Arbejderbevægelsens historie er én lang og sej kamp for at få ordene om den personlige frihed omsat til virkelighed. At få den enkeltes muligheder frigjort fra den negative sociale arv og at sikre alle social tryghed uanset arbejdsløshed og sygdom.

John Lennon sagde det på denne måde: »En drøm, du drømmer alene, er bare en drøm. En drøm, du drømmer sammen med andre, er virkelighed«. Lad os erkende, at vi har brug for hinanden. Og at vi vil have et samfund, hvor der er plads til os alle med vores forskellige ressourcer. Lad os tage chancen og gøre solidaritet moderne igen. Tegning: Grete Folman

^Grundlovstale _{af Viggo Thinggård, fællesformand HK Østjylland}

Vi har i Danmark en lang tradition for frihed og demokrati. Skulle man til hverdag gå og ærgre sig over, at det danske folkestyre ikke altid fungerer tilfredsstillende, er der her Grundlovsdag god grund til at minde os selv om, at vi er et af de lande i verden, der bedst har sikret demokratiet og friheden.

Det er værd at fejre. Og det er værd at værne om. Derfor er det også relevant at tage pulsen på vores demokrati. Hvad går godt? Hvad går skidt?

Efter min mening plages det danske demokrati i dag af en opfattelse af frihed som overdreven frihed til at gøre, hvad man har mulighed for – uden tanke for fællesskabet.

For vi skal huske på, at den enkeltes uhæmmede frihed nødvendigvis vil ske på bekostning af friheden for de mange.

Som når vi oplever virksomheder, der forurener og sviner og sætter indtjeningen højere end hensynet til natur og arbejdsmiljø. Så opfører virksomheden sig ansvarsløst på bekostning af samfundet, der nu skal bruge ressourcer på rengøring af naturen; og på behandling af de arbejdsskadede, der også får deres frihed begrænset, fordi helbredet er truet eller måske ligefrem ødelagt.

Finanskapitalens frihed

Eller når finanskapitalen satser store værdier for at score kassen – på bekostning af samfundets stabilitet og almindelige menneskers indkomst.

Eller når de højeste indtægter og største virksomheder slipper billigst i skat, og velfærdsordninger for almindelige mennesker samtidigt beskæres.

For mig at se, er dét tilfælde af overdreven frihed. Det kaldes også egoisme. Hvis vi ikke griber ind overfor den, kan samfundet – fællesskabet – ikke hænge sammen.

Og ødelægges fællesskabet, fjerner man beskyttelsen af den enkelte, som dermed får sværere ved at udfolde sig frit.

Arbejderbevægelsens historie er én lang og sej kamp for at få ordene om den personlige frihed omsat til virkelighed. At få den enkeltes muligheder frigjort fra den negative sociale arv og at sikre alle social tryghed uanset arbejdsløshed og sygdom.

Meget af dette blev opnået i løbet af det sidste århundrede. Det blev gjort muligt gennem en retfærdig omfordeling af samfundets rigdomme via skatterne og den offentlige sektor. Dermed skabtes et samfund præget af lighed og solidaritet. Og dermed skabtes betingelserne for, at den personlige frihed kunne omsættes til virkelighed og få betydning ikke kun for de få privilegerede men også for almindelige mennesker uden store formuer og høje uddannelser.

Men i dag er dette fællesskab under pres. Dermed svækkes sikkerhedsnettet for den enkelte, som risikerer at skulle bruge langt mere tid og flere kræfter på at opretholde livet, forsikre sig mod sygdom og nød og indgå på arbejdsmarkedet i alles kamp mod alle.

Så erstatter nødvendighedens kamp frihedens muligheder. Egoismen bliver måden, man kan overleve på. Og for de fleste bliver friheden en formalitet. Kun de pengestærke får reelle muligheder for at frigøre sig fra den daglige kamp.

Frihed under broerne i Paris

Også den reelle lighed sættes dermed over styr. Tilbage er kun den formelle lighed, som giver friheden for både rig og fattig til at sove under broerne i Paris om vinteren, sådan som efterkrigens leder for det franske socialistparti, Pierre Mendés-France, spottende karakteriserede liberalismens lighedsidealer.

Det er den risiko, vi står overfor. Men der er andre muligheder.

Lad os tage chancen og gøre solidaritet moderne igen.

John Lennon sagde det på denne måde:

»En drøm, du drømmer alene, er bare en drøm.

En drøm, du drømmer sammen med andre, er virkelighed«.

Lad os erkende, at vi har brug for hinanden. Og at vi vil have et samfund, hvor der er plads til os alle med vores forskellige ressourcer.

Lad os beslutte os for, at solidaritet på tværs af grænser og mellem grupper i den danske befolkning ikke er gået af mode.

Drømmen om solidaritet var arbejderbevægelsen fælles om for 100 år siden, og alt imens dygtigt fagligt og politisk arbejde gjorde flere og flere af drømmene til virkelighed, blev disse idealer noget, som karakteriserede hele det danske samfund.

Men ikke alle steder har vejen til velstand og velfærd været så nem som i Danmark, faktisk er der i dag stadigvæk flere mennesker, der lever i diktaturer end i demokratiske samfund.

Men overalt lever drømmen om et bedre samfund, og den fælles kraft og vilje kan ikke holdes nede for evigt. Det er de mange folkelige oprør i den arabiske verden et godt og aktuelt eksempel på.

Det viser også, hvor vigtigt det er, at vi forstår at værdsætte det, vi i Danmark fejrer her på Grundlovsdag.

Vi må ganske vist erkende, at Fogh og Løkke har pillet ved nogle af de bærende mure i den velfærdsbygning, der er blevet rejst af arbejderbevægelsen.

Men det ændrer ikke ved, at Danmark fortsat har gode forudsætninger for at blive et tryggere og rigere samfund.

Nu tager vi det første nødvendige skridt, nemlig at skifte regeringen ud med en S-SF regering og gennemføre en politik, som styrker fællesskabet og fjerner noget af presset fra den enkelte. Og som – hvem ved – måske ligefrem kan være med til at udvide demokratiet ved at begrænse det højt besungne »frie marked«, hvor det er antallet af høveder, der bestemmer indflydelsen modsat demokratiet, hvor det er antallet af hoveder.

En ny begyndelse

En rød regering kan på den måde betyde en ny begyndelse for os, der drømmer om det levende demokrati. Demokrati er for mig ikke et statisk begreb, ikke noget endegyldigt men en livsform, som fortjener at blive udbredt til stadig større dele af samfundet og gælde for stadig større dele af jordkloden.

Det er derfor også vores opgave at være på vagt for de angreb, der kan true demokratiet – og gøre op med de holdninger overalt hvor vi møder dem.

Lad os her Grundlovsdag i 2011 fejre, at vi har demokrati i Danmark. Det skranter ganske vist lidt for tiden, men grundkonditionen er heldigvis fin, og forhåbentlig bliver der meget snart sat ind med den nødvendige medicin.

Talen blev holdt ved grundlovsmødet i Allingåbro afholdt af LO Djursland og Socialdemokraterne Djurslandkredsen.