Den vare, der kaldes arbejdskraft, kan tilfældigvis købes meget billigere syd for grænsen. Et værdigt arbejde, som man kan leve af, der hvor man bor, er derimod ikke en ret, man kan påberåbe sig.
af Peter Rasmussen, Kommunistisk Parti
65 kroner i timen.
Så meget skal en dansk virksomhed betale et nyt vikarbureau med speciale i billige østeuropæere, kom det frem i den forløbne uge. Hvor meget ungarerne får af de 65 kroner, er selvsagt hemmeligt, men lønnen kan ikke være fyrstelig.
– Det er naturligvis en udnyttelse af de forskellige lønniveauer, og at Ungarn er på et helt andet økonomisk stade end Danmark. Det er grunden til at konceptet kan lade sig gøre, siger vikarbureauets driftige chef, Andres Kauders, og det har han jo ret i.
De billige og omstillingsparate ungarere arbejder i Nordjylland den ene dag og på Lolland den næste. Så længe de ikke stiller krav, er de velkomne i Kauders bureau.
På slagteriet Jutland Meat har man taget skridtet fuldt ud og satser helt og holdent på østeuropæere. 80 procent af de nyansatte kommer fra Polen, Østtyskland og Rumænien.
Fra 240 til 400 svin
Men det handler ikke om udnyttelse, forklarer direktør Frans Stortelder. Manden er ikke fordomsfuld. Han betoner, at han ser på folks kvalifikationer, ikke på, om de er danskere eller ej. Og er det måske ikke det, vi kræver i tide og utide? Tolerance over for de fremmede, også på arbejdsmarkedet.
– Det vigtigste for os er, at vi finder de rette folk til den rette plads, siger direktør Stortelder.
Og med det rette tempo, kunne man tilføje. I løbet af fem år har slagteriet forhøjet tempoet for arbejderne fra 240 grise i timen til 400 grise.
Som tillidsmanden Ole Heedegaard forklarer det:
– Deres udholdenhed er højere end en dansk slagteriarbejderes. Og så kan de ikke sige fra. Imens går 150 slagteriarbejdere arbejdsløse i området.
Slaveri er tvang – de kommer frivilligt
Der er langt fra tale om slavelignende forhold for de ungarere, der kommer til Danmark, slår vikarchef Kauders fast. Slaveri er tvang, og østeuropæerne kommer hertil ganske frivilligt.
De vælger selv at forlade deres hjemland for at arbejde for 30-40 kroner i timen i et forblæst hjørne af Nordeuropa. Ingen tvinger dem. De har friheden til at være fattige hjemme i Ungarn, hvis de skulle ønske det.
At rejse er at leve, siger man. For verdens millioner af migrantarbejdere kan det handle om overlevelse.
Den unge Krauders er derimod den fuldendte iværksætter i det moderne, entreprenante samfund af selvstændige europæere. Han ser et marked og udnytter det. Det er fuldt lovligt og helt efter bogen, uanset hvor mange tillidsfolk, der brokker sig.
Billige arbejdere
Set fra direktionslokalerne er alternativet til at hente østeuropæere til Danmark som bekendt at sende svin til Tyskland for at blive slagtet af polakker, der har forladt deres familie for at tjene til føden.
Grænserne er åbne for svin og billige arbejdere. Men tilsyneladende ikke for romaer. I Danmark og andre EU-lande udviser myndigheder romafamilier og rydder sigøjnerlejre. Ikke alle migranter er åbenbart lige velkomne.
Dem, der ikke bliver smidt ud, må leve uden rettigheder, for eksempel i Frankrig.
– Jeg har boet her i mere end ti år, uden id-kort eller arbejde. Hvordan tror du det føles at fortælle ens syge børn, at man ikke har råd til at tage dem til lægen, når de græder om aftenen over smerterne, spørger den franske roma, Nicolai.
Nogle østeuropæere skal importeres for at trykke lønnen. Andre dæmoniseres og smides ud. Sådan er kræmmersamfundets logik i det grænseløse marked, hvor pengene flyder frit.
Hemmelige kanaler
Nogle af pengene flyder ad hemmelige kanaler. Skat kunne i løbet af ugen opgøre, at omkring 1000 milliarder danske kroner er sendt i skattely i lande som Cayman Island og Schweiz. Et Tusind Milliarder. Der kunne ligegodt aflønnes et par børnehavepædagoger på den konto, midt i en krisetid.
Retten til at flytte varer og kapital over grænser er tidens løsen. Og den vare, der kaldes arbejdskraft, kan tilfældigvis købes meget billigere syd for grænsen. Et værdigt arbejde, som man kan leve af, der hvor man bor, er derimod ikke en ret, man kan påberåbe sig.
Men hvorfor stoppe her? Hvorfor ikke fylde nogle af de tømte romalejre med billige østeuropæisk arbejdere. Så ved arbejdsgiverne, hvor de kan afhentes, og de er lette at smide ud igen, hvis det skulle blive nødvendigt. Hvorfor gemme de udenlandske arbejdere ad vejen i skurvogne, kældre og overfyldte lejligheder, når de kan få deres egne lejre?
Idéen er hermed givet videre til iværksætteren Kauders.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278