Med talen forsøgte Netanyahu at komme i offensiven og afværge, at palæstinenserne lykkes med deres ansøgning om anerkendelse som et selvstændigt land.

Nyhedskommentar

af Sven-Erik Simonsen

»Ladies and gentlemen, Israel har udstrakt sin hånd for fred fra det øjeblik landet blev oprettet for 63 år siden«.

Sådan indledte Israels premierminister Benyamin Netanyahu sin tale til FN’s generalforsamling, fredag den 23. september. Fra denne indledningen og til den sidste sætning var det en manipulerende tale ofte direkte usand.

Med talen forsøgte Netanyahu at komme i offensiven og afværge, at palæstinenserne lykkes med deres ansøgning om anerkendelse som et selvstændigt land med fulde rettigheder. Israel og dets tro støtte USA er i defensiven. Der er stor støtte til palæstinensernes sag, og det er helt afgjort, at et flertal i Generalforsamlingen vil stemme for et selvstændigt Palæstina, hvis det kommer til en afstemning.

Men sagen skal i første omgang afgøres i Sikkerhedsrådet, og her er der kamp om stemmerne.

USA har meddelt, at det i sidste ende vil nedlægge veto mod en anerkendelse af Palæstina. Men USA og Israel foretrækker en situation, hvor der ikke kan samles flertal for palæstinensernes ansøgning i Sikkerhedsrådet. Derfor talte Netanyahu til briterne, franskmændene og andre vaklende medlemmer i Sikkerhedsrådet.

Det var både en beskidt tale og en løgnagtig tale.

Beskidt

Beskidt derved, at Netanyahu udtrykkelig nedgør landene fra Afrika, Asien og Latinamerika. De udgør et flertal, men Netanyahu har kun foragt til overs for dem med sine ord om, at dette flertal kan beslutte at »solen står op i vest«.

Beskidt derved, at han flere gange foregav, at Israel er anerkendt som »en jødisk stat«. Det er Israel ikke.

Og beskidt derved, at han udstillede islam som en ondskab i verden, der truer Israel og hele den vestlige verden.

Hele talen var en lang manipulation og en række gange direkte usande.

Løgnagtig

Det gælder blandt andet Netanyahus udsagn om, at Sikkerhedsrådets resolution 242 fra november 1967 ikke pålægger Israel at trække sig tilbage fra de områder, som blev taget og besat under den såkaldte Seks-dages-krig i juni 1967.

Det er lodret løgn. Resolutionen er helt klar i sin beslutning om at grænserne fra før junikrigen i 1967 skal respekteres. Teksten lyder:

»I) Tilbagetrækning af Israels væbnede styrker fra territorier besat i den seneste konflikt.

II) Ophør af ethvert krav og af krigstilstanden samt respekt for og anerkendelse af enhver af områdets staters ret til selvstændighed, territorial integritet og politisk uafhængighed samt deres ret til at leve i fred inden for sikre og anerkendte grænser frie for trusler eller magtanvendelse.«

Manipulerende

At fremstille Israel som en lille og sårbar stat uden at nævne, at landet er den eneste atommagt i regionen hører til den grove manipulation

Det samme gælder gentagne påstande om, at det er palæstinenserne, der afviser forhandlinger. Når palæstinenserne afviser forhandlinger er det mere end velbegrundet i Israels systematiske brud på aftaler og resolutioner fra FN.

Der er jo ingen mening i at forhandle og indgå aftaler med en part, der efterfølgende lader hånt om sine forpligtelser. Derfor er det også en meningsløs sandhed når Obama og Netanyahu begge påpeger, at fred ikke kommer med resolutioner vedtaget i FN men gennem forhandlinger og aftaler mellem parterne.

Freden kommer når resolutionerne er vedtaget og parterne bliver tvunget til at overholde dem.

Israel skal presses til at overholde Resolution 242 og alle de andre resolutioner. Så enkel er vejen frem – og så kompliceret.