Det er 117. gang Fidel Castro gør sig overvejelser om det rigtige omfang af statens rolle i Cubas økonomi.

Nyhedskommentar af Sven-Erik Simonsen

Det er klart, at det vækker opsigt, at Cubas tidligere præsident Fidel Castro i et interview med en journalist fra USA har udtalt, at »den cubanske model virker ikke engang for os selv længere«.

Radio, tv og aviser i Danmark og de fleste andre lande har bragt citatet. Men de bringer det ret løsrevet fra den fem timer lange samtale, hvor Fidel Castro sagde disse ord til Jeffrey Goldberg fra avisen The Atlantic i USA.

Goldberg har ikke givet sine læsere lov til for alvor at lytte til Castros ord i sammenhæng, så der er vide rammer for spekulationer, og det er den borgerlige presse naturligvis ikke sen til at udnytte.

Dog fremgår det af Goldbergs artikel, at hans tolk, Latinamerika-eksperten Julia Sweig fra USA understreger, at Castro »ikke tager afstand fra revolutionens idéer«, men at det er en konstatering af, at staten har haft en for dominerende rolle i den cubanske samfundsmodel.

Sagen er, at det slet ikke er en ny debat i Cuba, og det er 117. gang Fidel Castro gør sig overvejelser om det rigtige omfang af statens rolle i Cubas økonomi.

Socialisme
Statens rolle er ifølge cubansk politisk og økonomisk tænkning heller ikke noget statisk, og derfor har den gennem tiderne været større eller mindre – eller rettere sagt stor eller meget stor, som det hører sig til i et socialistisk land.

Den plads, som det private initiativ skal have, afhænger mindst af to forhold; nemlig dels holdningen i den cubanske befolkning, som ikke er upåvirket af tidernes ideologiske strømninger, og dels hvad der er mest hensigtsmæssig i forhold til samspillet med den omkringliggende verden.

Cuba justerede statens rolle i starten af 1990’erne – efter murens fald, og de justerer den igen nu, hvor man ønsker nu at give det private initiativ lidt mere råderum – også i erkendelse af, at staten med sit bureaukrati ikke er bedst til alt.

Cuba i forandring
Politikere og mediefolk skriger sig hæse på forandring i Cuba. Virkeligheden er, at Cuba har forandret sig meget mere end de fleste lande i verden.

Men den ene forandring, som politikerne i Washington, København og Bruxelles interesserede i – nemlig forandringen fra socialisme til kapitalisme – er ikke på Cubas dagsorden. Hverken Fidel Castros dagsorden eller blandt de godt 600 medlemmer af Cubas nationalforsamling, hvor man demokratisk vedtager de love, som gælder.

Fidels appel
Man kunne ønske sig lige så stor medieopmærksomhed på andre temaer som Fidel Castro ofrer meget mere opmærksomhed i disse måneder, nemlig kritik af det nyliberale kapitalistiske system, som truer menneskehedens overlevelse med miljøødelæggelse, klimakatastrofer og atomkrig.

Han advarer igen og igen om faren for, at Israel eller USA udløser atomkrigen i forbindelse med en optrapning af konflikten med Iran, og han minder om den rædselvækkende atomsprængkraft, som verdens atommagter råder over. Den svarer til 470.000 gange sprængkraften af Horishima-bomben, der dræbte 80.000 øjeblikkeligt.