Det er i disse tider meget nødvendigt at tælle med sine medmennesker, fordi tal og især misbrug af tal er et udbredt fænomen i den lange valgkamp, vi er tilskuere til.
Den røde tråd af Inge Søborg, forhenværende skolebestyrelsesmedlem
Titlen på denne uges Røde Tråd er en lettere omskrivning af pædagogernes meget prisværdige slogan fra 70’erne. Og det er jo altid godt at tale med sine medmennesker - store som små - ikke mindst i en valgkamp, der foregår i en opbrudstid.
Men titlens »talt« har i denne artikel en anden betydning end den almindelige, nemlig førnutid af ordet »tælle«. Det er i disse tider meget nødvendigt at tælle med sine medmennesker, fordi tal og især misbrug af tal er et udbredt fænomen i den lange valgkamp, vi er tilskuere til.
Aktører bliver vi først, når vi både samtaler med vores medmennesker om hvilket samfund, vi vil kæmpe for, og »tæller« i den forstand, at vi går bagom især misbruget af tal i den offentlige debat.
Danmarks Radios P1 har lanceret et program, Detektor, der angiveligt skal gå bag om tallene for at hjælpe almindelige mennesker med at skelne mellem løgn, bedrag og videnskabeligt holdbare tal. Det lyder rigtig godt, men desværre er programmets researchere ikke altid særlig grundige. Lad mig give et eksempel.
Ingen blev klogere
I annoncekampagnen Skævt har 3F postuleret, at der i regeringens 10-årige periode er blevet sparet 3300 kroner per folkeskoleelev. Regeringen siger det modsatte: At der er brugt flere penge, hvilket bakkes op af det såkaldte Rejseholds rapport sidste år (her nævnes en stigning på cirka 800 kroner). Endelig konkluderer kommunernes revisionsfirma DBO, at udgifterne per elev i folkeskolen stort set er uændret i de sidste ti år.
Alle tal er omregnet til 2010-kroner, men alle tal kan vel ikke være rigtige. Hvem har ret?
Det er ikke sært, at mange mennesker holder op med at lytte til medier og politikere og dermed bliver lagt i politisk koma. Her skulle programmet Detektor komme og hjælpe os, men nej, det lykkedes ikke folkene i programmet at komme bag tallene. De stoppede med, at når man regnede udgiften til undervisning for alle elever med, var udgiften uændret, mens hvis man som 3F regnede på normalundervisningen, var faldet korrekt 3300 kroner, fordi udgifterne til specialundervisningen er eksploderet.
Programværten kritiserede 3F for ikke at regne de specialunderviste (specialklasser og specialskoler) med. Punktum, her stoppede det, og ingen blev klogere. Så her vil jeg gennemgå nogle af de forhold, Detektor burde have undersøgt, hvis programmet skal leve op til sin egen selvforståelse.
Sjovt nok er alle de tal, der er nævnt, stort set rigtige. Det er nemlig sådan, at udgifterne per elev officielt opgøres på i hvert fald fire forskellige måde alt efter, hvad man tager med i sine beregninger. Alle er dog enige om, at udgifterne til specialundervisninger er eksploderet. Men her stopper Detektor og desværre også Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening.
Hvorfor mangler 3300 kroner
Ingen stiller det meget relevante spørgsmål: Hvorfor er udgifterne til specialundervisningen eksploderet?, og dermed få at vide hvorfor der mangler 3300 kroner per elev i normalundervisningen.
Det kræver, at vi vender tilbage til en af Lars Løkkes store politiske sejre: Kommunalreformen. Her blev amterne nedlagt og mange opgaver overdraget til kommunerne, for eksempel den vidtgående specialundervisning. Da boet skulle gøres op, glemte man økonomisk kompensation til kommunerne for denne nye opgave.
I kommunerne oplevede man, at økonomien ikke hang sammen, og stort set alle kommuner måtte gennem uhyggelige nedskæringsrunder. Den daværende formand for Kommunernes Landsforening klagede sin nød, og tre år efter reformens vedtagelse kom der et ekstra beløb fra staten til kommunerne. Det dækkede dog ikke de reelle udgiftsstigninger på grund af kommunalreformen, men kun cirka det halve. Desuden manglede der penge for de første to-tre år efter reformen.
Så den rigtige konklusion må være: Udgifterne til specialundervisningen er eksploderet med katastrofale virkninger på kommunernes økonomi på folkeskoleområdet, fordi Lars Løkke som indenrigsminister ikke lavede et ordentligt og hæderligt stykke arbejde (men det ser vi jo alt for ofte med den katastrofe af en mand).
Det vil være spændende om nogle vil forsøge at gå bag om andre uddannelsestal i valgkampen, for eksempel lærernes reelle undervisningstid eller professionshøjskolernes manglende evne til at give de studerende undervisning i mere end syv-ti lektioner om ugen. Det er vigtigt, at regeringen og udygtige medier ikke sidder på alle informationer, der rummer tal og bruger dem uvederhæftigt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278