Det lykkedes desværre for de borgerlige at vinde en del af den ideologiske kamp om folkeskolen og endda at få Socialdemokratiet med til den tåbelige og skadelige kontrolkultur.

Folkeskolen og det almene gymnasium kunne brandes med, at der foregår en formidabel undervisning og tages fine prøver og eksamener, men vil regeringen det? Ikke den nuværende – hvad med en kommende S-SF-regering? | Tegning: Bjørn Gemzøe

^{Den røde tråd}_{af Inge Søborg,}

Om tre år kan den danske folkeskole fejre sin 200 års fødselsdag. Men er det den sidste runde dag? Og vil folket deltage i fejringen?

I 1814 vedtager den enevældige kong Frederik den 6. på baggrund af en kommissions arbejde i 25 år at indføre en folkeskole. Det blev den første skolelov i verden, der sikrede alle børn – uden hensyn til deres sociale og økonomiske baggrund – en skolegang for at lære at læse, skrive, regne og være retskafne, kristne mennesker.

Folkeskolen blev næsten fra starten en ideologisk kampplads. Men i de første 180 år foregik den mest blandt skolefolk, nogle få politikere og ganske få fra den almindelige befolkning.

Kampene set i det store perspektiv foregik mest på tre hovedområder: At give børnene den bedste undervisning frem for at tæske begrænset viden i dem. At sikre alle børn den samme skolegang frem for deling i by- og landskoler. At lade alle børn gå i samme klasser (enhedsskolen) i mange år eller dele dem i kloge og dumme.

Denne udvikling kulminerede med folkeskoleloven i 1993, hvor den udelte enhedsskole endelig blev fuldt ud gennemført, og hvor det blev slået fast, at skolen tager udgangspunkt i det enkelte barn.

Så kom VK-regeringen

For ti år siden gik det så galt. Den nye borgerlige regering brugte PISA-undersøgelsen fra 2000 til at generere et generalangreb på folkets skole. Vi kender desværre alt for godt resultaterne: Voldsomme nedskæringer, lærerne lægges for had som uduelige og dovne, talrige lovændringer, flugt fra folkeskolen (desværre også blandt rød bloks politikere), manglende initiativer på it-området osv.

Generelt en meget uambitiøs regering med katastrofale følger.

Masterplanen fra de borgerlige er selvfølgelig en deling af børnene igen og på sigt en egentlig privatisering af folkeskolen.

Det lykkedes desværre for de borgerlige at vinde en del af den ideologiske kamp om folkeskolen og endda at få Socialdemokratiet med til den tåbelige og skadelige kontrolkultur.

Den blev indledt med at skille en særlig kontroldel ud fra det øvrige undervisningsministerium, således at skolens undervisning og indhold ligger i en styrelse og kontrol i form af test, prøver og eksamener ligger i en anden styrelse. Det er i modstrid med alt, hvad vi ved, og også i modstrid med hvad kapitalister normalt gør: De brander vores produkt.

Forsvar folkets skole

Man har ikke gået på Princeton, man har taget eksamen på Princeton. Man har ikke deltaget i et af University of Cambridge’s talrige sprogskoler verden over, man har taget en eksamen derfra. Ligeledes kunne både folkeskolen og det almene gymnasium brandes ved, at der foregår en formidabel undervisning og tages fine prøver og eksamener.

Det vil betyde, at ministeriet vender tilbage til at indhold og eksamener ligger i samme afdeling i ministeriet. Men den nu indførte deling i styrelser er blot en lille brik i afvikling af den danske folkeskole.

Ugebrevet Mandag skriver i sidste uge, at det snart ligner et farvel til folkeskolen. I en mange sider lang analyse af status i folkeskolens udvikling de sidste ti år, når bladet frem den konklusion.

Det er en læseværdig analyse, som vi bør bruge til at kaste os ind i kampen for at bevare Folkets Skole. Vi skal få S og SF til at afstå fra at fortsætte i den skadelige kontrolkultur og fastholde den danske enhedsskole for alle uanset social og økonomisk baggrund.

Passende kunne en rød regering stoppe alle tilskud til privatskoler og bruge pengene til at udvikle en bedre folkeskole.