Borgerskabet forsøger at forklare det norske blodbad som en modsætning mellem nationalisme og multikultur, men samfundet kan kun forstås gennem klassedelingen.

Ud af det vanvittige norske blodhad er der opstået et vigtigt debatfelt i Danmark om individ og samfund samt om kultur og klasse.

Nogle mener, at menneskers gerninger helt og holdent er deres egne beslutninger, og at de opstår i en psykologi. Gerningsmanden er det ensomme kuldsejlede menneske, der hævner sin misvækst på verden.

Andre mener, at masseindvandring af muslimer truer vores land, nation og kultur. Det er fortællingen om de fremmede individer, der opløser og inficerer samfundets sunde kerne med den fremmede gift. Følgelig må vi forstå, at grunden til at galningen handlede som han gjor-de var en nødvendighed – en overlevelseshandling til gavn for samfundet. Midlerne er der dog ikke enighed om.

Denn politiske opfattelse repræsenterer en nationalromantik, der har fyldt så meget i vores offentlige sfære i alt for mange år. Den er båret frem af Anders Fogh Rasmussen, der ville genrejse den danske selvrespekt efter nederlaget i 1864 ved at føre heroisk krig i Afghanistan. Det er Dansk Folkeparti med alt hvad det rummer. Der er en bred blok, som har løftet »det nationale« og »den kristne kulturarv« på forskellige måder. Fyldt det har den.

Det multikulturelle

Sørine Godtfredsen fik ørerne i maskinen, fordi hun skrev en kronik om Anders Brejviks ugerninger i Berlingske Tidende. Når man læser den, kan man godt forstå, hvad der står. Problemet er desværre, at mange af de kritiske reaktioner er sat ind det gale sted.

Godtfredsens hovedbudskab er: »Lad os udnytte den norske tragedie til at forstå faren ved det multikulturelle«, skrev hun. Og: »Opfindelsen af det gode multikulturelle menneske er som formel for en hel nation en farlig fantasi, der kan fremprovokere frygtelige kræfter, fordi den negligerer den enkeltes behov for at føle sig tryg i sin egen kultur.« Her gynger kulturens vugge!

Godtfredsen mener, at Breiviks ugerninger er opstået som en reaktion imod invasionen af andre kulturer. Og at der af denne folkelige nationale følelse vil opstå flere Breiviker. Det kan være. Det er set før i Europa, men også dengang, i Tyskland i 20’erne og 30’erne var det ikke et spørgsmål om kultur. Det handlede om klasser og om race.

Godtfredsen – og mange fortalere for det multikulturelle samfund – ophøjer kultur til den primære samfundsmæssige kategori. Kultur bliver gjort til bærer af samfundet, og til det der strukturer det. Kultur har en stor rolle og kan ikke skilles ud fra økonomi og andet.

Kulturen blev imidlertid i høj grad fyldt ud af det religiøse, fordi religionerne har været stærke, rige og magtbærende institutioner. Denne form for kultur har aldrig kunne skilles fra samfundets økonomi og klassedeling.

Klasser som nøglekategorier

Hvorfor tale så meget om det multikulturelle i en tid, hvor polariseringen i verden vokser dag for dag? Klassedelingen er åbenlys. De aktuelle økonomiske kriser er en åben bog med oplysning af overgreb mod arbejderklassen i USA, Syrien, Danmark, Ægypten, Grækenland – over det hele.

Folk på sultegrænsen, lavtlønnede, ofre for finansspekulationer, fagforeningsaktivister i fængsel og mange andre, har et skæbnefællesskab, der er vigtigere end deres kultur. Fortalerne for den gammelnationale monokulturelle container og mange fortalere for multikulturel-le dominans usynliggør arbejderklassen og tilslører samfundet dybe problemer.

Det er igennem klassedelingen, at samfundet og individerne kan forstås. Det er organiseret som klasse, at samfundet kan reddes og laves om. Det er på et klassegrundlag, at kulturen - mange kulturer – kan folde sig ud og bidrage til samfundsudviklingen samt individernes lykke og indsigt

Arbejderklassen har både en national og en international dimension. National fordi nationalstaten - i en periode - kan være en demokratisk platform for at udfolde indflydelse og magt. Men det er ikke den eneste platform. Globaliseringen har åbnet nye behov og mulighe-der for organisering.

Det er på tide, at klasserne bliver løftet op som nøglekategorier, der kan danne afsæt plat-forme, for at forstå og handle - godt og rationelt.

Ugen der gik