Kina har stemplet USA’s og Sydkoreas version af hændelsen og anklagerne mod Nordkorea som upålidelig.
af Erik Anderson, Kommunistiska Partiet, Sverige
Den 26. marts sank den sydkoreanske korvet Cheonan efter en eksplosion, som var så kraftig, at fartøjet knækkede midt over.
Umiddelbart efter Cheonans sænkning sagde både det amerikanske militær og deres marionetter i Sydkorea, at det næppe var sandsynligt, at båden sank på grund af et angreb fra Nordkorea.
I begyndelsen af april, mindre end to uger efter at båden sank, konstaterede chefen for Sydkoreas efterretningstjeneste, Won See-hoon, over for en parlamentskomité, at der ikke fandtes beviser, der forbinder Nordkorea med korvettens forlis.
Den sydkoreanske forsvarsminister Kim Taeyoung bakkede udsagnet op, og påpegede, at ingen af de overlevende havde opdaget nogen torpedo, mens Lee Kisik fra marineafdelingen i Sydkoreas generalstab forklarede, at »Intet nordkoreansk fartøj var blevet opdaget i de farvande, hvor ulykken indtraf.«
Bemærk at han sagde »ulykken«.
Lignende udtalelser kom, i den førte tid efter at skibet gik til bunds, fra de højeste ledere i det sydkoreanske militær- og efterretningsetablissement.
Kovending
Efter at en tvivlsom undersøgelseskommission nu i strid med alle tidligere udtalelser alligevel har slået fast, at skibet på 1200 ton blev sænket af Nordkorea, konstaterer Back Seung-joo, der er analytiker ved Koreas Institut for Forsvarsanalyse:
»Hvis en enkelt torpedo eller flydemine kan sprænge et stort orlogsfartøj i to stykker og få det til at synke, så må vi til at omskrive hele vores militærdoktrin.«
Efter først at have udelukket al nordkoreansk indblanding, så har nogen taget en politisk beslutning om at skyde skylden for eksplosionen på nordsiden. Hensigten er at øge spændingerne på den koreanske halvø.
Der er flere interesser på spil.
Højrekræfterne i Sydkorea vil piske en krigsstemning op forud for det kommende valg. De forfølger en hensigt om at gøre en ende på Nordkorea.
I baggrunden lurer USA’s interesser. USA vil beholde sine 60.000 soldater i Japan og sine 30.000 i Sydkorea.
Som en umiddelbar reaktion på anklagerne mod Nordkorea, ændrede Japans premierminister Yuiko Hatoyama sit tidligere valgløfte om at forhandle en nedlæggelse af USA’s store militærbaser på øen Okinawa. Det førte til, at den japanske regering faldt.
Pres på Kina
Med anklagerne mod Nordkorea forsøger man desuden at presse Kina til at svigte den nordlige og uafhængige del af Korea. Det er noget, som Kina afviser.
Under de seneste strategiske samtaler mellem USA og Kina i Shanghai og Beijing har den kinesiske side betegnet den nye, officielle amerikanske og sydkoreanske udlægning som upålidelig. »Denne konklusion baseres på en uafhængig teknisk vurdering, som er foretaget af det kinesiske militær, oplyser en militærrådgiver fra Folkets Befrielseshær i Beijing«, skriver Yoichi Shimatsu i New America Media den 27. maj 2010.
Ved at skabe en krise i Kinas nærområde og rette anklager mod Nordkorea vil USA opretholde et pres på Kina med henblik på at få landet til at indtage en mere defensiv position over for imperiemagten.
USA har altså noget at vinde på tre fronter:
* Fastholde den spændte situation på den koreanske halvø.
* Sikre fortsat tilstedeværelse i Japan.
* Opretholde presset på Kina.
Midt under øvelse
I lyset af disse interesser sløjfes med et pennestrøg alle tidligere udtalelser om, at Nordkorea ikke var indblandet.
Nordkorea selv hævder, at det ikke råder over så avancerede ubåde, som kan undgå at blive opdaget af de aflytningssystemer, der findes omkring det svært befæstede Byeongnyeong, som kontrolleres af Sydkorea og dermed af USA.
Cheonan snak nemlig ikke i nordkoreansk farvand men inde på nøje overvåget sydkoreansk farvand, hvor en langsomtgående nordkoreansk ubåd ville have rigtig svært ved at operere uden at blive opdaget, skriver den nordkoreanske militæranalytiker Kim Myong Chol i en pressemeddelelse.
Sprængningen af båden fandt tidsmæssigt sted omkring USA’s og Sydkoreas store militærøvelse »Drægtig Ørn«, som omfatter øvelser rettet mod ubåde. At Nordkorea midt under en militærøvelse skulle begive sig ind i et svært bevogtet og lavvandet havområde med en gammel ubåd for at forsøge at sænke et fartøj lyder ikke sandsynligt.
Bevismaterialet
De rustne dele af en torpedo, som bliver vist frem, har udløst mere end almindelig skepsis blandt sydkoreanske oppositionspartier, der kræver en uafhængig undersøgelse uden regeringsindblanding.
På den gamle, rustne torpedo findes store dele i behold, inklusive noget, der kan sammenlignes med en drivaksel. Det angiveligt er denne torpedo, som havde så meget sprængkraft, at den kunne kløve et 1200 ton-skib midt over – og alligevel have centrale dele i behold! Det er ikke mærkeligt, at sydsiden nægter nordsiden adgang til stedet og beviserne.
Som altid når Nordkorea kommer på tale er det vigtigt at være på udkig efter krigspropaganda. Husk bare vores egne ubådshistorier fra 1980’erne. *)
*) I 1980’erne dukkede der næsten systematisk »Sovjetiske ubåde« op i den svenske skærgård, når der skulle diskuteres finanslov og bevillinger til svensk militær.
Artiklen blev bragt i den svenske ugeavis Proletären, 3. juni. Mellemoverskrifter er indsat af Arbejderens redaktion.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
