Landet er blevet offer for den nyliberale strategi. Mennesker og dyr er kun nødvendige redskaber i den nyliberale naturs kredsløb

Der er så dejligt ude på landet! Køerne er på vej på græs, der pibler frem under klovene. Gyllen køres ud, så vi virkelig mærker grøden i luften, Og lærkerne letter, mens de slår triller over agrene. Vist er der dejligt derude.

Men landet er for længst blevet en del af byen og dens økonomi. I dag er landet blot by med en anden karakter end stenbroen. Landet er blevet offer for den nyliberale strategi, som har kapital-akkumulation som sit primære mål, mens mennesker og dyr kun er nødvendige redskaber i den nyliberale naturs kredsløb.

Det gode måltid

Vi sætter pris på god mad, der er sund, frisk og smager godt. Mad er en vigtig del af livet, vores brændstof og ofte også en social organisator. Mad er både en menneskeret og en af de bærende dimensioner i vores samfundsudvikling. Desværre er der forskel på, hvordan det kunne være og hvordan det er. En alt for meget af vores mad importeres. Meget mere kunne produceres tæt på. Samtidig eksporterer vi for meget kød af især svin.

Svine- og kyllingefabrikker fylder i landskabet. De arme dyr har kun et formål, at være effektive dyr og skal hurtigt have kilo på. De har deres plads, som vi har vores, vi skal blot lære at regne og læse først.

Madproduktionen er båret af en uetisk, uhensigtsmæssig og uøkonomisk struktur. Landbruget har malet sig op i et hjørne med alt for enstrengede produktioner, hvor effektivitet er målet. Dyrene er pressede, slagteriarbejderne er presse-de eller fyrede, og os, der spiser maden, får ikke det bedste.

Spekulation

Den nyliberale syge har ramt bønderne. Da de fangede det økonomiske booms potentialer, doblede de op. Prisen på landbrugsejendomme steg 3,5 gang i samme periode, hvor boligpriserne steg 2,5 gang. Alene fra 2006 til 2008 steg prisen på jord 45 procent. Det udløste store friværdier, som mange landmænd belånte. For de penge købte de mere jord eller investerede i aktier og valuta.

Da boblen brast slog det dobbelt til de sidste, der kom til festen. Gælden er fra 2000 til 2010 steget fra 170 milliarder til 350 milliarder kroner. Landmændene skylder 30 gange mere end de normalt tjener på et år. Sådan er det i landbrugslandet Danmark, det er en af de endnu ueksploderede bomber i økonomien.

Det kan blive værre

17. marts vedtog Folketinget en ny lov, som ikke vakte stor opmærksomhed. L39 var en ændring af landbrugsloven, som ophæver grænser for, hvor mange køer og svin der må være på en bedrift. Samtidig ophæves 400 hektar-grænsen for, hvor meget jord en bonde må eje.

Bopælspligten ophæves også, og nu kan der drives husdyrproduktion på ejendomme uden tilhørende jord, der er fri bane for svinefarme uden jord. Endelig kan der nu etableres aktieselskaber. Loven kan få store konsekvenser - i den gale retning. Regeringens svar på den krise, som den nyliberale bobles vanvid har skabt for landbruget, er mere af samme skuffe.

Landbrugslov 39 kan føre til dramatiske strukturændringer i landbruget. Landbrug & Fødevarer, hovedorganisationen for landbrugs- og fødevareerhvervet, har før loven blev vedtaget, lavet en prognose for landbruget frem til 2015. I 1960 var der 200.000 brug i Danmark. I 2015 ventes der at være 7000 bedrifter. Den gennemsnitlige størrelse på svinefarme vil vokse fra 1704 til 4430 søer. Besætninger med malkekvæg vil fordobles.

Madproduktionen bliver - om muligt - endnu mere et spørgsmål om kapital og effektivitet. Landbruget har misset en gylden mulighed. Regeringen har cementeret det inhumane landbrug.

Det vil være oplagt med en national satsning på 100 peocent økologisk landbrug. Et landbrug med en stor diversitet i produktionen, og hvor udvikling af produkter også løses i en bymæssig sammenhæng, også i forhold til de små byer på landet, som forsumper for øjnene af os.

Der er masser af muligheder for produktion af fødevarer i byerne. En sådan fødevareforsyning kan kun lade sig gøre ved en omfattende innovation i en social og samfundsmæssig sammenhæng. Det vil være godt for os og være et unikt bidrag til en bedre verden. At skabe bedre verdener er jo en god forretning.