En hadets politik spøger i disse år i Europa. I sin tid var reaktionen i Europa mod den fascistiske tilblivelse for splittet og for sent. Dette bør ikke igen blive tilfældet.

af Patrick Mac Manus, Foreningen Oprør

I den tilpassede presse blev den folkelige modstand mod den danske besættelse betegnet som ’terrorisme’, de henrettede betegnet som ’terrorister’. Dette skete endnu blot få dage inden Danmarks befrielse.

I disse år bliver retten til åben international solidaritet med tilsvarende bevægelser i stigende grad forhindret og forfulgt. 

Folkeligt oprør er en historisk kendsgerning og i visse tilfælde en nødvendighed. Også væbnet oprør, når alle andre handlingsmønstre er undertrykte og utilgængelige.

Bevægelser fra besatte områder, fra forfulgte mindretal, fra samfund præget af afgrundsdyb ulighed og statslige overgreb er i dag stemplet som terroristiske. I en række lande er statsterrorismen den mest presserende og dødelige trussel mod befolkningers liv og velfærd.

En ophævelsen af terrorlovgivningen ville være at vende tilbage til virkelighedens historie.

I den kommende tid indledes retssager mod Horserød-Stutthof Foreningen og Den Faglige Klub (medlemmer af Træ-Industri-Byg København) for finansiel støtte til modstandsbevægelserne i Palæstina og Colombia.

Hertil kommer fængslingen af to medlemmer af Antifascistisk Aktion (AFA) for overtrædelse af terrorloven.

Solidariteten og modstandens nødvendighed er ikke begrænset til den ’fjerne verden’. Den gælder også i Europa. I stigende grad søges dannelse af  en ’europæisk fæstning’ mod forandring.

Samtidig ser vi en udnyttelse af fremmed arbejdskraft som nutidens slaver. Vi ser udbytningen af de fattige landes kvinder i kroppens slaveri.

En neofascistisk dimension træder i disse år i mange lande frem. Også i Danmark ser vi disse træk. Et ’folkeparti’, der udelukker, diskriminerer og skaber folkeligt had mod fremmede. En politik, hvor hadet drives frem i pressefrihedens navn.

I disse år får datidens antisemitisme en ny form. I sin tid var Jyllands-Posten dokumenterbart anti-semitisk. Nu er der andre ’fjender’, der mødes med samme intolerance, foragt og diskriminerende holdning i pressefrihedens navn. I sin tid blev flygtninge udvist til den magt, de flygtede fra. I disse år ser vi en tilsvarende hensynsløshed og tragedie for mange, der er flygtet hertil. 

Lignende træk er der i mange lande i den Europæiske Union. Om det er her eller i Italien, Ungarn, Østrig eller Nederlandene, hvor det neofascistiske projekt i stigende grad tager form. Om det er i forhold til muslimer, indvandrere eller romaer. Den ’fælles’ fjende er den, der forener en fremvoksende neo-fascistisk ’mentalitet’.

Advarslerne er der allerede mange af. En hadets politik spøger i disse år i Europa. I sin tid var reaktionen i Europa mod den fascistiske tilblivelse for splittet og for sent. Dette bør ikke igen blive tilfældet. Civil ulydighed må vokse frem i form og indhold. En ny folkefront for menneskerettigheder og solidaritet bliver mere end nogensinde nødvendig.

Denne tale blev holdt i går til fakkeltoget mod racisme, nazisme og fremmedhad i København.