætning på knap 58 milliarder, og Carlsberg sidder på 60 milliarder ud af gruppen »drikkevarers« samlede omsætning på 70 milliarder.

Carlsbergs ageren på markedet er et meget klassisk eksempel på, hvordan monopolerne udnytter deres dominerende stilling til at høste ekstra profitter. I den lokale Netto står Harboes Classic til kroner 2,75 side om side med Tuborg Classic til 8,25 eller præcist det tredobbelte af Harboes pris.

Monopolerne opstod ellers af den frie konkurrence, fordi de blandt andet effektiviserede produktionen ved at  indføre nyt og dyrt produktionsanlæg baseret på nye teknologier, så de kunne sælge varerne billigere.

Skærpet krav til  Thornings regering

Carlsbergs nye bryggeri i Fredericia kan helt sikkert producere Tuborg Classic til samme pris som Harboe, men Carlsberg fastsætter ikke prisen for at udkonkurrere Harboe.

Carlsberg udnytter, at folk opfatter deres øl som bedre end Harboes og fastsætter derfor prisen ud fra, hvad der samlet giver selskabet den største profit på det danske marked, selvom det efterlader et nichemarked til danske konkurrenter.

Udover at fokusere på billigere omkostninger arbejder Carlsberg konstant på at fastholde sin dominerende stilling i Danmark og øge sin markedsandel i udlandet ved at banke varemærket Carlsberg fast i folks bevidsthed.

Flere analytikere forventer at 2012 vil blive et godt år for Carlsberg, fordi flere af Carlsbergs største vækstmarkeder med Rusland og England i spidsen allerede har sikret sig adgang til EM i fodbold næste sommer, og fordi Carlsberg er sponsor for arrangementet.

Carlsbergs fremtidige vækst ligger således ikke i Danmark, ligesom væksten i udlandet heller ikke vil skabe mange arbejdspladser herhjemme. Derfor har Carlsberg ikke længere interesse i at bevare det kollektive velfærdssamfund herhjemme, ligesom mange andre store danske virksomheder heller ikke har.

Denne udviklingstendens skærper derfor kravene til den nye regering, der gerne vil løse krisen gennem at skabe ny vækst som grundlag for den kollektive velfærd.

Hvor Nyrup i 1993 satsede på at skabe vækst ved at give gode rammebetingelser for de store selskaber, så står Thornings regering overfor at skabe vækst udenom de store danske virksomheder, selvom de stadig har en dominerende rolle i dansk økonomi.